Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7. GJERPEN
133
FORSVUNDNE NAVNE.
i Vesætarudi RB. 25.
Vésetaruð; af Mandsnavnet V é s e t i, som ikke saa sjelden
forekommer i Norge fra 13de Aarh. af og findes i endel Gaardnavne, næsten alle
Sammensætninger med r u ð. Se PnSt. S. 278.
i Skafwandæ RB. 25. i Skagaanom (paat. Skauffuenn) DN. II
675, 1480. i Skagenn DN. X 821, 1560. Skaffuen 1604. Va-
Schaf-fuen 1665. — Gaaet ind under Fossum (GN. 9), hvor der endnu
kjendes et Jorde skav&nn.
Skafandi, skavende, Præs. Partic. af ska fa. Samme Navn er
sandsynligvis Skavang paa Helgeøen i Mjøsen, hvis ældste bevarede Former
(SkofTuenn 1578. Skaffuen 1669) bestemt tyde paa, at -ang ikke er den opr.
Endelse. Skavang er af O. R. (Bd. III S. 49) sammenstillet med Gaardnavnet
Skaveren i Osen i Østerdalen, hvilket Navn maa betyde: Skavejernet, og
skrive sig fra, at Gaarden ligger ved et langt, noget krummet og spidst
udløbende Nes; Skavang ("Skafandi) tør da have sit Navn efter et lignende
Nes paa Helgeøen. Det her omhandlede Sted ligger dog ikke paa noget Nes,
men paa en lang og smal lav Høide mellem Hoppestad- og Bøelven, som ikke
efter Kartet synes at have nogen Lighed med et Skavejern. Hvad der her
kan have givet Anledning til dette Navn, skal jeg ikke kunne sige.
i Idinghstadum RB. 26.
Se Sande GN. 59. 61. 62.
i Hwalæ RB. 26.
Hváll m., isoleret, helst rundagtig Høide; se Indl. S. 56 under h ó 11.
i Skikkiurudhi RB. 26.
Skikkj uruð. Iste Led synes at maatte være oldn. s k i k k j a f.,
Kappe. Da dette Ord ikke findes brugt som Person tilnavn, er det uvist,
hvorledes det er at forstaa i et Stedsnavn. Navne paa Klædningsstykker findes
anvendt i Stedsnavne til at danne «Sammenligningsnavne», efter en
Natur-situations Lighed med et saadant (Indl. S. 33. 38); jfr. under GN. 128 ovfr.
og Saude GN. 92. Her kunde man mulig gjette paa, at Jorden engang er
blevet solgt for en Kappe (jfr. Bd. I S. 330 om Kaapegot i Raade).
i Svindalum RB. 26.
Svindali r, Flt. Svindal (Svindalen), i ældre Form S vin dal r,
-da li r, forekommer som Sognenavn i Yaaler Sml., nu Svindal, og som
Gaardnavn i Fet, i Nes Rom. og i Andebu, overalt udt. svi’nn-. Det synes
paa disse Steder at kunne forklares af et Elvenavn Svinn («lier Svinna?),
dannet af Adj. svinnr i dettes opr. Betydning: hurtig, rask. Se Bd. I S.
370. NE. S. 258.
i Kastudalæ RB. 36 (stod i den ældre Matrikel som L.-No. 414 b
under Matr.-No. 130, med Navn Kastdalen, udt. kastdælen, men er nu
gaaet ind under GN. 121,6, Sem øvre). Kalsdall (!) under Semb
1665.
Kastudalr. Kastet og nogle med Kaste- begyndende sms. Navne
komme af k a s t n., i Betydning enten af Sted, hvor man kaster, udsætter
Fiskeredskaber, eller af Sted, hvor man kaster, slipper Tømmer. Her synes
Iste Led at være et ellers ukjendt Subst. * k a s t a f., vel med samme
Betydning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
