Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
BRATSBERG AMT
Ligeledes af uvis Betydning, lste Led maaske sleði m., Slæde; jfr.
Slærød i Tune, skr. Sl æd har ud RB. 495 (Bd. I S. 299). Det af Ross
anførte Ord Siede m„ Sleda f, en Art Fiskeredskab, som formodentlig er lste
Led i Navnet Slevik(en), svnes ikke at passe til Sammensætning med vçllr.
1. 25. Traaholt. Udt. trålt — a Þroholtom RB. 38. Traaholdt
1593. TraahoIIdt 1604 (brugt af velb. Fru Kirstine). Throholt 1665;
se under Gaardnavnet.
Þróholt. lste Led synes at væie |>ró f., Kar, dannet ved Udhuling
(af Træ eller Sten), endnu brugt i denne Betydning. Ordet kan i overført
Betydning være brugt om Hulninger i Jorden. Jfr. Traastad i Skiaaker (Bd.
IV, 1 S. 36). — Munchs Form Traðarholt (Norge i MA. S. 185) er, som
RB. viser, en uheldig Gjetning.
1,29. Nauser. Udt. nauser.
Flt. af Knaus m., Klippe, Bergknold, tildels udt. Naus
2. Grønsholt. Udt. grø’nnshalt. — Greßholtt 1585.
Grønnß-holdt 1593. Grønsbo’ldt 1604.7i. Grønßholt 1665. Grønsholt
1723.
O. R. sammenstiller dette Navn med flere andre, ved hvilke han antager
som en Mulighed, at lste Led kunde være grens. Gen. af gren n , Dyrehule,
Dyrehi. «Der findes flere med Grøns- begyndende Navne, der kunne tænkes
forklarede paa denne Maade, som Grønsberg i Vik i Sogn, Grønsdal i
Ullensvang og i Os [nu i Samnanger], Grønsholt i Eidanger, Grønsjufa i Ski Sogn;
i Bohuslen nævnes RB. 310 en Gaard Grønsholt, i RB. 370 skr.
Grøns-hol tar (nu skr. Grönskhult, i Molanda S., Ordost Herred). Forklaringen er
dog meget usikker» (Bd. II S. 31). Af de anførte Navne synes dog Grønsdal
i Samnanger og i Ullensvang at have en ganske anden Oprindelse (se Bd. XI
S. 225. 445), og det Navn, som nærmest skulde bruges til Sammenligning her,
Grønsholt (af Grønsholte RB. 310) i Molanda S., skrives ikke, som af
O. R. angivet, Grønsholtar RB. 370, men i Grønskoltum; da det sidste
stemmer godt med den nuv. Skrivemaade, tør vel af Grønsholte være en
Feilskrift og dette Navns Oprindelse en anden (af skoltr m., Hjerneskal, nu
ogsaa om en Klippe eller Bergknold). Ved det her omhandlede Navn kan
den af O. R. forsøgte Forklaring af gren mulig være den rette. Paa Grund
af Navnets Enstavelsesbetoning vilde det dog vel snarere være et opr.
*Gre-nisholt, hvori *greni n. var at tage i Betydningen: Sted, hvor der findes
Dyrehi.
3. Kvestad. Udt. kve sta. — i Kwædastadhum i Biarkudalæ
RB. 38. Questadt NRJ. IV 32. 1585. 1593. 1604.Vi. Quæstad med
Thiøstulsrød og Kalßrød 1665. Qvæstad med Tiøstelrød 1723.
Opført af O. R. i Norges land og folk. VIII, 2 S. 243 som et opr.
Kvæðu-staðir og i NE. S. 137 anført, om end under Tvivl, under Elvenavnet Kvæða.
Er dette rigtigt, kan Kvæða ikke være at forstaa om Dalens Hovedelv,
Bjørke-dalsbækken, som maa have havt Navnet Bjarka, hvad der fremgaar af den
ovfr. anførte nærmere Stedsangivelse i Biarkudalæ (nu Bjørkedalen), hvorom
se under GN. 1. Kvæða kan derimod maaske være at forstaa om et ganske
lidet Tilløb til denne, ved GN. 3, 5. Et Elvenavu Kvæða er, saavidt vides,
ikke bevaret nogensteds nu, uden mulig i Kvæaaen, Kildeelv til Flakstadelven
i Vang. Det antages af O R. (Bd. III S. 109. NE. S. 137) at komme af Verbet
kveða, kvæde, synge (ogsaa brugt om Dyreskrig og Klang af Bægre), og vilde
da være ligetydigt med et andet, endnu paa flere Steder brugt Elvenavn Songa,
som ialfald tildels kan antages at betyde «den syngende». Imidlertid synes
Kvæða neppe at kunne skilles fra Elvenavnet Kváða, og da man i det nuv.
Folkesprog finder Kvæda ved Siden af Koda (opstaaet af *kváða) f. i
Betydningen Raamelk, forklarer Magnus Olsen begge disse Elvenavne af det sidste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
