Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
BRATSBERG AMT I
65. 66. Tveitan vestre og ostre. Udt. tvei’tan. — i
Þwæi-tunum RB. 36. [Twed NRJ. IV 35. Thuet NRJ. IV 252], Tuedenn
St. 53 b. Tuetten 1585. 1593. Thuedenn 1602.Vi,Va- Tuetten
vestre og østre 1665. Twetten vestre, Twetten og Twedtstuulen 1723.
Þveitarnar; se Eidanger GN. 50. 51.
67. Bruset. Udt. bruset. — i Brudærsætre RB. 16.
Brver-sett NRJ. IV 35. [Brueslet (!) NRJ. IV 252], Brußett St. 42.
Bro-ßethir St. 53. Brusettir 1585. 1593. Broßetter 1604.Va- Brusett
1612. Brußett 1665. Bruset 1723.
*Brúarsetr. «Navnet maa efter Beliggenheden vistnok komme af
b r ú f., trods Skrivemaaden i RB.» (NG. Mscr.). Ligger ved en Bro over en
Bæk, som falder i Norsjø. Samme Navn ogsaa i Asker, i Nes Hall., i Vold
Romsd., i Øksendalen og i Stangvik. Jfr. Bd. XIII S. 225.
68. Bergan. Udt. btérjann. — Berghar DN. I 271, 1354. i
Berghunum RB. 26. i Berghyæ DN. IX 464, 1520. Berghen NRJ.
IV 35. Bergen [NRJ. IV 252], 1585. [ASt. 81], 1593. 1602.»/i- Bergen
med Thorgiußrøed og Tharaldsrøed 1665. Bergen 1723.
Bergar(nar) f., Flt. til berg n., Berg, Klippegrund (Indl. S. 43).
Om Talform og Kjøn se Indl. S. 10 ff. — «Tharaldsrøed» af Mandsnavnet
Þ ó r a 1 d r, nu tildels, især i det sydlige Norge, Tarald.
68, 10. Torgersrød. Udt. tørrjiissrø og tørrjersrø. — i
Þorgiulsarudi RB. 37. i Þorgiulsrudi RB. 36? Torgiußrudt St. 22 b.
Underbrug 1665; se under Gaards-No.
Þorgjulsruð. Iste Led er Þorgjuls (nu Torjus), en fra 14de
Aarh. af meget alm. Sideform til torgils (Torgils). I Matrikelformen og i
den sidst anførte Udtaleform er Navnet omtydet, som om det kom af Þ o
r-geirr. De fra RB ovfr. anførte Former findes opførte under Gjerpen Kirke,
hvorfor de i NG. Mscr. ogsaa ere medtagne under «Forsvundne Navne» i
Gjerpen Herred. Efter de Navne, som nævnes i Nærheden, at dømme turde
de sigte til to forskjellige Steder: RB. 37 til den her omhandlede Gaard og
RB. 36 snarest til et forsvundet Sted i Gjerpen.
68,23. Brattebakke. Udt. brdttebakke.
69. Haukelien. Udt. hauJcelia. — Haukaliidh RB. 20.
Hauka-liid RB. 27 s. Hugeliidt NRJ. IV 35. [Hugeliid NRJ. IV 252].
Hogelij 1593. Huggelii 1602. Va. Hugelij 1612. Houchelj 1665.
Houchelie 1723.
H a u k a 1 í ð, Høgelien (jfr. under Gjerpen GN. 92). Efter Beliggenheden
kan Navnet neppe, som antaget NE. S. 94, komme af Elvenavnet Hauka,
da Gaarden Mælum ligger imellem Haukelien og den Elv, som i Tilfælde
maatte have baaret dette Navn, den tinder Gjærum GN. 63 omtalte.
69, 2. Grasdalen. Udt. grasdælen. — Græßdallen 1665.
Græsdalen 1723.
Ligger i den vestlige Del af Sognet, lige ved Grænsen mod Helgen
Sogn i Hollen.
69,5. Sultebisk. Udt. sulteUssk.
Om dette Navn kan jeg ikke sige nogei sikkert. Mulig et spøgende
«nedsættende» Navn Indl. S. 39), af Subst. Sult (Hunger) og Bisk m., Bid,
Mundfuld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
