Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
BRATSBERG AMT
om en større Bebyggelse paa Møsstranden i tidligere Tid mod nu. Om «Tuedall»
i Jondal ei- det Bd. XI S. 514 oplyst, at det vistnok er det samme som et i et
Brev fra 1427 anført Navn Þueitardall. Der er altsaa intet sikkert Spor
til en Elvenavnstamme Tu -.
21. Engelstad. Udt. ængelsta. — Inngestad 1585. Engellstad
1593. Engelstadl 1604.72. Engelstad 1665. 1723.
*Ingjaldsstaðir; af Mandsnavnet Ingjaldr, der nu i
Gaard-navne alm. lyder Engels-. Se PnSt. S. 144.
22. Serkland. Udt. scéWMann. — Sirekelannd 1604.72.
Sercheland 1665. Serchland 1723.
’Serkland. Saa kaldte Nordmændene i Mi. baade Landene ved
Eufrat og Tigris og den Del af Afrika, som beherskedes af Saracenerne
(Serk i r). Navnet synes at være et af de ikke mange Opkaldelsesnavne fra
MA. (jfr. Indl. S. 8). Det findes ogsaa i Vaale Jb. (Serckland 1593). Man
kunde tænke sig, at Serkland i Afrika (Marocco) havde faaet særlig Interesse
for Nordmændene ved Sigurd Jorsalfares Kampe med «Blaamændene» paa hans
Tog til det hellige Land. I Jarlsberg og Larviks Amt haves af lignende
Opkaldelsesnavne Galis i Andebu (i Galizn RB. 61), efter det spanske
Landskab Gallicien, i Buskeruds Amt Jaksland i Røken (Jacobsland RB. 109 s.);
Jakobsland var i MA. et nordisk Navn paa Gallicien efter Apostelen Jakobs
Grav i Compostela, til hvilken der hyppig valfartedes. Jfr. Bd V S. 348
VI S. 89. PnSt, S. 146.
23. Gurholt. Udt. gurélt. — i Gwfwerholte RB. 35.
Guffuer-holt 1585. [Gubenolt ASt. 80]. Gufferoldt 1593. Guffuerolldt 1604.7i.
Gurholt med Tueden 1665. Guurholt 1723.
Sammenholdt med den nuv. Udtale med Tostavelsestone synes Formen i
RB. at maatte forstaaes som *Gúfrholt. Da der ikke findes nogen rygende
Fos ved Stedet, staar lste Led neppe i Forbindelse med Folkesprogets guva:
ryge, støve, fyge i Luften som Støv eller Røg, og Subst. Gov n , Guva (oldn.
gufa) f., Damp, Røg. Mulig er G ú f r- beslægtet med det under Hjartdal
GN. 35. 36 nærmere omtalte Ord Gjuv n., Bjergkløft, alm. med Elv i
Bunden ; Elven gaar her gjennem en Sænkning, hvor den danner et lidet Vand.
24. Surtedalen. Udt. suddælen. — Sortedal 1585. Surdall
1665. Sortedal 1723 (men en Lagrettesmand derfra underskriver sig
i Matrikelforretningen Surdalen).
Vistnok *Surtudalr. Ligger ved en liden Bæk, hvorfor Navnet kan
være sms. med Elvenavnet S u r t a. Se NE. S. 253. Jfr. Bamle GN. 10.
25. Viken. Udt. ví’Jca. — Wichen under Ovestad 1665.
Wiigen 1723.
Ved Søen Gorningen.
26. 28. Gonsholt nordre og søndre. Udt. gannsålt — i
Garnæsholte, -holtæ RB. 42. [Gonsoldt NRJ. IV 33], Gundißholt St.
54. Gunniißholt St. 54 b. Gundisholt 1585. 1593. Gundesholldt
1604.7i,7i. Gunßholt nordre, G. søndre med Prestegiord 1665.
Gunsholt nordre og søndre 1723.
«Har utvivlsomt sit Navn af Søen Gorningen (gå’nningen)» (NG. Mscr.).
I Norges land og folk. VIII, 2 S. 256 er som gammel Form under Tvivl
antaget Garningsholt. Garnings- kunde c. 1400 være blevet til
•Gar n is- (jfr. a Hundizstadom for Hundings- DN. IV 221, 1342;
Skirisall for Skiringssalr DN. IX 274, 1445) og dette i RB. være
skr. Garnæs-d. e. «Barnes- (jfr. Glødæsrud RB. 36 for Glœðis-).
Man kunde tænke sig et Sønavn G a r n i n g r afledet af g (j r n (Gen. g a r n a r)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
