Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
BRATSBERG AMT I
har ve) Ulleviken i Søkkelven (udt. ulla,-) og maaske Ulviken i Urskog (udt.
ull-), ved hvilke Navne ingen Form fra MA. er bevaret, men hvor det
dobbelte 1 gjør det usandsynligt, at lste Led skulde være Dyrenavnet ul fr. Iste
Led kan være Gen. af Gudenavnet Ull (U 11 r). Denne Forklaring er dog ikke
sikker, da der i Stedsnavne synes at. forekomme en stamme Ull-, som er
uafhængig af Gudenavnet, ialfald hvad Betydningeu angaar, t. Ex. Uller i Fet
(antagelig opr. U 11 a r); Betydningen af denne Stamme er dog ikke paavist
hidtil. Der er ogsaa en Mulighed for, at Ulleviken her i Hollen og maaske
Ulviken i Urskog kan skrive sig fra Kvindenavnet Ulfhil dr, som
forekommer i nogle Stedsnavne, i Nutidsformer oftest stærkt forkortet (PnSt.
S. 269). Stedet ligger ved en Vik af Norsjø; der er ingen Elv. Se Bd. II
S. 169. VI S. 227. XII S. 142. Jfr. Sannikedal GN. 30.
39, 17. Kalvodde. Udt. kalvødde.
40,4. Skogen. Udt. skau’en.
40, 7. Deila. Udt. dei’la.
Deild f., Grænseskjel.
41, Romenes. Udt. ró’mmnés. — a Rumanæse RBi 16.
Ru-manæs RB. 27. Jfr. under «Nedlagt Kirke» ved Herredets Slutning.—
Romnenes St. 47. Romnes 1585. 1602.Vi,Vi- [Rommenes ASt. 82],
Rommenes vestre med Somerholdt og Rommenes østre med do. 1665.
Rommenæs vestre med Sanderholt eller Kasted og Rommenæs østre
(den sidste da Lensmandsgaard) 1723.
Elter den nuv. Udtale kan det ikke afgjøres, om den gamle Form har
været Rumånes eller Rúmanes. I Norges land og folk. VIII, 2 S. 344
anføres dette Navn i den første Form, og lste Led maatte vel da være Adj.
ru mr (hrumr), svag, skrøbelig (om legemlig Skrøbelighed). Dette Oid
vilde do«; vel neppe være brugt om et Nes (sigtende til Jordfald i Norsjø?),
hvorfor lste Led vel er R urna-, af Adj. r ú m r, rummelig, vid, bred. Neset
er meget bredt.
41, 1. Ødegaarden. Udt. øi galen.
41,12. Kastet. — Underbrug 1723; se under Gaards-No.
Se Indl. S. 69 under kast.
41, 13. Sanderholt. Udt. sannerhølt. — i Sandarholtæ RB. 16.
Underbrug 1665, 1723; se under Gaards-No.
*Sandárholt? (O. R., Norges land og folk. VIII, 2 S. 344). Ligger
ved en liden Bæk, hvis Navn vel har været Sanda, Sandaaen.
41, 20. Kvernodden og Smedodden. Udt. kv&nnødden.
smeødden.
41, 24. Romenes østre. Kaldes stó’r-rómmnés.
42. Ulefoss. Udt. ulefåss. - Wolufos skipreida DN. III 542,
1439. Wluefos DN. IV 832, 1553. Wllffoß 1585. Vlefos 1593.
Wlfosgaard med Vlfos øde 1665. Uhlefos 1723.
Iste Led antages i NE. S. 289 og Tbj. VSS 1891 S. 239 at være
Elve-navnet Vaia (opr. Form altsaa * Vol u for s), som nu forekommer paa
forskjellige Steder i Formen Vulu og øiensynlig er indgaaet i en Del
Stedsnavne; jfr. Saude GN. 27. I de Navne, som sikkert komme af dette
Elvenavn, er imidlertid lste Led nu blevet til Vaal-, Vol-, Vøl- (Enstavelses-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
