Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
BRATSBERG AMT
40. Stor-Økter Skov. Kaldes økkteren. — Efter Vandet
Øk-teren, der maaske menes ved vider Ælfti RB. 37 (jfr. dog RB. 36 [i
Ælftij).
E 1 p t i r, Sønavn, afledtt af Fuglenavntt o 1 p t (Gen. a 1 p t a r) f., Svane,
hvoraf ogsaa Elvenavnet Elptr er dannet. Om den Mangfoldighed af
Former, som Elpt- i disse og i dermed sms. Navne har antaget i Nutiden, se
Indl. S. 49. Længere mod Syd i dette Herred ligger Søen Lille Økteren (se
GN. 47). Sønavnet Økteren haves ogsaa i Nore i Buskerud Amt; her er det
dog vel ikke dannet direkte af Fuglenavnet <J 1 p t, men af et deraf afledet
Elvenavn * E 1 p t a, da der fia dette Vand kommer en Elv af Navnet Økta.
Ved denne ligger Gaarden Øktedalen (Nore GN. 154), som i DN. IX 232, 1426
er skr. Øptedall; men at Overgang af -(l)pt- til -kt- er temmelig
gammel, sees deraf, at en anden Sø af samme Navn i Krødsherred i et Brev fra
1301, som rigtignok kun haves i en Afskrift fra 1461 (DN. VI 63), skrives
Øk taren (jfr. Bd. V S. 463). I Formen Ørteren haves samme Navn paa
Hardangervidden. Ettesvaag i Ulstein synes sms. med Gen. af * E 1 p t i r, brugt
som Fjordnavn (Bd. XIII S. 54). — Af de to Anførsler ovfr. fra RB. lyder RB.
36 : I Ælfti iij laupa land osv., og her sigtes altsaa til Gaarden Økteren, —
RB. 37: I Hæillis dalæ vider Ælfti osv , hvorom se tinder «Forsvundne Navne»
ved Herredets Slutning.
41. Godal Sæter. Udt. go dal — i Godadalæ RB. 36.
G ó ð i d a 1 r, den gode Dal. Denne Gaard og det vistnok yngre GN. 42
ligge i det bredeste Parti af den smale Langeruddal, de eneste Gaarde i denne
lange Dal. Góðidalr vil vel altsai sige: den «gode» (dyrkbare) Del af
Dalen.
42. Besstul. Udt. Msstül, — Bestestøell 1665. Bestuul 1723.
Hvis ikke Formen fra 1665 blot er et Forsøg paa at forklare Navnet,
svarer dette til en gammel Form *Beztist<jðull, den bedste Støl (jfr.
B e z t a t ó, nu Bestum, i Røken). Hvis man ingen Vægt vil lægge paa denne
sene Form (jfr. Fyresdal GN. 61), kan man forklare Navnet som
*Bessa-s t q ð u 11, af Mandenavnet Bessi (Ber si); jfr. Bestum i Aker, opr.
vistnok *Bessatúnir, men allerede i RB. skr. i Bes tun nm.
43. Dale Sæter. — Dahle Sætter (da hørende under Veiem i
Saude, før under Fiathus) 1723.
Ligger i en liden Sidedal til Langeruddalen. Se under «Forsvundne
Navne» ved Herredets Slutning.
44. Haugedal. Udt. haugedal. — Øedalen 1723.
«Øedalen» vil sige: Ødedalen; Stedet maa en Tid have ligget øde. Er
maaske det i RB. 36 anførte i Audadalæ (se under «Forsvundne Navne»
ved Herredets Slutning).
44,2. Fekjau. Udt. fek,ann.
Flt. i best. Form af Fit f., Flt. Fitjar, Engslette, lav Græsplan ved Vand;
se Indl. S. 49 under fit.
45. Grindeli Skov. Udt. grinnlia.
46. Trommeren. Udt. trömmæren.
Er vel det samme som Tambur. Af det sidste Ord er mange nyere
Stedsnavne dannede, ligesaa af Pipar, d. e. Piber, Fløjtespiller. Piparen
forekommer ogsaa et Par Gange usammensat som Stedsnavn.
47. Lille Økter Skov. — Jfr. GN. 40.
Lille-Økteren er et Vand et Stykke søndenfor det under GN. 40 omtalte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
