Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7. GJERPEN
108
Gerpenæ s. DN. II 675, 1480.
Gerpænæ s. DN. VIII 477, 1509.
Gierpenn s. DN. X 821, 1560. [NRJ. IV 644.] Gierpen s. DN.
VI 825, 1563. [XIII 110, 1597], [ASt. 81. 131. 160].
[Gerppen s. NRJ. IV 29],
Gierpens s. DN. XI 211, 1479 (efter Afskrift fra 18de Aarh.).
Gierpins k. RB. 36.
Gerpina skipreida DN. III 539, 1439. 542, 1439.
Om Udtalen oplyser Skulerud, at Præstegaarden tildels kaldes jæ’rpdn
(i sidste Stavelse et utydeligt e), Sognet jæ’rpdn eller jæ’rpdn-saktn, men
ogsaa jæ’rp3-sdktn og tildels jæ’rpasåktn-, den sidste Udtale, som er den,
man skulde vente, skal tidligere have været mere brngt end nu (se nærmere
herom Skulerud S. 30 f., 32 f.).
G e r p i n. Har opr. været Navn paa GN. 69. 60 og er, som Gaardnavne
saa ofte, senere overført fra Præstegaarden paa Sognet. Forøvrigt forekommer
dette Navn nu som Gaardnavn paa to Steder i Jarlsberg og Larviks Amt, i
Skoger (i G æ r p i n RB. 88) og i Vaale (i Gerpini RB. paa fl. St.), i Skoger
udt. jæ’rpen, i Vaale jœ’rpe. Navnet er en Sammensætning med vin (Indl.
S. 86), og lste Led maa være en Stamme Garp-; men dennes Betydning synes
vanskelig at fastslaa. Det eneste Ord i Oldn., som lydlig passer, er g a r p r
rn., uforfærdet, stridbart Menneske, nu i Folkesproget Garp, stortalende Person;
men det kan ialfald ikke være ligefrem dette Ord, som er brugt i
Sammensætning med vin. Man kan derimod nok tænke paa Elvenavnet Garpa (i
Hadelands Almenning), som vel er beslægtet med Folkesprogets garpa: skryde,
støie, skvaldre, — jfr. svenske Dialekters garpa: snadre, skravle (NE. S. 66). Et
Elvenavn som første Led kan ogsaa passe godt ved Gjerpen i Skoger og i
Vaale; men ved det her omhandlede Navn er der liden Sandsynlighed for
denne Forklaring, og desuden kan bemærkes, at den Elv, ved hvilken Gjerpen
i Skoger ligger, heder Leirelven; dette kunde dog mulig være et senere Navn
(se nærmere om denne Elv Bd. VI S. 12). Da Ordene b a r k i m., Luftrør,
og strjúpi m., Strube, findes brugt i Stedsnavne, vistnok sigtende til en
trang Aabning, Kløft eller lign., er der ogsaa en Mulighed for, at det af Aasen
fra Østlandet anførte Garpe m., Strube, kunde forekomme brugt paa lignende
Maade; denne Forklaring kunde passe ved Gjerpen i Skoger, men synes
uanvendelig paa de to andre Steder.
En anden Gjetning fremsættes af Skulerud (S. 32): «Da Gjerpen
Præstegaard og endnu mere Kirken til alle Sider ligger dominerende over
Omgivelserne, synes det naturligt at anse første Led for beslægtet med en Stamme
jærp- (i Nutidsudtalen), der oftere forekommer i Navne paa Høider. Saaledes
er der en Holme i Farvandet ovenfor Skien, som kaldes jæ’rpanskått, og NG.
III S. 338 anføres der et Navn Jerpskaftet. ’Efter en Sæter jæ’rpdn, der igjen
kan have sit Navn efter en Høide’.» Mod denne Forklaring kan indvendes,
at den synes uanvendelig ved Gjerpen i Vaale (hvad ogsaa Skulerud har
bemærket), og at noget til den oldn. Stamme garp- svarende Ord med
Betydning af «Høide» eller lign. ialfald ikke med nogen Sikkerhed kan
paa-vises i beslægtede Sprog. — Navnet maa saaledes indtil videre henstaa
uforklaret.
Garp- findes i et Par andre Navne: i Garpestad i Time, i «Garpewold»,
1668 Underbrug under Alve i Tromø, og i «Garpedahlen», 1723 Plads under
Sodeland i Holme LM. Ved Garpestad i Time anser O. R. Forklaring af
Elve-navnet for sandsynligst (PnSt. S. 80), og ogsaa ved «Garpedahlen» ligger
samme Forklaring nær (Bd. IX S. 92).
Om Skibreden se Munch, Norge i MA. S. 183.
Gjerpen Kirke var i den katholske Tid viet til Apostlerne Peter og
Paulus (RB. 36).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
