Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7. GJERPEN
131
136. Kaasa. Udt. leasa.
137. Rising-Parcellerne.
Se GN. 68.
137, 1. Sætret. Udt. se tre.
Se Eidanger GN. 15.
137.4. Tveiten. Udt. tvei’ten. — [Se under «Forsvundne
Navne» ved Herredets Slutning],
Formen er vel best. Dativ af Tveit som Hunkjønsord. Ross anfører under
Tvivl Tveit ogsaa som Hankjønsord.
137.5. Stulen. Udt. stulen.
137.6. Holmen. Udt. halmen.
137.7. Kittilrød. Udt. Içittelrø. — i Kæitiulsrwdhi RB. 37.
Ketjulsruð; Iste Led er Mandsnavnet Ketill i dettes oftere
forekommende Sideform Ketjull (jfr. Vinje GN. 67,1). Om Bortfald af
Genitivens -s jfr. Drangedal GN. 18. Se PnSt. S. 159.
137.8. Hobæk. Udt. ho’bækk. — i Holbæk RB. 35?
Navnet forekommer paa to Steder i RB.: i Holbæk (nedre Gaard)
RB. 30 og det her anførte i Holbæk. Det førstnævnte er, vistnok rigtigt,
henført til Hobæk i Brunlanes (GN. 74. 76). At H o 1 b æ k RB. 35 er at
forstaa om Hobæk i Gjerpen, er imidlertid alt andet end sikkert; ogsaa dette
kan gjelde Gaarden i Brunlanes. Den sidstnævnte Gaards Navn antages
at komme af Fjeldnavnet Hoven (Bd. I S. 265. VI S. 318), saa at Holbæk
RB. 30 maatte være en Feilskrift. Skulde der paa begge Steder i RB. sigtes
til Brunlanes GN. 74. 76, er imidlertid nævnte Forklaring usandsynlig, og
Ligheden mellem Gaardnavnet og Fjeldnavnet isaafald tilfeldig. I Holbæk
er Iste Led vel neppe hóll m., Høide, (jfr. dog mulig Elvenavnet Hola, med
lukt o, i Tolgen) snarere hol n., Hul. Bortfald af 1 foran visse Konsonanter
sees af Stedsnavne i tidligere Tid at have strakt sig over et større Omraade
end nu, og Bortfald af 1 foran b vilde ved dette Navn i begge Tilfælde give
den nuv. Udtale (jfr. Solbjør i Øislebø, udt. 80’bjør, og Udtalen tov (med
langt lukt o) af Talordet tolv). Som Gaardnavn haves Hobæk ogsaa i Hvaler,
som Elvenavn (Hobækken) i Horg. Hvor der ikke foreligger gammel Form
af Navnet, altsaa mulig her, hvis RB. 35 ikke er at henføre hid, kan der ikke
siges noget sikkert om dets Oprindelse (se Bd. I S. 266).
137.9. Puttekaasa. Udt. puttekåsa.
Jfr. GN. 133,3.
137, 10. Puttedalen. Udt. puttedælen.
137, 11. Kikut. Udt. Jgi’kMt.
«Imperativnavn»; et Udvalg af saadanne Navne findes Indl. S. 19.
138. Sukken. Udt. sokka. — i Sukkunni RB. 12? i
Svk-kunnj RB. 37. i Sukkunne DN. V 287, 1400. Sucken østre og
vestre 1665. Suchen østre og vestre 1723.
S u k k a n, best. Form af sukka, et Ord, der ikke findes som
Fælles-ord i den gamle Literatur, men kjendes fra det nuv. Folkesprog: Snkka f.,
Hulning, Fordybning. Findes ikke sjelden som Stedsnavn, især paa
Østlandet. I NE. (S. 251) er Sukka opført som Elvenavn; men Forklaring
af et saadant passer ikke altid, og efter Bd. I S. 4 ser det nærmest ud til,
at O. R. har opgivet Formodningen om et saadant Elvenavn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
