Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
BRATSBERG AMT
I
i Badurudi RB. 34. 230 s. (skal efter sidste Sted ligge nær Sølen,
GN. 82, og kan altsaa ikke være d. s. s. Baugerød).
Forklaringen aldeles uvis. Det kan ikke sikkert siges, om a i B a d
u-er kort eller langt. Et Navn, som mulig er at sammenstille med dette, er
Badurud RB. 106 (i Hurum); da dette Sted ogsaa skrives Budarud
eller B a d o r u d RB. 292 samt B æ d o r u d RB. 302 og nu heder Bure, er
dets rigtige gamle Form dog usikker (Bd. V S. 363. NE. S. 25). Andre
Navne, som mulig kunne anføres til Sammenligning, ere: i Badungom
RB. 509, i Budungom RB. 513, et nu ukjendt Sted i Skjeberg, — i
Badungum DN. II 72, 1306, i Bauðangum DN. III 93, c. 1310, a B o
ð-n n g h o m DN. II 188, 1337, nu Bodding i Nes Rom., — i Badungum
RB. 353. 354, i Bodungum RB. 356, i Herrestad S. i Bohuslen; — i
Baad om RB. 149, i Baadhe RB. 150, nu Ba i Rødenes, — af Bodha
AB. 71 (jfr. i Bodha dale AB. 72, i Badhalæ DN. X 173, 1461), nu Ba
i Kvernes. Ved disse Navne antager O. R. det sandsynligst, at Stammen har
været B á ð-, uden at han har gjort noget Forsøg paa at forklare dem (Bd. I
S. 173. II 358) Formen i Bauöangum kunde dog snarest tyde paa kort
a. Ved Navnet Badurud kan man maaske med Hj. Falk (Bd. V S. 363)
tænke paa Forklaring af et Etvenavn, dog neppe, som han mener, et af b a ð
n., Bad, dannet * B a ð a. Mulig kunne alle de anførte Navne, hvad enten de
have langt eller kort a, være beslægtede med gotisk b a d i n, Seng, oldn.
b e ð r m., Dyne, Underlag i Sengen, og Folkesprogeta Bed m., fast Underlag,
Leie for mindre Dyr, Banke (f. Ex. af Sand); men en nærmere Forklaring
tør være aldeles usikker. Til Grund for de anførte Ord ligger ifølge Falk
u. Torp, Norweg.-dän. etymol. Wörterb. I S. 66 Begrebet «grave».
i Tottne RB. 36.
Tør ikke antages at være samme Navn som Landskabsnavnet Toten, da
dette i Oldn. begynder med Þ- (Þ ó t n). Hvis Tottne har havt lukt o, kan
det mulig være beslægtet med de uforklarede Navne Totberget i Løiten og
Toterud i Vaaler i Solør. Har det havt aabent o, kunde man sammenstille
det med Folkesprogets Tot n., Mund, Munding, Tota f., noget, som stikker
frem som en Tud, hvortil Magnus Olsen henfører Navnet Todhammer (i ældre
Tid skr. Tott-) i Sogndal Stav. (Bd. X S. 20). Disse Ord ere beslægtede med
Subst. Tut m., Tud, og Tottn(e) knnde forholde sig til Tut som oldn.
stofn til 8túfr; jfr. Gaardnavnet Rogn i Bamle (GN. 35). Denne Gjetning
er dog meget usikker.
i Audadalæ RB. 36.
I PnSt. S. 23 anført under Mandsnavnet Auði; der gjøres dog
opmærksom paa, at de derunder opførte Navne tildels kunne have anden
Oprindelse, t. Ex. af Adj. auðr, hvilket vel er Tilfældet her; se under GN. 44.
i Kakþwæit RB. 36.
Kan høre sammen med Navnene Kokstad i Gjerdrum (Kakastad RB.
269), det nu forsvundne i Kakastadum i Røken (RB. 110 s.), og Kaabøl i
Vaaler Sml. (Kakabøle RB. fl. St.). Om a i lste Stavelse i disse Navne har
været kort eller langt, vides ikke. O. R. har tænkt paa Forklaring af
Elvenavn, men gjør dog opmærksom paa, at O. Nielsen (S. 54) anfører Kaki
som dansk Efternavn i MA. og flere med Kaka- sms. danske Stedsnavne
(Bd. I S. 362. II S. 302).
i Laufasom RB. 36. (Lau vaasen kjendtes som Plads i Puttanne).
Laufásar, Flt. Om lau f i Stedsnavne jfr. Skaatø GN. 20.
i Þorgiulsrudi RB. 36. i Þorgiulsarudi RB. 37. (Mulig = GN.
68, 10 i Solum).
Se Solum GN. 68,10.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
