Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7. GJERPEN
125
96. 5. Braaten. Udt. bråten (? 0. R.).
97. Vosserødkleven. Kaldes plassen. — Formodentlig en
gammel Foged-Skrivfeil (eller -Hørefeil) for Baaserødkleven.
98. Løkenberg. Udt. lø’lenbdér. — [Løgebergh ASt. 81].
Er klarlig en Fordreielse af et ældre Navn, hvad allerede Betoningen
(Enstavelsestone) viser. Efter Formen i ASt. (fra 1591) maa den gamle Form
have været *Laukaberg, aflaukr, hvorom se Indl. S. 64. Dette Navn
kjendes ellers fra Borge Sml., fra Bærum samt i (Nutidsformen
Løkkeberg) fra Hvaler. Paa et Par andre Steder, hvor det ikke findes nævnt i
ældre Tid (t. Ex. Løkeberg i Skaatø, GN. 12,44), er det mulig
Opkaldel-sesnavn.
99. Langerød. Udt. Idngre. — Lorgerødt NRJ. IV 29 (NG.
Mscr. har Longe-). Lanngerud 1585. 1593. Langerødt
1604.Vi-Langerud 1665. Langerød 1723.
*Langaruð, den lange Rydning,
100. Fløtterød. Udt. fløttre. — i Flatarudhi RB. 36.
Flode-rødt NRJ. IV 29. Flotterud 1585. 1593. 1604.Vi. 1665. Flaaterød
1723.
Flataruð, den flade Rydning. Udtalen med ø i lste Stavelse synes
at maatte være opstaaet ved Vokalassimilation (Indl. S. 22) paa en Tid, da
2det Led endnu havde den fuldere Udtale -rød. Flatberg i Holtaalen (a f
Flatabergi AB. 48) udtales nu flø"ttb(Ér.
101. Kraaketo. Udt. Iralltö. — i Krakato RB. 25.
Kra-geto 1593. 1604.Vi. Krageto med Guneraas 1665. Kragetow med
Gundesaas 1723.
Efter O. R. (Norges land og folk. VIII, 2 S. 287) Krákató eller
Kr ák utó. Iste Led er vel Gen. Flt. eller Gen. Ent. af Fuglenavnet kråka;
Forklaring af Elve- og Fossenavnet Kråka er i denne Sammensætning
neppe sandsynlig (jfr. dog flg. GN.). 2det Led er tó f., Græsplet, liden
Grønning mellem Klipper og Krat (se nærmere Indl. S. 81). Jfr. Hollen GN.
20 — 22. — «Guneraas», «Gundesaas» er formodentlig et opr. *Gunnarsáss.
102. Fossejordet. Udt. fassjóle. — i Fossagærdhi RB. 25.
Fasseger NRJ. IV 29 (NG. Mscr. har Fosse-). Foßegierdt 1585.
Foßegiordt, før under Austad 1665. Fosseiord 1723 (da under
GN. 81).
Forsagerði. Iste Led Gen. Flt. af fors m., Fos, 2det Led gerði
n., indgjerdet Jordstykke (Indl. S. 51). Ligger ved et Tilløb til Leirkupen.
— Jfr. under GN. 53, 3, hvor Navnet vel er at forstaa noget anderledes.
102,2. Solli. Udt. só’lí.
103. Bakken. Udt. ballen. — Backenn 1593. 1604.Vs.
Backenn med Hungaard og Omaasen 1665. Bache 1723.
«Hungaard» er GN, 78,19. — «Omaasen» er vistnok opr. *Almáss;
jfr. Drangedal GN. 66.
104. Nærum. Udt. næromm (ogsaa hørt -åmm). — Rom nedre
1604. Vi. Ne ru mb 1665. Nærum med Traalaasøden 1723.
Kan ikke, som man tildels har ment, være et opr. * N j a r ð a r(h)e i m r
eller *Njarð(h)eimr, saaledes som Nærum i Rygge, af Gudenavnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
