Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7. GJERPEN
117
63,28. Langeland. Udt. langelann.
63, 34. Follestad. Udt. fallsta. — [Se under GN. 64],
Navnet Follestad forekommer ogsaa i Røken og i Ørsten. Hvad lste
Led er paa disse to Steder, fremgaar ikke sikkert af de ældre Former; men
sikkert er det, at 2det Led er staðir (Indl. S. 77 f.). Follestad i Gjerpen,
af hvilket Navn der ikke forekommer Former ældre end 1665, er derimod
efter al Rimelighed at forklare anderledes; se nærmere herom under GN. 74.
63, 35. Eikonrød. Udt. eikbnnrø. — Ekernrød 1593.
Egernn-rødt 1604.Vå. Eichenrød 1665 (da Underbrug under GN. 64).
Eichon-rød 1723 (ligesaa).
*Ikornaruð, af Dyrenavnet i k o r n i, Ekorn, SÍamme Navn, udt.
med e- i lste Stavelse, i Nesodden, Ullensaker, Norderhov og N. Eker. Jfr.
ogsaa GN. 67,24.
64. Follau. Udt. fallau. — i Fullaam RB. 26. til Folla, til
Follar, a Follom DN. Il 448, 1407. a Follo DN. II 675, 1480.
Folle NRJ. IV 30. Folloug med Koldekiøn, Eichenrød og 2
Follestad Pladser 1665. Folloug med Kolkind, Eichonrød og søndre
Follestad 1723.
Navnet synes efter de ældste Former at have havt baade Entalsform
til Follar, a Follo) og Flertalsform (i Fullaam, a Follom, til
Folla). O. E. har ved Falla i Fet anført, at man kunde «tænke sig her at
have samme Navn som Follau i Gjerpen; dette Navn har forøvrigt endnu
ikke fundet nogen Forklaring» (Bd. II S. 232). I Norges land og folk. VIII, 2
S. 287 har han under Tvivl anført som ældre Form af det her omhandlede
Navn F u 11 á r (saa og Munch, Norge i MA. S. 185). Trods Formen i EB.
synes det dog rimeligst, at lste Stavelse har havt Vokalen o; Brevet fra 1407
er jo ikke meget yngre end KB., og det er udstedt af Lagmanden i Skiens
Syssel. Den gamle Form kan isaafald have været *Foldlá, Flt. *F ol dl år,
sms. af fold f., Slette (Indl. S. 50), og lå f., Strandvand (Indl. S. 63), nu i
Folkesproget: Sumpvand, især om Vand, som er rødfarvet af Myrmalm.
Gaarden ligger paa Gjerpen-Plateauet, og paa den lidt lavere Slette østenfor findes
store Myrstrækninger. En anden Mulighed er, at Navnet er et opr. * F o r 1 á,
foranliggende Sump; jfr. Follo i Værdalen, som O. R. har antaget opstaaet af
* F o r 1 ó, foranliggende Engslette (sms. med ló f., hvorom se Indl. S. 66); se
Bd. XV S. 131. Mindre rimeligt er vel, at *For- i * Forlå skulde være
opstaaet af Trænavnet fura, Furu, som antaget ved det ikke sjeldne
Gaard-navn Formo (Formór).
64, 8. Kolkinn. Udt. JcallJçænn, tønn. — Koldkind 1604.Vi.
Underbrug 1665. 1723; se under Gaards-No.
*Kaldakinn, den kolde Fjeldside, af k i n n f., hvorom se Indl. S. 60.
Navnet forekommer desuden i Gran, i Hole, i Eker, i Andebu, i Stokke og i
Skee socken i Bohuslen. Jfr. Fjeldnavnet Kaldbak. Formen Kolkinn med o
er opstaaet af Dat. eller Akk. *K(jldukinn.
65. Ballestad. Udt. bdllsta. — Baldastadha k. RB. 35.
Balla-stadh DN. III 670, 1477. Bollestadt, Ballestadt NRJ. IV 30.
Ballestad 1585. 1593. Ballestadt 1604.Vi,Vi. Ballestad nordre og søndre
1665. 1723.
Baldastaðir, af Mandsnavnet B a 1 d i, som kan paavises i Norge, i
et enkelt Exempel fra Oslo i 14de Aarh. (PnSt. S. 27. Lind Sp. 108) og i
nogle Stedsnavne. Se Bd. II S. 181. III S. 273. Her stod i den katholske Tid
en Kirke, hvorom se ndfr. under «Nedlagte Kirker».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
