Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
BRATSBERG AMT I
men en yderligere Svækkelse til Þjóð- saa tidlig som i BK. (se ovfr. under
Tjør8tad i Eid) er neppe sandsynlig. Man synes da henvist til at skille
Þjóð-staðir fra Þjóðastaðir, hvad O. R. dog ikke har foreslaaet. Formelt
er det derimod muligt at henføre begge disse Former til et gammelt
Elvenavn *Þjóð (se NE. S. 271); den første kunde indeholde Stammeformen af
et saadant, den anden en Genitivform, afslidt af "Þjóðarstaðir eller,
som Hj. Falk mener (Bd. V S. 334), endog af Þ j ó ð á r s t a ð i r, med Gen.
af et sms. Navn Þjóðá som lste Led. Mod denne Forklaring taler dog den
Omstændighed, at man skulde have mindst 6 Stedsnavne paa -staðir sms.
med et Elvenavn, som hverken kan paavises brugt nu eller sikkert kan paapeges
i noget andet sms. Stedsnavn. Desuden maatie et Elvenavn *Þjóð eller
Þjóðá vistnok have betegnet en ganske stor Elv (Fællesordet þjóðá
betyder jo: farbar og fløtbar Elv, se Glossaret til NgL. V S. 741); men ingen af
de ovfr. anførte Gaarde, hvis Beliggenhed kjendes, ligger ved nogen saadan.
Hvor det her omhandlede Sted er at søge, vides vel ikke bestemt; men hvis
det har ligget i Uelgen S , kan heller ikke det have ligget ved nogen støne
Elv, da ingen saadan findes i SognetVil man antage samme Oprindelse for
alle Navne, synes der kun at frembyde sig én Mulighed, nemlig at
Þjóð-er Stammen, Þjóða- Gen. Flt. (neppe afslidt af Þjóðar-, Gen Ent.) af
Fællesoidet Þ j ó ð f., Flok, Skare, Folk. Da Fritzner og Gustav Storm have
opfattet Þjóð(a)lyng som «Lynghede, brugt som Tingsted» (Bd. VIS.
288 f.), kunde det ligge nær at tillægge Þjóð(a)staðir Betydningen
«Tingsted». Men da Ordet forekommer ialfald 6 Gange som Stedsnavn, maa det
egentlig have været et Fællesord, og hvis dette havde havt Betydningen
«Tingsted», vilde det vel have været bevaiet i Lovsproget ligesom [-]>ing-staðr,-] {+]>ing-
staðr,+} Jjóðþing o. lign. Ord. Derimod er det tænkeligt, at det kan
have betegnet et Sted, hvor Folk (Flokke) pleiede at slaa sig ned og opholde
sig under Fremmøde t. Ex. til Ting, til Leg, til religiøse Fester, til Handel
(Markeder) o. lign. Ved saadanne Leiligheder vilde det vel ofte være
vanskeligt for en større Mængde at finde Plads paa vel opdyrkede Gaarde, hvor
man let kunde gjøre Skade paa Ager og Eng, medens man ikke gik i Veien
for nogen paa endnu udyrkede Steder. Det viser sig ogsaa, at de fleste af
de ovfr. anførte Steder ligge i en Udkant af Bygden®, hvor der kan have
været Udmark paa den Tid, da Navnet fæstede sig ved Lokaliteten. Kjustad
i Fet ligger derimod i et Strøg med gamle Gaarde rundt omkring; der er
imidlertid intet, som sæilig kunde tale for, at det sidste Navn har samme
Oprindelse som de øvrige, hvorfor det vel er at forklare anderledes — I
Sverige findes flere Gaarde, som nu skrives Tjusta, Tjustad. Af disse skrives
Tjusta(d) i Håtuna S. i Uppsala Län i MA. saalede», at det tør antages at
være samme Navn som det norske I> j ó ð(a)s t a ð i r, t. Ex. Thivzstæ i
Svenskt Diplomatarium, lste Række III 37,1311; ogsaa dette Sted ligger lige
ved Sognegrænsen. — Om de her omhandlede Navne se næimere min
Afhandling «í>jóðstaðir, Þjóðastaðir» i «Festskrift til Pjofessor Alf Torp». Kra. 1913.
S. 181 ff.
i Øydhanese, i Øydinæse RB. 15 (anført under Helgen K.).
0 y ð a n e s, formodentlig: den øde Gaard Nes. Kan have været en Part
af GN. 55, 10, som har faaet dette Navn, fordi den en Tid har ligget øde.
1 Gunildorwdi RB. 16 (anført under Romenes K.).
Gunnhild uruð, af Kvindenavnet Gunnhild a, en i Norge ofte
forekommende Sideform til Gunnhildr (se Lind Sp. 408).
i Fitiamork RB. 16 (anført under Romenes K.). Settemarck (i
Romenes S.) NRJ. IV 37. 253.
Fitjamçrk; af fit f. (Indl. S. 49) og mqrk f. (Indl. S. 68).
Formen Sette- i NRJ. maa være en Feil.
1 Kjustad i Fet ligger vistnok ved en stor Elv, men dette er Glommen.
2 Om Beliggenheden af Þjóðstaðaruð ved man, som sagt, intet nærmere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
