Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
BRATSBERG AMT
Gaardenes Navne: 1. Søland. Udt. sð’lann. — Formodentlig
= i Søydhalandhom RB. 20. Søland 1585. [Søeland ASt. 80]
Søffueland 1593. Søueland 1604.l/i. Sølland med Røe 1665.
Søeland 1723.
Sayðalandir. Ligger ved en Tverelvs Udløb i Hovedelven. Samme
Navn i Formen Søiland i Nes LM., i Gjesdal og i Nærbø; samtlige disse Gaarde
ligge ved Elv eller Bæk. Navnet antages NE. S. 262 at være opr.
*Søy8ar-1 a n d og at indeholde et Elvenavn S ø y ð r, samme Ord som s ø y ð r (hos
Fritzner seyð) f., Fos uden "Vandfald, men bestaaende af en Strøm, hvori
Vandet danner Bobler paa Overfladen ligesom i en kogende Gryde (se
Fritzner); Ordet er afledet af sj ó ð a, at koge. Samme Ord som Iste Led i
Navnet Søby i Vaale Jb , i S æ y d a b æ DN. X 46, 1346. Björn Magnússon
Olsen antager derimod, at s ø y ð r betegner «en Fordybning i en Elv», især om
saadanne, som danne sig under Vandfald og ere yndede Tilholdssteder for
Laxen (se nærmere herom i Aarbøger f. nord. Oldkynd. 1909 S. 328 f.). Denne
Forklaring passer dog ikke overalt, særlig ikke ved Søby i Vaale. Det er
dog muligt, at Navnene Søland, Søiland ikke indeholde noget Elvenavn,
men ere at forstaa, som der er skr. i RB. (jfr. Sæydabce i Vaale), altsaa
Søyöaland, sms. med Gen. Flt. af Fællesordet søyör f.
1,1. Afsøla. Udt. a ff søla.
Er Folkesprogets Avsøla f., Skyggeside, et Sted, som ligger i Skjul for
Solen eller har Mangel paa Solskin (Aasen). Ensbetydende med Baksøla og
Forsøla, af hvilke Ord det sidste ogsaa forekommer som Stedsnavn (se
Kviteseid GN. 101).
1.3. Rød. Udt. rø. — Underbrug 1665; se under Gaards-No.
Vel = i Rudinw RB. 42.
Ruð n., Rydning (Indl. S. 71); i RB. i best. Form.
1,11. Slettekollen. Udt. sléttekållen.
2. Tormodsrød. Udt. tø’rrmesrø. — i Þormodzrudi RB. 40 s.
Þormodzsrudi RB. 42. Tormoodrødt NRJ. IV 33. Tormoßrød 1593.
Thormoisrudt St. 54 b. Tormoßrød 1593. Tormoesrødt 1604.’/i.
Tormoesrød 1665. Tormosrød 1723.
Þormóðsruð; af det ofte forekommende Mandsnavn Þormóðr.
Se PnSt. S. 262.
2.4. Kaasene. Udt. hasene.
3. Solverød. Udt. sølverø. — Søluerødt NRJ. IV 33.
[Sollfue-rød NRJ. IV 252]. Solluerud 1585. Solffuerød 1593. Soluerud
1604. Vi- Solffuerud 1665. Solverød 1723.
*S<jlvaruð; se Eidanger GN. 72.
4. Island. Udt. islann. — Egisland NRJ. IV 33 252 (NG. Mscr
har Egsland). Islandt 1585. 1593. Islannd 1604.Vi. Ißland med
Toe 1665. Iisland 1723.
*Egilsland? Efter Betoningen er det sandsynligt, at Is-er
sammendraget af to Stavelser, hvad ogsaa Formerne i NRJ. tyde paa. Vanskeligere
er det at sige, hvilket Ord der ligger til Grund for Navnet. Maaske er dette
Mandsnavnet Egill; -1 kunde let falde bort, da 2det Led begyndte med 1-.
Jfr. Seljord GN. 124. Island forekommer som Gaardnavn ogsaa i Botne
(Island DN. III 368, 1390), i Hegre og i Frosten; paa disse Steder skal
dog Navnet have Tostavelsestone og er ganske vist af anden Oprindelse, uvist
hvilken, maaske forskjellig paa de forskjellige Steder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
