Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7. GJERPEN
123
86,12. Myren. Udt. mý’ra.
87. Ramsaasen. Udt. rammsåsen. — Ramßaaß 1585. 1593.
Ramsaas 1604. Vi. Rambsaaßen 1665. Ramsaas 1723.
Se Sannikedal GN. 17, 16.
88. Stillen. Udt. stillen. — Stullen ved Li 1665. Stuulen
1723..
Se Indl. S. 80 under s t <j ð u 11.
89. Jarsengen. Udt. jalsænga. — Jaiß Engen 1665. Jord
Eng 1723 (da Underbrug til GN. 105).
Formodentlig * J a ð a r a e n g, af j a ð a c r m., Kant, Kand (Indl. S. 59).
Ligger ved Randen af en Myr. Har alm. været skr. Jerseng.
89,2. Bakkerydningen. Udt. bakkerønningen.
90. Trolsaasen. Udt. trå"llsåsen. — Truelßaasen 1665.
Navnet sigter vel til Øvrumskollen, under hvilken Stedet ligger. Samme
Navn paa et andet Sted i dette Herred, GN. 139, 4. Trolsaas findes i Svene
S. i Flesberg og i Kodal S. i Andebu. Iste Led er vistnok troll n., Trold.
Bd. V S. 423 er Trolsaas i Svene (udt. Irø’lls-) forklaret af Mandsnavnet
Truls (det gamle Þ o r g i 1 s). Stedsnavnet er dog vist det samme overalt, og
det er neppe rimeligt, at dette Mandsnavn skulde findes sms. med «Aas» 4
Gange. Ogsaa Trolsberget findes (i Tryssil).
91. Laaven. Udt. laven.
Laave m., i Ordets Betydning søndenfjelds: Lade (Aasen).
92. Haukeraasen. Udt. liaukåråsen.
Haukar- betyder vel: en som hujer, raaber, af Verbet hauka (se Aasen).
Isaafald kan dette Navn sammenstilles med Navne som Kallarberget,
Kallar-neset, Kaukartangen, Roparneset, Roparodden. Disse Navne kunne, hvor
Stedet ligger ved Vand, skrive sig fra, at man der har pleiet at raabe efter
Færgen paa den anden Side. Tildels kan vel et saadant Navn komme af, at
man har brugt at raabe efter Kreaturene der. Her tør man maaske tænke
paa den sidste Forklaring. Lige i Nærheden ligger Haukelien i Eidanger
(GN. 14,4). Dette Navn kommer dog vel af Fuglenavnet Hauk, Høg;
Ligheden mellem de to Navne er vistnok tilfældig. En Mulighed er der dog nok
for, at de kunne høre sammen. Begge Steder ligge ved samme Vandløb, og
dette kan have havt et af Fuglenavnet dannet Navn. Haukar- vilde da vise
tilbage til et ældre * Ha uk år-, Gen. af et sms. Navn * H a u k å,
Hauke-derimod til * H a u k u-, Gen. af et afledet Navn Hauka. Da man imidlertid
efter denne Forklaring vilde faa to gamle Former af Elvens Navn, er den ikke
meget sandsynlig.
93. Skifjeld. Udt. sjtfjell. — i Skidfialle RB. 40.
Schie-field 1665 (da Underbrug under GN. 70). Schiefield 1723 (da
Under-brug under GN. 72).
Skiðfjall? Efter O. R. ’i Norges land og folk. VIII, 2 S. 287
Sk í ðafjall?. Efter Formen i RB. skulde Iste Led (ligesom i O. R.’s S k i ð
a-f j a 11) nærmest være s k í ð n., Ski (til Skiløbning). Dette Ord forekommer
dog neppe ellers i gamle Stedsnavne. Mulig kunde Skid- i RB. være en
Skriftform for S k e i 5-, da Sognenavnet Skeiðhaugar (nu Skjee i Stokke
to Gange er skr. Skidauga s. i RB. (dog oftere Skeid-, Skæi d-),
ligesom det gamle Navn paa Bamle Præstegaard en enkelt Gang smst. er skr.
Skidh (RB. 19) for S k e i ð i. Navnet Skiijeld har vistnok opr. tilhørt
Fjeldet Østre Vealøs, ved hvis Sydende Gaarden ligger. Det er isaafald vel at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
