Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
BRATSBERG AMT I
navne paa Østlandet, enten usammensat eller som lste Led i nogle sms. Navne
(Grettuland, Grettuberg), men som ikke er sikkert forklaret (Bd. I
S. 271. VI S. 58. NE. S. 79). Tænkeligt kunde det vel være, at -gretti er
opstaaet af -grefti, -grep ti, Dat. af grqptr m, Gravning, Fordybning
frembragt ved Gravning, Grav til Begravelse. Dette Ord synes dog ikke ellers
at forekomme som 2det Led i Stedsnavne.
i Kufþwæit RB. 17. (Anført under Mælum Kirke). Kupstvet i
Kiilom, Kupstved DN. XI 211, 1479 (efter Afskrift fra 18de Aarh.).
Formen i RB. er vel feilskrevet for *Kufs])wæit. Isaafald maa vel
lste Led være Gen. af et *kúfr m., som ikke kjendes fra Oldn. uden
gjennem det deraf dannede Adj. kúfóttr, rund, kugledannet, men er bevaret i
Folkesprogets Kuv m., rundagtig Top, rund Forhøining.
i Rvdi vider Frøylander RB. 17. (Anført under Mælum Kirke).
Ruð n., Rydning. — Efter dette Sted i RB. synes der at have været et
Gaardnavn Frøylandir ogsaa i Solum Herred. O. R. har antaget, at
Frøyland(ir) kan komme af et af Gudenavnene Fr øy r eller Frøyja,
i første Tilfælde sms. med Navnets Stammeform, i sidste sammendraget af
* F r ø y j u 1 a n d (i r). Se nærmere om dette Navn B. IX S. 198 fif. Hvor
dette Sted har ligget, kan desværre ikke sees; jfr. under GN. 45.
i Þorildarudi RB. 17. i Þorildwrudhi RB. 27. (Anført under
Mælum Kirke).
Þórhildarruð; af Kvindenavnet Þ ó r h i 1 d r, der forekommer paa
Island allerede i Landnaamstiden, men ikke er paavist i Norge i MA. Det
maa dog have været brugt ogsaa her, da det findes brugt i senere Tid. I
Gaardnavne synes det at forekomme sikkert kun i dette Navn og i et
Þorildarud, anført RB. 489 under Tom Kirke. Se PnSt. S. 259.
i Kirkiuhwsom RB. 17. (Anført under Mælum Kirke).
Kirkj uhúsar. Husene have formodentlig staaet paa Kirkens Grund
eller ialfald tilhørt Kirken. Paa Kirkhus i Brandval stod der i sin Tid en
Kirke (Bd. III S. 237).
i Þæighianzstaudum, i Þæigianstadhum RB. 18. i
Þæigænzstadh-um RB. 26. Thienndstadt under Mælum Præstegaard St. 53. (Gaaet
ind under Præstegaarden, GN. 3; udt. tinnsta).
Þegjandastaðir. Sms. med Participiet pegjandi (af Jegja,
at tie), brugt som Mandstilnavn: den tause (K. Rygh S. 09). Andre lignende
Gaardnavne ere: Etanstad i Biri (Etandzstad RB. 289), af etandi
(Bd. IV, 2 S. 15), og vel ogsaa Laupstad i Ibbestad (i Laupanzstadum
DN. VI 348), i Vaagan (a f Laupanstadom AB. 98) og i Egersund, af
(h)laupandi (Bd. XVI S. 310, XVII S. 48. X S. 87). Om Genitivendelsen i
disse Navne er -andz og henpeger paa en ældre stærkt bøiet Form af
Participiet (jfr. Noreen, Altisländ. u. altnorweg. Gramm.8 S. 253), er vist
meget tvivlsomt; Navnenes Skrivemaade beror vel snarere paa en
Forkortelse af lste Led (-anda til -and) i Sammensætninger.
i Galtagiardhæ RB. 18. (Er Pladsen Galtejordet, udt. galtejóle,
under Bjørntvet, GN. 21).
Galtagerði. Iste Led maaske Mandsnavnet Ga lt i, kjendt fra
Island fra 10de Aarh., fra Norge kun i et Exempel fra c. 1000 og senere et
Par Gange i Viken henimod 1400 (Lind Sp. 295); mulig er det dog Gen. Flt.
af g Q 11 r m., Galt, Orne. 2det Led er g e r ð i n., indhegnet Jordstykke
(Indl. S. 51). Se PnSt. S. 79.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
