Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
BRATSBERG AMT I
* F i r ð i. Dat. af f j <j r ð r m., Fjord. Fjære forekommer som
Gaardnavn ogsaa i Hedrum (a Fy r di DN. V 107, 1339) og i Skaanevik (synes
her udgaaet fra Gen. Fjarðar), som Sognenavn (opr. Gaardnavn) i Nedenes
Amt (a Fy rd i DN. 1140,1320). Se nærmere om Navnet Indl. S. 50. Ligger
ved Bunden af den nederste Vik af Norsjø.
16. Steinsrød. Udt. stei’nsrø og -rú. — Stenßrød 1593.
Stiennsrød 1602.V2. 1612. Stensrød med Kragfoß 1665. Stensrød
1723.
*Stein8ruð; se Gjerpen GN. 112,4. — «Kragfoß> er vistnok det
oftere forekommende Fossenavn Kraakefos (* K r á k u f o r s), der ligesom
Elveoavnet Kråka synes at maatte bero paa Sammenligning med Fuglens
Stemme.
16,2. Bakkene. Udt. bakkanne.
17. Gimsø Kloster. Kaldes klasstre. — Gimsey Hkr. 770 o.
mange a. St. de Gymbes eye (lat.) DN. IV 6, 1277 (efter Aftryk),
[i Gimsæy DN. IV 279, 1349], Gimsæyia klauster DN. I 271, 1354.
[Gimsøy, i Gimsøy DN. VII 332, 1377 (lat.)]. IV [410, 1388], 456.
1392. [482, 1395]. [II 425, 1399]. i Gimsøyne DN. III 386, 1394.
i Gymsøynne DN. I 399, 1395. 411, 1399. Gymsøy, i Gymsøy,
Gymsøy klaustr [DN. IV 495, 1396], RB. 25. 34. [41 s. 230 s.]. DN.
I 461, 1413. [IX 190, 1396 (efter Afskrift fra 1426). VI 472, 1433.
III 540, 1439. 547, 1440. V 529, 1446. 530, 1446. XIII 103, 1470.
V 646, 1475. IX 362, 1482], [i Giimsøy DN. IV 564, 1409]. [de
Symsoo (!) DN. IX 289, 1448 (lat.)]. [Gymszøø DN. X 718, 1533],
[Gymgse (!) DN. XIV 778, 1539], [Gimszø DN. XIII 739, 1540.
XVIII 96, c. 1480 (efter Afskrift fra 17de Aarh.)]. [Giemsøe closter
DN. XV 825, 1565], [Gimsøe DN. XI 231, 1497 (efter Afskrift fra
1641)]. [Gymsø DN. XV 26, 1371 (efter Afskrift fra 1751)]. Giemsøe
Closter (Lensherrens Residents) med Laxefiskeriet Kierholmen ved
Aa-fos 1665. Giemsøe-Closter (Sædegaard) 1723.
Gimsøy. Om Gimse i Ringsaker (ingen Form fra MA. bevaret) siger
O. R. Bd. III S. 9: «Der findes adskillige Stedsnavne, som lade til at,
udspringe af samme Stamme som dette: Gaardnavnene Gimsan i Melhus og i
Orkedalen, Ønavnet Gimsø (Klosterøen) ved Skien, Gimsan i Frøien (Gruppe
blandt Froøerne) og Gimsen i Bindalen (svagt bøiet Hunkjønsord), Aasnavnet
Gimsaas i Hedrum, Fjelddalnavnet Gimsedalen i Søkkelven. Mulig hører
ogsaa Gimsingrud i Trøgstad (Bd. I S. 30) hid ; derimod er vel Gimsø i
Lofoten forskjelligt, eftersom det AB. 97 skrives or Gimisto [se Bd. XVI
S 316. 410]. I Form fra MA. haves kun to af disse Navne, Gimsøy
(Gymsøy) ved Skien ogGimsar____i Melhus. Ordstammens og Navnenes
Betydning er endnu ikke oplyst. Det her foreliggende Navn [Gimse i [-Ringsaker]-] {+Rings-
aker]+} er vel opr. G i m s ar, Flt.» — «Kierholmen», en Holme i Farelven
(Skiens-elven), af k e r n. i Betydning: Kar til Fiskefangst.
18.’ Hakestensfaret. Kaldes fare. — Hakasteins kirkia
(liggende til Gimsø Kloster) DN. I 271, 1354.
Hakasteinn, enten af Mandsnavnet Hak i (jfr. Gjerpen GN. 30.
33) elier af Fællesordet *haki m., Hage, Krog, som ikke kan paavises i
Oldn , men ganske vist er et gammelt Ord i Sproget. I Skjervø findes en 0
ved Navn Haksteinen, hvorom se Bd. XVII S. 183. Se PnSt. S. 111. —
Daglignavnet «Faret» er Subst, far n., Befordring tilvands, her i
Betydningen: Overfartssted (over Farelven), hvilken Betydning ellers foreligger i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
