Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6. EIDANGER
79
heden av hinanden liggende Søer), Aaklangen (to tæt efter hinanden følgende
Søer i Eidskogen) og Aklangen (i Lunner Sogn paa Hadeland, i Norderhov, i
Hurum og paa Grænsen af Hurdalen og Fering). Foruden her i Eidanger er
Form fra MA. bevaret ved Gaarden Aaklangberget i Eidskogen, i
Oklangha-bergum RB. 462 (indeholdende Gen. Flt, om de to Søer). Under den
rimelige Forudsætning, at Navnet overalt er af samme Oprindelse, og at -ung(en)
og -ang(en) er Afledningsendelse, vil man efter de anførte gamle Skriftformer
kunne tænke paa Afledning af Ordet qkla n., Ankel, der forekommer i flere
Stedsnavne. Ifølge Hj. Falks sandsynlige Formodning (Bd. V S. 364) er
Navnet at forstaa som: Sø ved «Ankelen» af et Fjeld. Opr. Form altsaa Qklungr,
Qklangr. Samme Vexlen af Afledningsendelse haves i Sønavnet Øiungen og
Øiangen. I det her omhandlede Navn synes efter RB. de to Former at have
været brugte ved Siden af hinanden. I den tredie Form, Aklangen, er vel
Ak- opstaaet af Aak- ved Paavirkning af 2den Stavelses Vokal. Se Bd. II
S. 424 III S. 225. Thj.VSS. 1891 S. 218 f. — Det svenske Sønavn Åklången,
Aklangen (Aklangen) forklarer Hellquist (Sjönamn S. 762 f.) som en
Sammensætning af en Elvenavnstamme Ak- med Adj. langer, lang, idet han
sammenligner med det usammensatte Sønavn Lången (den lange) og sms. Navne som
Asplången, Säfvelången. Men naar han vil anvende denne Forklaring ogsaa
paa de norske Sønavne, maa det indvendes, at Søerne ere for mange til, at
man kan antage en saa eiendommelig Sammensætning, især da der, saavidt
jeg har kunnet se, intetsomhelst andet Tegn er til, at nogen af disse Søers
Tilløb eller Afløb har havt et Navn af Stammen Ak-; af et saadant Elvenavn
haves her i Landet neppe mere end to Spor (se NE. S. 3 under *Aka).
14.3. Lien. Udt. li’a.
14.4. Haukelien. Udt. hau’Mia.
Se under Gjerpen GN. 92.
15. Nordalsætret. Kaldes setre. — Settere 1665.
Nordal-sætter 1723.
Matrikelnavnet efter GN. 10. 11. Ordet Sæter, som nu i Alm. er
Hun-kjønsord, forekommer dog tildels (i Smaalenene og i Skiensegnen) som
Intet-kjønsord (jfr. oldn. sætr n.). Jfr. Gjerpen GN. 137, 1.
16. Kjendalen. Udt. Tc,ænndalen. — Kiøndallen 1665. Kinaal
1723.
Se Skaatø GN. 7, 10.
16.5. Næperydningen. Udt. ncéperønningen.
«Næpe-» forekommer i adskillige Stedsnavne, da denne Væxt allerede
langt tilbage i Tiden har været alm. dyrket i Norge, særlig paa nyryddet
Land (Braate), og tidligere, før Poteternes Tid, var langt mere benyttet til
Menneskeføde end nu.
16.6. Rydningen. Udt. rønningen.
16,10. Dalen. Udt. dalen.
16, 11. Ovnen. Udt. ö’mmen.
Udtaleformen er fremkommet ved Dissimilation, idet det første n er
sløifet (Indl. S. 21) Navnet forekommer paa fl. St., især i Akershus Amt;
tildels har en Kalkovn givet Anledning til Brugen.
17. Solli. Udt. soli. — Sollj 1665. Soli 1723.
18. Yiersdalen. Udt. virsdalen. — Wirighsdall 1665.
YVirres-dal 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
