Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7. GJERPEN
111
O. R. tænkt paa en Lydforandring af Ordet h ø 1 k n, h e 1 k n n., stenig Grund,
Klippegrund, der bl. a. i Flertalsform ^Helknar) findes som Gaardnavn
paa fl. St. i Nutidsformerne Hektner, Heitne, Hekninne. Ved de øvrige
formoder han (Bd. IV, 1 S. 34) Sammenhæng med det af Ross anførte Hort m.
(med lukt o), den haarde, knudrede ydre Bark paa ældre Træer, især Asp og
Furu (brugt i det Nordenfjeldske). Dette Ord sætter S. B. (Bd. IV, 2 S. 4) i
Forbindelse med det nyislandske h ö r 11 n., Ujevnhed paa frossen Is; han
formoder saaledes, at Stedsnavnet Horten, hvor det udtales med lukt o og
Enstavelsestone, forudsætter et gammelt ’hort f., og Hort m. et gammelt
* h o r t r m. Disse Ord have efter hans Formodning betegnet Ujevnhed, Knude
overhoved, hvoraf Ordenes Brug i Stedsnavne er at forklare. Se Bd. VI S. 128.
Uagtet det her omhandlede Navn ikke udtales med o, som man skulde vente,
men med å, har det vistnok samme Oprindelse; Vokalen å maa skyldes den
Omstændighed, at q ihqrt(hQrtr)i Bøiningen vexler med a (se Skulerud
S. 24); jfr. ogsaa Folkesprogets Kort ved Siden af Kart. De af Skulerud
opgivne Udtaleformer henvise baade til opr. h q r t r m. og til opr. h q r t f.,
som maa have været brugt ved Siden af hinanden. Hvis den i NG. Mscr.
opgivne Udtale er eller har været i virkelig Brug, henviser den til et ældre
hor ti m. (jfr. Udtalen af Bynavnet Horten). Stedet ligger ved Hortevand
(med Hortefjeld) ved en Bæk, som gaar til Fjeldvandet. Navnene ere i NE.
S. 116 skr. * Hørtevand med Hørtesæter» og ere ifølge denne Skrivemaade
henførte til Elvenavnet Hir ta (Gen. Hyftu), afledet af hj <j r t r, Hjort. Denne
Skriftform er imidlertid urigtig og beror mulig paa Forvexling med Hørte og
Hørtemyren i Saude (GN. 88, 15-17 og GN. 86, 15). Jfr. ogsaa GN. 108, 8 ndfr.
28. Svanstul Skov. Udt. svdnnstül.
Maaske af Fuglenavnet Svane.
29. Fjeldstul Skov. Udt. fjéllstül.
[30. Haakestul Skov. Udt. hakåstül].
Se GN. 33.
31. Lovsæter Skov. Udt. lauvséter.
32. Bustul Skov. Udt. bíistúl.
lste Led enten b ú n., Kreaturbesætningen paa en Gaard (Indl. S. 46),
eller b ú ð f., Bod, vel det første. Samme Navn i Efteløt i Sandsvær (Bd. V
S. 380).
33. Haakeli Skov. Udt. hakålia.
Baade Haakeli og Haakestul (GN. 30) ere i PnSt. S. 111 forklarede af
Mandsnavnet Hak i. Udtalen beror paa Ligedannelse (Tiljevning); se Indl.
S. 22 f. De to Steder ligge ikke i umiddelbar Nærhed af hinanden.
36. Rydningsli Skov. Udt. r tinning slia.
37. Steinled Skov. Udt. steinlé.
Vel sms. med Lid n., Aabning i et Gjerde (Sted, hvor en Vei gaar
igjennem), Led, Grind i et Gjerde.
38. Finvold Skov. Udt. finnvøllen.
lste Led er vel Plantenavnet Finn (nardus stricta).
.39. Solein. Udt. so lemm (? O. R.).
Opkaldelsesnavn efter en gammel Gaard af dette Navn, maaske efter
Hjartdal GN. 104, hvor Udtalen er som her; ellers haves i dette Amt kun
Formen Solum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
