Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
BRATSBERG AMT I
76. Hustvet. Udt. husstvett. — i Hvsaþwæit RB. 26.
[Hig-sted NRJ. IV 35?]. Hustued 1593. Hußthuedt 1602.Vi. Husthued
1612. 1665. Hustvedt 1723.
Húsajveit, af Gen. Flt. af hus og þ v e i t f. (Indl. S. 83). Jfr.
Vinje GN. 26.
77. Melfald. Udt. mælfæll. — i litla Mælfallæ RB. 26. i
Mælfallæ RB. 34. a Mædhfalle DN. I 533, 1432. a Melfal DN. II
666, 1475. Melfaldt NRJ. IV 35. Mellffald 1585. 1593. Mælfaldt
1602.Vi. Melfald store og lille 1665. Mælfald med Lille Mælfald
1723.
Me lfall; af mel r m., Mæl, Sand- eller Lerbakke (Indl. S. 67), og
fall n., i Betydningen! «Jordfald» (se Indl. S. 49). Som Fællesord betyder
Melfall paa Søndmør: Sandbakke, høi Elvebakke (Aasen).
78. Aadna. Udt. ø’nna. — (i litdla Audnæ RB. 22 ?). Onndt
1612. Aand 1665. Aadn 1723.
Auðn n. (nu Hunkjønsord) i best. Form. Se under GN. 26,1 i Eidanger.
Den ovfr. under Tvivl anførte Form fra RB. gjælder ganske sikkert ikke denne
Gaard; dermed menes Sannikedal GN. 19 (se der og S. 32 foran).
79. 80. Hanes nordre og søndre. Udt. ha nes. — Hannes
NRJ. IV 35. 253. St. 47. 1585. Hanes 1593. Hannis
1602.Va,Vi-Hannes nordre og søndre 1665. Hannes 1723.
Er under Tvivl i NE. S. 90 anført under Elvenavnstammen Han-. Her
falder et Par Bække ud i Norsjø; men de synes at være for ubetydelige til,
at Neset skulde være benævnt efter dem. Hanes findes ogsaa i Lenviken,
hvor det kan komme af Elvenavn, men mulig, som K. Rygh bemærker, staar
i Forbindelse med Hanen brugt som Skjærnavn eller som Fjeldnavn (Bd. XVII
8. 100). Her turde Hanes være opstaaet af * H a n a n e s, af Fuglenavnet
h a n i, beroende paa Sammenligning af Neset med en Hane. Mindre
sandsynlig af h a n i brugt som Mandstilnavn, da der ogsaa i Høvaag skal findes
et Hanes; om dette sidste kan jeg dog intet oplyse.
79.3. Hella. Udt. hcélla.
81. Gisholt østre. Udt. jissält. — [i Gæitzholte RB. 17].
(Gysalt NRJ. IV 252). Gißholtt St. 45 b. Giißholtt 1602.Vi. Gisholdt
østre 1665. Giisholt 1723.
Formodentlig *Geitisholt, i PnSt. S. 87 forklaret af et Mandsnavn
G ei tir, der kun vides brugt paa Island, men af O. R. antages at kunne
ligge til Grund for nogle norske Stedsnavne. Forklaring af Elvenavn, som
foreslaaet NE. S. 72, er mindre sandsynlig, da der neppe kjendes noget
saadant, som kunde stemme med Formen Gæitz-. Om Kirken i Mikkelsberget,
paa denne Gaards Grund, se ndfr. under «Nedlagte Kirker». Gisholt vestre
er GN. 42; se der om Fordelingen af de ældre Former mellem disse Navne.
— GN. 81—83 ligge paa Østsiden af Norsjø.
81.4. Dalen. Udt. dælen.
82. Dal østre. Udt. dæl. — i Dale i Amdalsbø RB. 17. Dall
St. 52. 1585. 1593. 1602.Vt. Dall østre 1665. Dahle 1723.
Dalrm. I Amdalsbø (jfr. flg. GN.) maa bær betegne «Grænd»;
se herom Indl. S. 47 under bær. Dal vestre er GN. 68.
83. Omdal. Udt. ó’mmdæl (en enkelt opgav amm-). — a
Amdalom RB. 17. i Amdalum RB. 27. i Amdale RB. 21? 27 s. i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
