Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4. BAMLE
71
nogen Vægt paa, beviser ikke, at det ikke er et gammelt Ord i Sproget.
Boste er dannet af oldn. b u r s t, bust f., stridt Haar, Bust; det forekommer
sikkert i Navnene Bostevold, Bostevolden. Se Bd. I S. 9. XI S. 219.
98,3. Kjærsdalen. Udt. k,æ’rsdælen.
Se GN. 103.
99. 100. Glittum østre og vestre. Udt. glettömm. — a
Gliteim (vestre og østre) DN. V 396 f., 1424. Gledim NRJ. IV 38.
[Gleeum NRJ. IV 46], Gløttenn St. 50. Glittenn 1585. 1593.
Glit-tem 1604.Vi//«. Glettum østre med Midgaard Glettum, Glettum vestre
med Knagerud 1665. Glittum østre og vestre 1723.
Gliteimr. lste Led Glit- antages NE. S. 74 at være det gamle _
Navn paa en Elv i Nærheden, et Tilløb til Aabyelven. Det maa da være
nær beslægtet med glit n., noget •glimrende, Glitter, hvoraf Verbet glitra,
glimre, glinse, skinne Et Elvenavn Glit kjendes fra Snorra-Edda (II
S. 277).
101. Yissestad. Udt. vissta. — a Væsestadhum RB. 22.
Wissestadt NRJ. IV 38 (NG. Mscr. har Visse-). Wißestad 1585. 1593.
Wissestadt 1604. x/i. Wißestad 1665. Wissestad 1723.
S. B. har formodet, at Navnet er et opr. *Vésetastaðir, af det
gamle Mandsnavn Véseti, som findes i flere med ruð sms. Navne (PnSt.
S. 278). Hvor der af disse Andes bevaret Form fra MA., skrives dog altid
Veseta-, Vesæta- o. lgn. fuldt ud; men dette kan mulig komme af,
at Navne paa - r u ð ere saa meget yngre end de paa - s t a ð i r. Til
Forklaring af lste Led kunde det efter Formen i RB. ligge nærmere at
tænke paa et Mandsnavn, svarende til det gamle danske W e s e, Wise (O.
Nielsen tj. 106) og det oldhøitydske Wiso; men noget saadant Navn kan
dog ikke paavises brugt i Norge. Et herfra forskjelligt Gaardnavn synes
Visestad i Vaale Jb. at være, da dette i MA. findes skr. i Visistadum
(DN. I 331, 1376. RB. 74); dets Udtale er vi’ssesta, vi’ssta (Bd. VI S. 90), og
det har maaske opr. havt langt i i lste Stavelse.
101,4. Hagene. Udt. haganne.
102. Nystein. Udt. ny’stein. — Nysteenn NRJ. IV 38.
Ny-stenn 1585. 1593. 1604.7i. Nyesteen 1665. Niusteen 1723.
Som det synes et enestaaende Navn; hvad det sigter til, kan jeg ikke
sikkert sige. Jfr. under «Forsvundne Navne» ndfr.
103. Kjær. Udt. k,ær. — Kier 1585. 1593. 1604. Vi. 1665.
Kiær 1723.
*Kjarr n., Krat, kratbevoxet Myr (Indl. S. 60). Efter denne Gaard
er GN. 98,3 benævnt.
103,2. Grindebakken. Udt. gri’nbakken.
104. Brekken lille. Kaldes lillebrækka. — Brecke 1593.
1604.Vi. Breche lille 1665. Bræche lille 1723.
* Brekka f., Bakke; se Indl. S. 45.
105. Stokke vestre. Udt. stakke. — i Stokkom vider Aby
RB. 21. Stoche 1665. 1723.
Stokkar, Flt, Jfr. GN. 24. 96.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
