Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
BRATSBERG AMT
*Viðarsdalr? Antages i PnSt. S. 279, hvor Udtalen er angivet som
vVers■, at kunne komme af Mandsnavnet Viðarr, som var temmelig alm. i
Norge i MA. og endnu er bevaret i Ryfylke (Viar). Formen fra 1666 skulde
hellere tyde paa Oprindelse af et Mandsnavn *Viðrekr eller *Viðrekr;
men et saadant kan neppe paavises, og Skrivemaaden Wirighs- kan bero paa
den ikke sjeldne Tilbøjelighed til baade i Tale og endnu oftere i Skrift at
indskyde et k eller g foran -s med flg. Konsonant.
18,3. Rydningene. Udt. rø"nninganne.
19. Sundsaasen. Udt. sønnsåsen. — Sunsaaß 1665.
Sunds-aas 1723.
I PnSt S. 240 anført blandt endel Stedsnavne, hvori Sunds- (ved flere
af dem skr. Sundz- i AB.) oftest efter Gaardens Beliggenhed ikke synes at
kunne være Gen. af sund n., Overfartssted. Det antages der som en
Mulighed, at Iste Led er Mandsnavnet Sunnulfr, der forekommer ikke sjelden i
14de og 15de Aarh., dog næsten udelukkende paa Hedemarken (et enkelt
Exempel ogsaa fra Island i 12te Aarh.X Det kan dog ved dette Navn neppe
siges at være usandsynligt, at Iste Led er sund n., da den Aas, hvorefter
Gaarden har faaet Navn, strx-kker sig sydover mod Kjøndalsbækkens Udløb
i Langangsfjorden ved Sundvolden.
20. Langangen. Udt. langangen. — af Langang DN. IX 272,
1445. [Langangh, til Langangs NgL. IV 478]. Lannganng 1593.
Langanng 1604. Vi. Landgangen 1665. Landgang 1723.
Langangr, den lange Fjord. Sidste Led er angr m., Fjord (Indl. S. 42);
jfr. under Herredsnavnet. Gaarden ligger ovenfor Langangsfjordens Bund. He
Norske Fjordn. S. 70. Fjorden findes nævnt i NgL. IV 478: allan
Langgangs fiordh. Samme Navn ogsaa i Holt Ned. Begge disse Gaarde har
ved Misforstaaelse været skr. Landgang.
[20, 8. Ønna. Udt. ø’nna. — Audnæn NgL. IV 478],
Se under GN. 25, 1.
20,11. Lønnebakke og Solberg. Udt. lønnabalclce. 2)
Mentes at være solbærsétre. — [i Lynibakkæ NgL. IV 478],
Lynibakki; efter denne Form mia Iste Led være *lyni (hlyni)
n , dannet af Trænavnet 1 y n r (h 1 y n r), Løn, som e i k i af eik, b i r k i af
bjqrk osv., med Betydning: Sted, bevoxet med Løn. Udtalen lø’nna-
stemmer ikke nøiagtig med den gamle Form, efter hvilken man skulde vente
Wnne-.
21. Nøklegaard. Udt. nrflclclegål. — [i Mykl[egarde] NgL. IV
478]. Møckellgaard 1593. Møckelegaardt 1604. Vi. Nøglegaard 1665.
Nøchlegaard 1723.
*M y k 1 i g a r ð r, Storgaarden; af Adj. my kiil (mi kiil), stor.
Overgangen af M- til N-, som oftere forekommer i dette Navn, er vel indkommet
fia Navne som Nøkleby (M y k 1 i b ý r), hvor den skyldes Dissimilation (Indl.
S. 21).
22. Halvarp. Udt. hallvarp. — Halvarp 1593. Harreuarp
1604.’/4. Hollevarp med Myre 1665. Hallewarp 1723.
*Hallavarp. 2det Led varp n. (Indl. S. 84) betyder her vistnok:
Pted, hvor man kaster, udsætter Fiskeredskaber; Gaarden ligger ved
Langangsfjorden. Iste Led antages i PnSt. S. 113 at være det i Fortiden meget alm.
Mandsnavn Ha 11 i, som endnu er i Brug paa fl. St., eller mulig H a 11 a ð r.
Maaske er det dog Folkesprogets Hall n. og f, Helding, Skraaning (oldn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
