Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6. EIDANGER
77
Ord, idet han sammenligner med andre lignende Ord, som ligge til Grnnd for
Elvenavne (mjólk f.; skyr n., Surmelk; Kabbretta, Ostevælling; Gnmbe m,
Sødost); saadanne Navne sigte vel i Almindelighed til grumset, leret
Beskaffenhed af Elvens Vand (se nærmere herom Bd. XI S. 320. 373). Forklaring
af et Elvenavn Kvæða er af O. R foreslaaet ogsaa for Gaardnavnene Kvestad
i Hægebostad (medens Kvestad i Aas Rom. sees at have en anden Oprindelse),
for Kvæstad i Løiten, i Suldal og i Ullensvang samt for Kvaastad i Bruvik
(i Kuæðostaðom BK. 61 a). Paafaldende er det dog, at Kve-, Kvæ- saa
ofte forekommer -sms. med -stad, og det tør vel være muligt, at man ikke ved
alle disse Navne har at gjøre med et Elvenavn. Med Undtagelse af det her
omhandlede Navn og Kvaastad i Bruvik forekommer intet af dem i Form fra
MA., og kun ved det sidste er denne (Kuæðo-) afgjørende. Ved det her
omhandlede er Formen afvigende (Kwæda-), og det kan synes noget betænkeligt
at henføre et saadant Navn til et ganske lidet Vandløb. Underbruget «Kalßrød»
er vistnok opr. *Karlsruð, af Mandsnavnet Karl.
[3,5. Rydningen. Udt. renningen}.
3, 6. Kjølsrød ined ßakkeløkken. Udt. lçø’lsrø. bakJceløfcka.
— i Þiodolfsrudhi i Biorkudalæ RB. 38. Thiøstulsrød 1665.
Tiøstel-rød 1723 (se under Gaards-No.).
Þjóðolfsruð; af det i MA. meget brugte Mandsnavn Þjóðolfr. Se
PnSt. S. 248 Formerne fra 1665 og 1723 ere vel kun et uheldigt Forsøg paa
at forklare Udtaleformen Kjøls-, ikke en Betegnelse for, at Gaarden en Tid
har havt et nyt Navn efter en senere Eier Tjostolf. — Om i Biorkudalæ se
under GN. 1 og 3.
4. Lunde nordre. Udt. lønne. —• Lwnne NRJ. IV 32. Lunde
St. 42. 1585. [ASt. 80], 1593. Lunde nordre i Bierkedall 1604.1/!.
Lunde nordre med Holdted og Nereaas 1665. Lunne nordre 1723.
"Lundi, Dat. af lundr m., Lund (Indl. S. 66). Om Bragen af Dat. i
Stedsnavne se Indl. S. 14 f. Jfr. GN. 67. 68. — «Holdted» er GN. 8. Om
«Nereaas» jfr. GN. 6.
4. 5. Gudsfred. Udt. gussfré (ogsaa hort -frø).
4,8. Hegna. Udt. hcengna.
Se Sannikedal GN. 12, 6.
4,10. Ødegaarden. Udt. øi galen.
5. Lunde søndre. — Lunde 1604.Vi. Lunde søndre 1665
Lunne søndre 1723.
5,6. Haugen. Udt. hau’en.
6. Øveraasen. Udt. øveråsen. — Aaßen øvre 1665.
Øver-aasen 1723.
«Nedre Aasen» er gaaet ind under GN. 4; se der.
7. Flogstad. Udt. flakksta. — Flyucstadt NRJ. IV 32.
Flog-stad 1593. 1604.Vi. 1665. 1723.
*Flogastaðir? Efter den ældste bevarede Form skulde man her have
samme Navn som Fløgstad i Ullensaker, skr. a Fliuxstodum DN. IV 211,
1341, og som Fløgstad i Sørum, skr. bl. a, i Flyugstodum DN. IV 227, 1343,
Fliuxstadh RB. 255, ved hvilke Navne O. R. har gjettet paa et forøvrigt
ukjendt Mandsnavn Fljúgr som 1ste Led (Bd. I S. 344) Dermed stemmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
