Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8. SOLUM 14.3
Led Gen.). Dette synes at være nær beslægtet med gotisk alhs f., Tempel
(S. B. i Bd. IV, 2 S. 91). Y1 g h i- i KB. kan dog ikke være ganske det
sámme som E1 g i -. Da Gaardnavnet Bølgen i Norderhov, som er skr. i
Bølgini i RB. 308, ogsaa Andes skr. Bylghene DN. VIII 478, rigtignok
saa sent som i 1511, knnde Ylghisætr mulig være at forstaa som
*01gis8etr, hvis lste Led vilde være Gen. af et med *elgr nær
beslægtet Ord * ø 1 g i n., der synes at forekomme som lste Led i Øylghisin
(o: * 0 1 g i s i n ?), nu Elgesem (udt. øljes-) i Sandeherred. S. B. har antaget,
at *ølgi i et Stedsnavn sigter til Fredhellighed paa Stedet (Bd. VI S. 281);
ved Elgesem har der været en anseelig Gravplads fra den ældre Jernalder,
medens der dog ikke er gjort noget saadant Fund paa dette Sted. O. R. har
i Norges land og folk. VIII, 2 S. 318 antaget, at Eiset er et opr. E 1 g j a
r-8 e t r. Er dette rigtigt, maa lste Led være Gen. af det ovfr. omtalte Ord
*elgr; men Elgjar- synes dog ikke at stemme med Formen i RB. Med
y 1 g r, ylgja f., Ulvinde, har vel Navnet intet at gjøre; det maatte da have
været, om dette Ord her var at forf-taa som Persontilnavn; i hvilken Brug det
virkelig synes at forekomme (Eiuinder Ylghiwsvn RB. 44, i Kvelde
Sogn i Hedrum). — Om 2det Led, setr n., se Indl. S. 74.
13, l. Suttcrviken. Udt. suttervika.
*Sútaravík, Skomagerviken, af s ú t a r i, Skomager.
13,2. Masteflet. Udt. md ssteflætte.
Iste Led er Mast, Skibsmast. 2det Led er flet n., som i Stedsnavne
synes at hetyde: Flade (Indl. S. 60); i Folkesproget har Fletta f. denne
Betydning (se Ross). Jfr. Bamle GN. 61.
13.4. Aasland. Udt. aslann.
13,9. Tute. Udt. tute.
Maa høre sammen med Tut tn., Tud, Snude; er maaske Dat. af dette
Ord. Navnet tilhører vel egentlig Tute under Skjelbrei nordre (GN. 11,11),
som ligger paa et fremstikkende Nes, ved et smalt Sund, ret overfor
GN. 13,9.
13, 11. Gaasodden. Udt. gasådden.
13, 12. Amordokken.
Jfr. Bamle GN. 92,6.
13, 14. Aafosskaasa. Udt. afåsskåsa.
13. 16. Østgaarden. Udt. ø’ssgålen.
14. Klovholt. Udt. ktavhålt. — Kløffolt NRJ. IV 34.
[Klif-holt ASt. 81], Kleffholt 1593. Kliffholt 1602.Vi. 1612. Kløffholt
1665. Kløvholt 1723.
•Klofaholt, af kl of i m., Kløft, og holt n., Lund (Indl. S. 57).
Har ogsaa i senere Tid været skr. Kløvholt.
14.5. Klovland. Udt. klavlann.
Vel et sent, efter Gaardnavnet dannet Navn.
14,22. Kaasene. Udt. ka sene.
15. Fjære. Kaldes fjælstranna. — Fierde NRJ. IV 34. 1593.
1602.’/i. Fierre [ASt. 81]. 1612. 1665. [Fiere ASt. 160], Fiære
1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
