Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
BRATSBERG AMT
22. 4. Udsigten (Smedkaasa) og Krabberød. Udt. utsi Jekten
smekåsa.
23. Flaatten. Udt. flå’tten. — Fladhen NRJ. IV 38. Floddenn
1585. Flottenn 1593. Flaaden 1604. Vi. Flaatten 1665. 1723.
•FlQtr m„ en Sideform til flqt f., Flade; se Indl. S. 50.
23,3. Polland. Udt. pallann.
Vel af Poll m., formodentlig her i den af Ross fra Stavanger Amt
anførte Betydning: liden Pøl; se forøvrigt om Ordet Indl. S. 69 under p o 11 r.
24. Stokke østre. Udt. stakke. — i Stokkom RB. 20. Stecke(!)
NRJ. IV 38 (NG. Mscr. har Stocke). Stocke St. 50. 1585. 1593.
1604. Vi. 1665. Stoche 1723.
S t o k k a r, Flt. af s tok kr m., hvorom se Indl. S. 79. Nogen sikker
Mening om Ordets Brug som Stedsnavn paa dette Sted kan neppe opstilles.
— Stokke vestre er GN. 105.
25. Kjellestad. Udt. Jçættsta. — i Tildastadhum RB. 28.
Tieldstadt NRJ. IV 38. Kielstadt 1593. 1604. Kieldstad med
Krabe-rud og Buenes 1665. Kielstad med Kaabersrød (!) 1723.
* T j aldastaðir?; saa og O. R. i Norges land og folk. VIII, 2 S. 207.
Efter den nuv. Udtale kan Skrivemaaden Tilda- i RB. neppe være rigtig.
Nærmest ligger det at tænke paa T i a 1 d a- som lste Led, som da synes at
maatte være Gen. Flt. af tjald n., Telt. Navnet er isaafald ikke at opfatte
som et af de alm. med -staðir sms. Gaardnavne (Indl. S. 77), men maa
være et Fællesord i Flt.; jfr. det i den gamle Literatur forekommende tj
ald-s t a ð r m., Sted, hvor man opslaar, har opført Telt (Fritzner). Paa denne
Gaards Grund ligger Ladestedet Stathelle. Thue siger (Beskriv, over Kragerøe.
S. 110): «Ved Stadthelle maa de fleste Skibe ankre, som agte sig over
Frierfjord til Porsgrund, formedelst den stærke Strøm, der især falder ved et Sted
kaldet Møllen.» Maaske kan Navnet skrive sig fra, at Reisende i gammel
Tid have pleiet at slaa sine tjaldbúðir op paa Land, naar Strømmen tvang
dem til at stanse. Navnet kan isaafald sammenlignes med Tjelstø i Herlø
og Telstø i Vikør, opr. * T j a 1 d s t o ð, med Betydning: Baadstø, hvor man
lægger til og opfører Telte paa Land (Bd. XI S. 385. 502). Da Navne paa
-st<jð og Navne paa -staöir oftere falde sammen i Nutidsudtale, kunde
det ligge nær at tænke sig, at ogsaa Kjellestad var et opr.
*Tjald(a)-stQÖ; men en Sammenblanding i RB. af -stQÖ og -staðir bør neppe
uden tvingende Nødvendighed forudsættes (jfr. Gjerpen GN. 14).
Sandsynligere turde dog den Mulighed være, at Stedet allerede tidlig har været en
Handelsplads, hvor de Besøgende boede i Telte under Opholdet (jfr. min
Afhandling «Þjóðstaðir, Þjóðastaðir» i «Festskrift til Prof. Alf Torp. Kra.
1913» S. 189). — En Gaard i Rangárvallasýsla paa Island, som alm. findes
skr. Tjaldastaðir, er i de bedste Kilder skr. Tjaldarstaðir, hvad
Finnur Jonsson forklarer som T j a 1 d a r s s t a ð i r, af et Mandsnavn Tj a 1 d a r r
(Safn til sögu Islands. IV S. 444). Denne Forklaring kan dog ikke anvendes
her, da dette Mandsnavn ikke synes at have været brugt i Norge. —
«Buenes» er vel * B ú ð a n e s, sms. med Gen. Flt. af b ú. ð f., Bod.
25, 2. Krabberød. — Se GN. 20, 9.
26. Grasmyr. Udt. grassmýr. — [Gresmyltt (!) NRJ. IV 38],
Graßmyr 1585. 1593. 1604.V«. 1665. Grasmyhr 1723.
* G r a s m ý r r, en Myr med god Græsvæxt. Navnet forekommer ogsaa
andensteds.
27. Eik. Udt. eik. — i Æik RB. 28. Eg NRJ. IV 38. Eigh
1593. Eick 1604. Vi. Egh 1665. Eeg 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
