Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4. BAMLE
63
59, 20. Kaasene. Udt. lia sene.
59,23. Skarelven. Udt. skarceha.
lste Led er Gaardens Navn.
59,26. Storøen. Udt. stö’røi.
En 0 i Kørholtfjorden.
59, 31. Aasland og Skottet. Udt. aslann. skatte.
Skot n. har her Betydningen: høit Land, opragende Høide, maaske med
Bibetydning af: Sted, hvor Tømmer skydes ud (Indl. S. 75 f.).
60. Mo. Udt. mo. — i Moe RB. 22. Moe St. 50. Moo 1585.
1593. 1604. Vi. Moe med Kragstuedt og Timmelaug 1665. Moe
1723.
Mor in., Mo, Pand- eller Grusslette (Indl. S. 67). — Af Underbrugene
kan «Timmelaug» mulig betyde: Sted, hvor Tømmer oplægges (sms. med
Lag n.); jfr. det nu forsvundne «Timmeleye» under Frøisland i Halsaa Sogn
(Bd. IX S. 75), hvis sidste Led maaske er Lega f., Liggested.
60, 7. Bjorvandslaatta. Udt. bjd’rvannslåtta.
Af Dyrenavnet Bjor, Bæver; i disse Trakter findes der adskillige
Steds-navne, som indeholde dette Oid. Sidste Led er Slaatta f., Slaatteland.
61. Masterød. Udt. mastré (ogsaa hort ma strei). —
Mastte-rud 1585. Masterrøed 1665. Masterød med Skougen og Maalefield
1723.
Kan formodes at komme af Master, Skibsmast, og at sigte til Skov,
hvori der fandtes saa svære Træer, at de kunde bruges til Master. Jfr.
Mastetud i Vinger (Bd. III S. 215). Om Udtalen med -ei jfr. GN. 19.
61, .3. Skogen. Udt. skauen. — Sehouffuen 1665. Underbrug
1723; se under Gaards-No.
61.9. Hasleidet. Udt. hassleie.
Vel af Trænavnet Hasl. Da Eidet gjennemskjæres af en Bæk, er der
dog en Mulighed for, at Navnet indeholder Elvenavnet Hasla.
61.10. Mollefjeld og Bjordammen. Udt. mallefjæll.
bjoKr-dammen. — Maalefield 1723 (se under Gaards-No.).
Mollefjeld vilde i oldn. Form antagelig være *Moldafjall,
indeholdende et Ord * M o 1 d i, som forekommer i adskillige Stedsnavne, navnlig
i Sammensætning med s t a ð i r. S B. har antaget dette for det samme Ord
som Fjeldnavnet Molden (i Hafslo) og sammenligner med det angelsachsiske
molda, Toppen af Hovedet (PnSt. S. 297). Stedet ligger ved en isoleret
Hoide (174 M.).
62. Fossum østre. Udt. fassömm. — Foßing St. 50. Fossang
1593. 160Í.1/i. Foj3ang østre 1665. Fossing østre og Fossing Qværn
1723.
*Forsangr. Der er en Fos ved Gaarden. Efter den nuv. Udtale
skulde man antage, at Navnet var et gammelt *Forsheimr. Men da
samtlige ældre Former ende paa -ng, beior vistnok den nuv. Form paa en
sen Ombytning af sidste Led, vel under Paavirkning af ægte Fossum-Navne
(t. Ex. Gjerpen GN. 9). O. ß. holder Fossang for den rigtige Form og
antager Sammensætning med angr m., Fjord (Indl. S. 42); Skrivemaaden
Fossing skyldes vistnok en i Skrift ikke usædvanlig Forvexling af Endelserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
