Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
BRATSBERG AMT I
127. Holm. Udt. halm. — a Holmæ RB. 38. a Holme RB.
39. 40. Holm DN. IV 823, 1543. [ASt. 81]. Hollm 1585. 1593.
Hollum 1604. Vi. Holmb 1665. Holm 1723.
Holm r m.: se Indl. S. 56. Maa her betyde: Plet, som udskiller sig
fra den omliggende Grund.
128. Doksrød. Udt. då’kksrä. — Duxrudh DN. I 662, 1477.
Duperødt (!) NRJ. IV 32. Duxerødt NRJ. IV 253. Duxxerødt 1585.
Duxerud 1593. 1604. Va. Dogsrud 1665. Doxrød 1723.
D ú k s r u 5. Maaske af d ú k r m., Dug, Klæde, der i MA. findes som
Mandstilnavn (K. Rygh S. 12). Se Bd. III S. 106. Mulig kan dog Navnet
bero paa Sammenligning af Jordveien med en udbredt Dug. Duken, Dugen
alene som Stedsnavn synes ialfald at kunne opfattes i aa denne Maade (O. R.
i Daae, Kv. S. 103 f.).
129. Baugerød. Udt. hauré. — Bugerødt 1585. Bourud
1593. Borødt 1604. Vi. Boerud 1665. Buerød 1723.
Se Hitterdal GN. 77.
130. Cunborgsdalen. Udt. gunribårrsdcelen. —
Gunbiørns-dallen 1665 (da Underbrug til GN. 121). Gunbiørnsdal 1723.
Efter Udtalen af Kvindenavnet Gunnborg, af Aasen anført fra Nedenes
o. fl. St., eu yngre Sideform af Gunnbj org, som forekommer oftere i MA.
fra c. 1400 af; paa Grund at’ Genitivformen paa -s kan dog delte Gaardnavn
ikke gaa saa langt tilbage i Tiden. Er Nutidsformen den rigtige, maa de
ældre Skriftformer bero paa en Misforstaaelse. Se PnSt. S. 104
131. Lyngaasen. Udt. løngnåsen. — i Lindiasæ RB. 34. 36.
i Lindiasenom RB. 37. Liungaas (under Kleven og Høimyr) 1665.
Liungaas 1723.
Lindiáss; aflindi n., Sted, bevoxet med Lind, og á s s m. Findes
som Gaardnavn ogsaa i Lier, Eker og Ramnes. Om Udtalen se Indl. S. 65.
132. Høimyr. Udt. høimyr. — i Høvmyrum RB. 37. 41.
Høymyr 1665. 1723.
Høymyrar; af høy n., Hø, og m ý r r f., Myr (Indl. S. 59. 68). Navnet
forekommer oftere, tildels udt. Hymmyr (Bd. VI S. 405J.
133. Gravli. Udt. gravli. — i Graflidhum RB. 40. i
Gra-liidh RB. 41. Grafflij 1593. 1604}/i. Graffuelj 1665. Graflie 1723.
Graflíð(ir); i RB. baade i Entals-og Flertalsform. Iste Led grtjf f.,
hvorom se Indl. S. 52. Forekommer ogsaa paa et Par andre Steder i dette
Amt, samt i Nes S. i Aadalen, hvor det maaske indeholder Elvenavnet Grqf
(Bd. V S. 69).
133,3. Putten. Udt. putten. Hele GrænJen kaldes puttanne.
Se GN. 65, 5.
134. Aamot. Udt. a matt. — Aamodt 1593. Aamoed 1604. Vi.
1665. Aamodt 1723.
* A m ó t, Aamødet, om to Elves (Bækkes) Sammenløb.
135. Røsaaker. Udt. rø"ssåker. — Roßager 1593. Rosager
1604. Vi- Røesagger 1665. Røsager 1723.
*Ruðsakr? Iste Led er vel Gen. af ruð n., Rydning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
