Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9. HOLLEN
179
68.2. Eik. Udt. eik.
68.3. Dilsdalen. Udt. diUsdælen.
Ligger i samme Dal som GN. 67, hvert Sted paa sia Side af Udløbet af
en Aa. Til Forklaring ved jeg intet andet at foreslaa, end at Dills- kunde
være opstaaet af * D e i 1 i s-, Gen. af deili (Deile) n., Grænseskjel.
69. Solberg. Udt. solb&r. — Soelberg 1665. 1723.
•Sólberg (-bergar?); se Drangedal GN. 13. Maa her betyde:
solbeskinnet Berg.
FORSVUNDNE NAVNE.
i Prestrudino RB. 13 (anført under Hollen Kirke), i Prestrudinu
RB. 16 (anført under Romenes K.).
Prestruðit, Præsterydningen.
i Þiodhstadarudi RB. 14 (anført under Helgen K.).
En Sammensætning af r n ð n., Rydning, med et Navn paa et ældre
Sted, fra hvilket Rydningen kan være udgaaet, eller inden hvis Omraade den
har ligget. Det ældre Navn synes nærmest at have havt Formen
Þjóð-s t a ð i r. Af lignende Navne kjendes: i Thiodzstadhom AB. 6, nu
Kystad, i Strinden (GN. 104), — a Theostadum BK. 9 a, i Þ i o
ð-stoðum BK. 17 b, uu Tjørstad, i Eid (GN. 26) i Nordfjord, — i Þ i o d
a-stadumi RB. 99, anført under Tranby Kirke i Lier, et nu forsvundet Sted,
som efter den Plads, Navnet har i RB., vistnok har ligget mellem Gaardene
Stabæk og Bø (GN. 157. 158 og 155 i Lier), — i Thiwdastadum, i
Tiwdastadum DN. IX 197, 1403 o lign. Former andensteds i DN.,
nu Kösta, i Alsen Sogn i Jemtland, — i Þiodastadum RB. 393, anført
under Skee Kirke, nu Tjöstad i Skee S. i Bohuslen, — mulig, om end høist
usikkert, er ogsaa Kjustad i Fet (GN. 29), skr. Kiustadt 1578, at regne
hid. Som det sees, har lste Led i disse Navne dels Formen Þjóð-,
dels Formen Þjóða-. I det her omhandlede Navn er det Þjóð-; men
der er dog en Mulighed for, at den opr. Form har været Þjóða-, da
Þjóðastaðir ved Sammensætning med et nyt Ord (ruð) kunde
forkortes til Þjóðstaða-, ligesom Bundingstadum RB. 55 vel (efter
S. B ) er opstaaet af *Bónda])ing8staðir (Bd. VI S. 342). O. R.
har antaget, at í>jóð-, Þjóða- i disse Navne henviser enten til et med
í>jóð- begyndende Personnavn eller til et Elvenavn *Þjóð (se t. Ex.
Bd. II S. 231). Man tør vistnok sikkert gaa tid fra, at alle de ovfr. omtalte
Navne (vel med Undtagelse af Kjustad i Fet), hvadenten de begynde med
Þj ó ð a- eller Þjóð-, indeholde det samme Ord som lste Led; lignende
Dobbeltform haves i et og samme Navn ved Þjóðalyng, Þjóðlyng,
nu Tjølling (se Bd. VI S. 287 f.). Men der er isaafald meget liden
Sandsynlighed for, at Þjóðstaðir, Þjóðastaðir indeholder enten et
Personnavn eller det nævnte Elvenavn. Af de med í>jóð- begyndende
Personnavne kan man vistnok kun tænke paa Mandsnavnet Þjóðarr. Men man
maatte da antage bele 6 Stedsnavne paa -staðir dannede af et
Mandsnavn, som ikke kan paavises brugt i Norge i MA., som fra Island kun
kjendes i ganske faa Exempler (PnSt. S. 250), og som ikke med nogen Sikkerhed
kan sees at være anvendt til Dannelse af Stedsnavn i nogen anden
Sammensætning. Desuden vilde Formen tjóðstaðir vanskelig lade sig henføre
til Þjóðarr. Et * Þ j ó ð a r s s t a ð i r vilde kunne blive til Þj ó ða s t að i r,
ligesom Einarsstaðir er blevet til Æinastadum (DN. I 181, 1333),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
