Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9. HOLLEN
173
form med kort Vokal), hvor det ikke er end yderligere forkortet, og Ule-skulde
snarest komme af et Elvenavn, som havde lang Vokal i lste Stavelse.
Wolufos i Brevet fra 1439 kan ogsaa, foruden VqIu-, læses Vólu-, der
kunde være et Elvenavn Våla, i Gen. O 1 u, med regelret Bortfald af
V-foran Ó-, senere, dog paa en Tid, da man endnu vidste, at Elvens Navn var
Våla, med gjenoptaget V-: Vól u_ (jfr. t. Ex. vox for ældre óx af
vaxa), som i Brevet fra 1439. Af Ólu- kunde det nuv. Ule- let
fremkomme. En Elv Vaala (*Vála) falder i Laagen ved Ringebu; O. ß. har
forklaret dette Navn af v á 11 m , Stammer og Rødder af fældede Træer, i
Stedsnavne omtrent d. s. s. Rydning (Bd. IV, 1 S. 142). Munchs Form
Qlu-forsar (Norge i MA. S. 187) er feilagtig. S. B., som har forklaret Ulefos
som Vólnfors (Norsk Sagalortælling og Sagaskrivning i Irland. Kra. 1908.
S. 127), har troet at gjenfinde dette Navn i en islandsk Fortælling om Jætten
Starkaðr Aludrengr, den bekjendte Sagnhelt Starkads Farfar, om hvem
yngre Haandskrifter af Hálfs saga berette, at han boede ved A 1 ufo r s a r. Da
hans Tilnavn Aludrengr eogang maa have havt Formen *01udrengr,
kunde, mener S. B., Nordmænd, som kjendte Stedet *0 lu fors i Hollen,
paa Grund af Ligheden mellem de to Navne have henlagt Jættens Bolig til
dette Sted Paa Island vilde Oludrengr og Olufors bljve til
Aludrengr og Al ufo r s, ligesom Mandsnavnet Oli blev til Ali.
HELGEN SOGN.
Sognets Navn: Helgen. Udt. hcÉ’lja.
Ældre Navneformer: Hælginæ s. RB. 13. Hælghinar k. RB. 14.
Hælgina s. RB. 16. 18. Hælgini s. RB. 27. 40. Helgini s. RB. 14 s.
Helghine s. DN. XIII 75,1429. Helgenæ s. DN. III 670, 1477.
[Hellen s. NRJ. IV 36], [Hellenn s. NRJ. IV 253],
IFelgin; egeutlig Kirkestedets Navn (GN. 63. 54). Sammensætning af
vin med Adj. heilagr (i Sammensætning helg-), hellig. Se Munch
NGHS. S. 212. Da Sammensætninger med vin høre blandt de ældste sms.
Stedsnavne (Indl. S. 86), maa Stedet tidlig have staaet i et eller andet
Forhold til hedensk Gudedyrkelse. I Sammensætning med heim r haves Adj.
heilagr i Helgum i Gran og Helgeim i Jølster (a Hælghæimi DN. VII
114,1322) og vel ogsaa i Holjum i Brunlanes og Haljem i Os. — Helgen Kirke
var i den kathol-ke Tid viet til St. Olaf (RB. 14).
Gaardenes Navne: 43—45. Hjøntvet nordre, mellem og
søndre. Udt. jø’nntvett. — i Hiodnæþwæit RB. 16. i Hionnuþuæit
RB. 14 s. 15 s. Tiørnetwed NRJ. IV 36. Jenntuedt 1585. [Jøntved
ASt. 82], Jøntuedt 1593. 1602.7a,Vs- Jøntuedt nordre, mellem og
lille 1665. Jøntvedt nordre, mellem og lille 1723.
Ligger ved en liden Bæk, som falder i Norsjø, og Navnet er i NE. S. 103
under Tvivl anført nnder Elvenavnstammen Hjón- (jfr. Eidanger GN. 47,
Gjerpen GN. 52). Efter Formerne fra RB. anser S. B. det rimeligere, at et
Elvenavn "Hjaðna kunde ligge til Grund (opr Form altsaa
*Hjoðnu-þveit). «Det synes efter sin Form at være afledet af oldn. heðinn m,
.Skindpels; mon med Hensyn til skummende Bølger eller et Lag af Planter paa
Overfladen?» (NE. S. 321). Da dog et saadant Elvenavn ikke synes kjendt
andensteds og dets formodede Betydning ikke passer paa den herværende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
