Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4. BAMLE
57
Eik f., Eg (Indl. S. 48), Trænavnet brngt sotn Gaardnavn. Ved
saadanne Navne sigtes der vel oftest til et enkeltstaaende eller et særlig
mærkeligt Exemplar af Arten.
27. 11. Rydningen. Kaldes ei’ksrønningen.
28. Sundby. Udt. sømmby. — Sundbø 1585. Sundbye 1665.
Sundbøe 1723.
•Sunnbýr, Sørgaarden. Er vel opr. en fra Eik udskilt Part. Ordet
s u ð r, syd, pleier i gamle Sammensætninger at have Formen sunn-. Om
Overgang af n til m foran b se Indl. S. 22.
29. Gjømle. Udt. jømmte. — Gymble NRJ. IV 38. Gimble
1585. 1593. 1604. Vi- Giemble 1665. Gimble 1723.
* G y m b 1 a. Gaarden ligger ved en Bæk, og Navnet antages NE. S. 73
opr. at have været Navn paa denne. Det forekommer ogsaa i Flesberg, hvor
man har det i Form fra MA., i Gy mb bl w (DN. IX 163, 1359), og i Fjære
(Gimble, Giemble 1593). G y m b 1 a synes at maatte høre sammen med
g y m b i 11 m.. Lam. Under Forudsætning af, at det har været Elvenavn,
sammenligner Hj. Falk det med Elvenavnet Øksna, af u x i. Se Bd. VIII
S. 118. V S. 408.
29,5. Yasdalkaasa. Udt. vassdalkåsa.
29, 6. Salen. Udt. salen (!).
Maa være Ordet Sadel (oldn. s q ð u 11), som nu paa fl. St. forekommer
i den svage Form Sale (Ross). Om dette Ord som Stedsnavn se Indl. S. 81.
Navnet synes at sigte til et Nes med sadelformet Udtungning af Kystlinien.
29. 7. Røskleven. Udt. rø’sskleiva.
Iste Led er vel Gen. af Rud n., Rydning.
30. Asvall. Udt. a svall.
Ved Langesundsfjorden. Iste Led synes efter Betoningen nærmest at
være sammendraget af et Tostavelsesord. Magnus Olsen formoder, at Navnet
er forkortet af *Asallvall (Iste Led Trænavnet Asall, sorbus aria), hvor -all i
Iste Led let kunde falde bort, da ogsaa 2det Led ender paa -all.
31. Nustad. Udt. nu sta. — Nwstadt NRJ. IV 38. Nustad
1585. 1593. 1604.Vi. Nuestad med Ficken 1665. Nustad med Fikie
1723.
•Knútsstaðir, af Mandsnavnet K n ú t r (saa O. R. i Norges land
og folk. VIII, 2 S. 208), eller maaske »Gnúpsstaðir (PnSt. S. 92), af
G núp r, et Navn, som forekommer sjelden i Norge i MA., men dog har holdt
sig til vor Tid i Hallingdal og i Aadalen i Formen Nup. Hvor K- og G- er
faldet bort foran n i senere Tids Udtale, kan det uden ældre Former være
umuligt at sige, hvilket af disse to Navne, der ligger til Grund for et
Stedsnavn. Det samme gjælder om Nustad i 0. Gausdal (Bd. IV, 1 S. 192). —
Om «Ficken» se under «Forsvundne Navne» ved Herredets Slutning under
i F i t i u m.
31, 3. Ødegaarden. Udt. ø V gåten.
31,4. Barfot. Udt. barfot.
Anledningen til dette Navn kjender jeg ikke.
32. Ødegaarden. Udt. øigålen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
