Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
BRATSBERG AMT
F r a u n a r, Flt., forekommer oftere som Gaardnavn paa Østlandet,
Entalsformen F r a u n f. kun i Frogn Herred (GN. 38) og i Sandeherred (GN. 55. 56),
paa sidste Sted nu From. Efter S. B. er F r a u n opstaaet af * F r a u ö n, en
Afledning af det vistnok gamle Ord Fraud m., Fraade, Skum, Saftrigdom,
Trivelighed, Gjødsel. Betydningen bliver saaledes: frugtbar eller gjødslet Mark.
Lydovergangen er som ved Trænavnet Rogn af raun (opr. * r a u ð n). Se
Bd. II S. 28. V S. 309.
62.12. Myren. Udt. mý’ra.
63. Bratsberg. Udt. brassb&r. — á Brattsbergi Hkr. 752, jfr.
Fornm. s. VII 246. a B[ra]tzbærghi DN. II 181, 1336. i
Bratz-bærghi RB. 26. Bransberg DN. 1 745, 1512. III 769, 1515.
[Bradtz-berg DN. XV 810, 1562. Bradzbierrig DN. XV 826, 1565.
Bratz-berg DN. XV 837, 1568 (efter Afskr. fra c. 1700)]. Bradtzberg 1665.
Bradsberg med Skoven og Follestad nordre (tilhørte som adelig
Sæde-gaard Geheimeraad Adeler) 1723.
Brattsberg. Da dette Navn ogsaa forekommer paa adskillige andre
Steder (i Strinden, skr. Brotzbergh c. 1520, Brasberg OE. 72, i Hegre, skr.
Bradtzberg 1664, i Gildeskaal, skr. Bradtzbierigh 1614, nu tabt, og
sandsynligvis i Sogndal Stav., skr. Bradtzberrig, nu Brandsberg), kan Iste Led ikke
være Mandsnavnet Bratt r, men maa paa en eller anden Maade høre sammen
med Adj. bratt r, bråt; jfr. det øiensynlig enstydige Bratzfioll AB. 97
i Buksnes. S. B. har tænkt sig (Bd. IV, 2 S. 16), at Brattsberg kan betyde:
det bratte Berg, og at -s er overført fra Genitiv i en Forbindelse som til
Bratts berg s, ligesom han er tilbøielig til paa en tilsvarende Maade
at forklare -s i mange andre sms. Stedsnavne, t. Ex. Flatsrud i Biri,
Slétts-ru ð (Bd. I S. 13), Svartseimr (Bd. IV, 1 S. 204). Herimod kan dog
indvendes, at Bratsberg efter denne Forklaring maa skilles fra det ovfr. nævnte
Bratzfioll, idet, som K. Rygh (Bd. XVI S. 341) gjør opmærksom paa,
S. B.’s Forklaring ikke slaar til ved dette Navn, som er et Flertalsord. Videre
indvender M. Olsen (Bd. X S. 11), at man ikke venter en Stedsbetegnelse
*Brattberg, Gen. *Brattsbergs, men kun Brattaber g, Gen.
Bratta-bergs (nu Bratberg, Bratteberg). Rimeligere synes derfor O. R.’s Gjetning
(PnSt. S. 61), at til Grund for Brattsberg kan ligge Navnet paa «et Fjeld
eller en Fjeldvæg kaldet B r a 11 r i n n(?)». Eller mulig kau man med
Magnus Olsen tænke paa Sammensætning med et "bratt n, noget bråt,
Fjeldvæg, der kan være dannet til Adj. br attr som t. Ex. djúp n. til djúpr,
full n. til fu 11 r, osv. Om endnu en Mulighed til Forklaring af Navne,
som nu lyde Bratsberg, se M. Olsen i Bd. X S. 11; denne gjelder dog ikke
her, hvor Navnet i MA. har Formen Brattsberg. — Paa Bratsberg hørte
hjemme Lendermændene Dag Eilivssøn (falden med Magnus Berføtt i Irland
1103) og hans Søn Gregorius Dagssøn, Kong Inge Haraldssøns Ven (falden i
Bohuslen 1161). Den sidste blev 1155 overfaldt paa Bratsberg af Kong Øystein
Haraldssøn, som brændte Gaarden.
63.13. Skogen. Udt. sTcauen. — ITnderbrug 1723; se under
Gaards-No.
63,20. Holmen. Udt. halmen.
63,25. Kilen. Udt. Wien.
63,27. Kapiteljordet. Udt. lcapitteljóle.
Navnet vides brugt i 18de Aarh., uden at man da havde Kjendskab til,
hvorfor Stedet kaldtes saa. I 1783 opdagedes paa Kapitelberget i Nærheden
af Hovedgaarden Grundmurene af et Kapel fra Middelalderen; Navnene
Kapitel-jordet og Kapitelberget skrive sig vel fra dette.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
