Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
BRATSBERG AMT
-ang og -ing. *Forsangr har da, inden det blev Gaardnavn, været Navn
paa den lange og smale Fjord, ved hvis Bund Gaarden ligger. Se N. Fjordn.
S. 70. — Fossum vestre hører til Skaatø Herred (GN. 19).
63. Tomasbu. Udt. tammesbüa. — Tomßbo 1585.
Tommes-boe 1665. 1723.
2det Led er Bnd f., Bod. Navnet Thomas forekommer vistnok brugt
her i Landet saa tidlig som ved 1200 (PnSt. S. 247); men dette Gaardnavn
skriver sig dog neppe fra MA.
64. Grimsrød. Udt. grø’mmsré. — Grimbsrud 1665.
Grims-rød 1723.
*Grímsruð; af det gamle, hyppig forekommende Mandsnavn G r i m r.
Se PnSt. S. 95.
65. Bleiklien. Udt. Mei’klia. — Blikaliidh RB. 20.
Blecke-lidt St. 49 b. Blegli 1585. Blegelj 1665. Blegelie 1723.
B1 i k a 1 í ð. 1ste Led Gen. Flt. af blik n„ noget, som blinker, er
hvidt, lyst i Sammenligning med Omgivelserne (Indl. S. 44); nu tildels med
Betydningen: bar Plet (Ross). Ordet findes i temmelig mange Stedsnavne,
Nutidsform mest lydende enten Blik- eller Blek-. O. R. opfører i Norges
land og folk (VIII, 2 S. 207) som opr. Form af dette Navn B 1 e i k a 11 ð.
Han maa da antage, at B 1 i k a- i RB. er en Feilskrift. Saa er imidlertid
neppe Tilfælde, da ogsaa en Gaard, hvis Navn nu udtales Bleika (i Ramnes)
i RB. er skr. med -i (i Blikum RB. 78). Udtalen Bleik- i disse Navne er
vel opstaaet under Indflydelse af Adj. bleik. Ved Bleikeli i Hammer SB.
kjendes ingen Form fra MA.; Magnus Olsen forklarer dette Navn af Adj.
bl eik r eller af et Elvenavn Bleika (Bd. XI S. 348). Jfr. Bd. VI S. 395.
65,1. Froste. Udt. frassté.
Maaske opr. et Elvenavn * Fro sta (se Nissedal GN. 24,6); der gaar
en Elv mellem Ringsjøen og Grummestadvandet.
66. Grummestad med Mandsmyren. Udt. grö’mmsta.
ma’nns-mýra. — i Grvmmunstadum RB. 20. Grummestadt St. 50.
Grummestad 1665. 1723.
Ifølge O. R. synes Formen i RB. at henvise til et ellers ukjendt
Mandsnavn *Grummundr (Bd. II S. 192). Et saadant Navn kunde svare til et
svensk Mandsnavn *Gromund, hvoraf der mulig findes et Spor i det
svenske Stedsnavn Gromundhem, men som forøvrigt er ukjendt
(Lundgren S. 72). Hj. Falk har sammenlignet Grummestad med Grummegaard i
Nore og Grummedal i Lyngdal, som vel begge indeholde Grumma i, Hul,
bråt Fordybning i Jorden, maaske brugt som Elvenavn (Bd. V S. 469); men
denne Forklaring passer, paa Grund af Formen i RB., ikke paa det her
omhandlede Navn.
67. Dørdal. Udt. dø’rrdæl. — i Torodalæ RB. 20. Dyredall
NRJ. IV 38 (NG. Mser. har Dyredal). Dyrdal 1585. Dyrredall 1593.
Dørredall 1604. Vi. 1665. Dørredal 1723.
Forklaringen aldeles usikker. Navnet er anført i NE. S. 35 under en
Elvenavnstamme Dyr-, hvortil ogsaa henføres bl. a. de to Elve af Navnet
Døra i Gudbrandsdalen; Forklaringen af det sidste Navn er dog usikker (Bd.
IV, 1 S. 149). Denne Forklaring passer ialfald ikke til Formen i RB., selv om
man forudsætter, at T- er feilskrevet for D-. I Orkedalen haves Elvenavnet
Doro (med lukt o), som vel er opstaaet af et ældre * D u r a; men heller ikke
dette synes at kunne anvendes til Forklaring her, da Vokalen ikke svarer til
den nuv. Udtales ø. Formen i RB. kan ikke forklares; den maa sikkert paa
en eller anden Maade være feilskreven. Se NE. S. 35. Thj. VSS. 1882 S. 45.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
