Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6. EIDANGER
83
Fjord, nu kaldet Ormefjorden. Det tør antages, at L e i r i r har været et
ældre Navn paa denne (jfr. GN. 20 og 43), dannet af 1 e i r r m., Ler, leret
Jordsmon. Enestaaende er Overgangen af -(s) tún ar til -stang; det
enslydende Navn Lerstang i Ramnes har en ganske anden Oprindelse (i
Læir-stangum RB. 201. 487). Se Bd. II S. 206. Norske Fjordn. S. 49.
35,12. Løvøen. Udt. Wvøia (!). — Løfføen 1665; se under
Gaards-No.
*Lauføy; om lauf n. i Stedsnavne jfr. Skaatø GN. 20.
35. 14. Ørjeviken. Udt. frrjevika.
Antages i Thj. YSS. 1882 S. 60 snarest at komme af Mandsnavnet Ørjan
(Aasens Navnebog S. 86); man skulde dog da helst vente lste Led udt. ørja-.
Ørje- kunde svare til *Yrju-, Gen. af det under Skaatø GN. 6,7
omhandlede *yrja f. Langt oppe i Gjerpen findes et Ørjevand. Mulig kan tænkes
paa Sammenhæng med det af Ross fra Telemarken anførte Adj. urjen, grumset.
35,16. Smedviken. Udt. smé’vika.
36. Berg. Udt. bdérj. — i Berghi (nordre Gaard) RB. 25 (uvist,
om denne Gaard er ment). [Berge NRJ. IV 32]. [Bierrig ASt. 80].
Bergh 1593. Berg 1604.Vi. Berig 1665. Berg med Soelberg Sætter
1723.
Berg n.; se Indl. S. 43. — Om «Soelberg Sætter» jfr. GN. 20,11.
36.3. Rydningen. Udt. renningen.
36.4. Troldalen. Udt. trø’lldalen.
37. Stamland. Udt. stammlann. — Stammeland 1593. 1604.Vi.
1665. Stambland 1723.
Maaske *Stafnland, sms. med stafn m., Stavn, hvilket Ord i
Navne bl. a. betegner en stærkt fremspringende bråt Høide (Indl. S. 78);
Gaarden ligger under en saadan. Iste Led kan dog være Stamm m.,
Dæmning, hvis dette passer til de lokale Forhold og Ordet findes i Egnens Dialekt.
Gaarden ligger ved et mindre Vandløb (se under GN. 39).
38. Rørarød. Udt. rørarø. — Rørarud 1593. Rørrerøe 1665.
Rørerøe 1723.
Sms. med Røra, GN. 39.
38,9. Rødsætret. Udt. rø’sétre.
Rød(s)- er vel *Ruös-, idet Rørarød i daglig Tale kan have været
benævnt Rød (Rydningen) alene, i Modsætning til den Gaard, hvorfra den
er udgaaet. Denne Forklaring bestyrkes ved Navnene paa to andre Brug
under GN. 38, Rødshaugene (GN. 38,4) og Rødskleven (GN. 38,8).
39. Rora. Udt. røWa. — i Røyraa RB. 38. Rørraa St. 54.
Røraa St. 55. Rørra 1585. Røra 1593. 1604 (da brugt af velb.
Knud Knudssøn). Rorre 1665. 1723.
R øy r å; af Plantenavnet røyrr m., Rør, Siv. Opr. Navn paa det
under GN. 37 omtalte Vandløb, paa Karterne kaldet Rørelven. — St. 64
nævnes en «Rydenne Fos» ved Røra; hvorledes dette Navn er at forstaa, skal jeg
ikke kunne sige.
39,2. Tangen. Udt. tangen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
