Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
BRATSBERG AMT
30. Hestholmen. Udt. hæ’ssthålmen.
31. Siktesøen. Udt. sVhktsøia. — i Siktisøynnæ RB. 45.
Sicttherøenn NRJ. IV 32. Sigteßøenn St. 57 b. Sifftesø 1585. Sigtessø
1593. Sigtessøe 1604.74. Sigtesøen 1665. 1723.
Siktisøy. Et af Odins Tilnavne er S i g þ é r (i Haandskrifterne
S i g í> æ r, S i g ð i r), og Lind gjetter paa (Sp. 901), at lste Led i dette Ønavn
er Gen. af et ligelydende Mandsnavn, idet han sammenligner med Ønavnet
Sigdesholmen ved Gotland. En noget lignende Lydovergang haves ved det
paa fl. St. forekommende Gaardnavn Vigdel, som i Leksviken og i Frosten
nu har Formen Vigtil (udt. vé’kktilen, vé’kktill) og i Gildeskaal Vigtel (udt.
ví’kktéleri). Disse Navne skrives dog i AB. alle Vigdeild, og en
Overgang af -g]> til -kt i RB. er neppe sandsynlig. Lydlig vilde det ligge
nærmere at opfatte Sik tis- som Sigtýs-, Gen af Sigt yr, et andet af
Odins Tilnavne; men naar en 0 skulde benævnes efter denne Gud, vilde man
vel ikke have valgt et Tilnavn, men hans virkelige Navn. Nogen yderligere
Gjetning om Oprindelsen ved jeg ikke at fremsætte.
32. Bjørkøen. Udt. bjørlcøia.— Birckøenn 1593. Bierckøenn
1604.Vi. Birchøen 1665. Birchøen med Saugen 1723.
Vel opr. *Bjarkøy, af Trænavnet bjtjrk, med samme Ændring i
senere Tid, som f. Ex. i Bjørnstad af Bjarnarstaðir, ved Paavirkning
af lste Leds Nominativform.
33. Sandøen. Udt. sannøia. — Ssandøen NRJ. IV 32.
Sann-øenn 1593. Sandøenn 1604. Vi. Sandøe 1665. 1723.
’Sandøy, Ligesom de to frg. en af de større Øer her.
33,3. Oksøen. Udt. oüksøia.
33. 11. Kula. Udt. M’fø.
Formodentlig k ú 1 a f., Bule, Hævelse, anvendt som Betegnelse for en
rundagtig Forhøining. Formen er best. Nom. Jfr. Bd. II S. 62.
34. Ramberg. Udt. rammbdér. — Raffneberg 1593.
1604.’A-1665. Raffwenberg 1723.
*Rafnaberg, Ravneberget; hyppigt Navn.
35. Lerstang. Udt. leerstang. — i Læirixtunum DN. XI 25r
1334 (senere Paat. i Læirixtun, i Lærixtunum). XI 26, 1335. i
Læirixtunum, Læirixtunar DN. XI 27, 1336 (samtidig Paat. i Læirixtun,
senere Paat. wm Lærixtunum, om Lærsting). i Læirixtunum, i
Lærixtunum DN. XI 28, 1336 (samtidig Paat. i Læirixtun). Leiristun DN.
XI 68, 1390 (senere Paat. wm Lærixtunum). i Leirixtunum DN. XI
69, 1390 (senere Paat. wm Lærixtunum). [i Leirixtunum DN. XI 70,
1390], i Læiristunino RB. 196. i Leiristunum RB. 199. Luerestang
NRJ. IV 32. Lerstanng St. 63 b. Lerrestun St. 64 b. [Lierstangh
ASt. 80], Leerstang 1593. Lerstanng 1604.Vi. Leerstang med
Løfføen og Nøstøen 1665. Leerstang 1723.
Leiristúnar f., sidste Led Flt. til tun n., hvorom se Indl. S. 82.
Om Brugen af Flt. og Forandring af Kjøn se Indl. S. 10 ff. Blandt de ovfr.
anførte gamle Former findes dog ogsaa Entalsformen -tun. Iste Led er
antagelig Gen. af et Fjordnavn Lei rir, Gen. Lei r is, men her paa de
fleste Steder skr. Leirix-, en feilagtig Skrivemaade, opkommet ved en alm.
Tilbøielighed til at indskyde en g- eller k-Lyd foran -s med efterfølgende
Konsonant (jfr. t. Ex. GN. 18 foran). Gaarden ligger indenfor Bunden af en liden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
