Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
BRATSBERG AMT
93. Høvik. Udt. hf vik. — Høwig, Høffuig NRJ. IV 38.
Ho-wigh 1585. 1693. Høuig "löO-i.1/*. Hevig med Elvig 1665. Høewig
1723.
* Høyvik, af høy n., Hø; jfr. Indl. S 69. Navnet forekommer ikke
sjelden; 1ste Stavelse udtales ogsaa He- og Hi-.
93,4. Elvik. Udt. céllvik. — Underbrug 1665; se under
Gaards-No.
Vel * E 1 r i v i k, af el ri n„ Sted, bevoxet med Older (Indl. S. 87 under
q 1 r). Da E 1 r i- nu alm. lyder Er-, Ær-, maa EI- (œU-) nærmest være
opstaaet af en assimileret Form Ell i-; et opr. *Elrissetr findes ogsaa skr.
E 11 i s æ t i r i 1427 (DN. XII 154). Jfr. ogsaa Elvik i Bruvik, i Hammer og
i Masfjorden (Bd. XI S. 319. 360. 434).
94. Dal. Udt. däl — Dall St. 49 b. 1585. 1593.
1604.72-Dall med Ytterdall 1665. Dahl 1723.
»Dalrm.; se Indl. S. 47.
95. Grostok. Udt. gro’ståkk (ogsaa hørt gró’-). — af
Grof-stokkom DN. IX 272, 1445. Graastoch 1585. Grostock 1593.
1604.72-Groestoch 1665. Grobstoeh 1723.
Grófstokkar. 1ste Led er vel g r ó f f., Bæk (efter Fritzner II 6C0
særlig om Flombæk), men ogsaa den Fordybning eller Rende, Bækken
graver sig (Indl. S. 52). 2det Led er Flt. af stok kr m., Stok, hvis
Betydning i 8tedsnavne i mange Tilfælde er uvis (Indl. S. 79). Her kunde det
mulig sigte til en Bro af Stokke over Elven; jfr. Gaardnavnet Stokkebru i
ld, som antages at være ligebetydende med det nu brugte Ord Kavlebru (Bd.
I S. 202). Det kan dog maaske være muligt, at Gaarden opr. blot har havt
Navnet *S tok kar, og at den senere er bleven kaldet Gro f- Stokkar
efter sin Beliggenhed nær et Vandløb, til Adskillelse fra en anden Gaard
S t o k k a r (GN. 105), som ligger lidt længer borte fra dette Sted.
96. Holtet. Udt. halte. — i Holte DN. XIII 28, 1378. Holthe
NRJ. IV 39. [Holte NRJ. IV 254], Holt 1585. Holtte 1604.’/i.
Holdte 1665. Holted 1723.
Holt n., Lund, liden Skov (Indl. S. 57).
97. Svinland. Udt. svinnlann. — i Swinalanðe, Swinaland
DN. IV 456, 1392. a Svinalandæ RB. 20. Svinalander RB. 22.
Swinland NRJ. IV 39. [Suinland NRJ. IV 254], Suindlanndt St. 50.
Suinnland 1585. Suinland 1593. 1604.7i. Swinland 1723.
Svinalan d. «Kan have faaet Navn f. Ex. af, at her har været holdt
Svin paa en Tid, da dette endnu var mindre sædvanligt i Bygden» (O. R. i
Daae, Kv. S. 111). Efter RB. synes ogsaa en Flertalsform Svinalandir at
have været i Brug. Om -land, -lan di r i Stedsnavne se Indl. S. 63 f.
98. Busterød. Udt. busstré. — i Bostorudhi DN. V 380, 1421.
Busterrudt St. 49 b. 50. Busterud 1585. Bosterød 1593.
1604.Vi-Busterued 1665. Busterød 1723.
*Burstaruð. Busterud, Busterød forekommer 6 Gange paa
Østlandet. O. R. har tildels tænkt paa Muligheden af Oprindelse af b u r s t, bust f,
Tagryggen af et Hus, bragt som Betegnelse for en Høide, der havde saadan
Form. Sandsynligere er hans anden Gjetning, at vi her have Plantenavnet
Boste, Buste, der bruges om visse børstede Planter (jfr. Drangedal GN. 41).
At et saadant Plantenavn ikke forekommer i Oldn., hvad O. R. har lagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
