Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10. LUNDE
183
Hermed høre sammen Gaardnavnene Børt i Skjeberg (i Byrt KB. 513),
Børter i Enebak (a B y r t u m DN. II 232, 1346, i B y r t o m KB. 402) og det
Gaardnavn, hvorefter Børtegrænden i Mo Tim. har Navn (a Byrttom DN.
VII 488,1481, a Byrttha DN. IX 355, 1481 osv.), samt Sønavnet Hørten
eller Børtevandet vestligst i Helgen S. i Hollen. O. K. antager Bd. I S. 244,
II S. 224, at alle disse Navne er« knyttede til Indsøer, medens i NE. S. 26
Børte i Lunde, Børte i Mo og Vandet Børten ere opførte under en
Elvenavn-stamme Børt-, Børt i Skjeberg maa i ethvert Tilfælde have sit Navn fra det
derværende Børtevand (*Byrt f.? Byrt r m ?). Børten i Helgen S. er et
Vand i et længere Vasdrag, som hovedsagelig bestaar af Søer og har neppe
noget med et Elvenavn at gjøre; ialfald et Elvestykke mellem to af disse Søer
synes at have havt et andet Navn (se GN. 42, 9 ndfr.). Ogsaa Børler i
Enebak os; Børte her i Luöde skrive sig vel snarest fra et Sønavn, her i Lunde
fra et Vand lige ved Gaarden. Kun ved Børte i Mo synes der at være nogen
Sandsynlighed for Oprindelse af Elvenavn; Børteelven kommer fra
Børte-heierne og gaar gjennem Børtedalen til Børtevandet, som har Afløb ved
Børteosen gjennem Kokkeelven; men ogsaa her kan Elven have faaet Navn
efter et gammelt Sønavn og Børteheierne være et Navn fra senere Tid dannet
til Elvenavnet. Stammen Byrt- antages af O. R. at staa i Forbindelse med
Adj. bjart r, lys, klar. Af dette kunde afledes en Stamme *Birt-, hvis i
ved Indflydelse fra B- og -r kunde blive til y; jfr. t. Ex. Folkesprogets byrta,
opklare, af oldn. b i r t a. Sønavnets Kjøn er usikkert; i Byrt (Børt i
Skjeberg! skulde vel snarest tyde paa et Byrt f. Hvilken gammel
Bøjningsform det her omhandlede Navn Børte svarer til, er ligeledes uvist; det synes
ialfald ikke at kunne være Nom. Flt., da denne Endelses -r er bevaret i
Egnens Dialekt
1,2. Slaattene. Udt. slå’ttanne.
1,4. Kjønnaas. Udt. Jçø’nnås.
Af Kjønn (tjçrn) f.
3. 4. Kleppe øvre og nedre. Udt. klæ’ppe. — a Klæippi DN.
X 55, c. 1360. i Klæippi RB. 12. i Kleppi DN. II 641, 1465. Klep
NRJ. IV 41. Kleppe NRJ. IV 41. Kleppe 1585. 1602. Vi. Kleppen
1593. Kleppen øvre og nedre 1665. 1723.
Kleppr m., egentlig: Klump, i Stedsnavne bl. a. om Fjeldknatter
(Indl. S. 60). Den nuv. Form er den gamle Dativ.
3,2. Dalen. Udt. dæ’len.
4.2. Lona. Udt. lö’na.
Se Indl. S. 66 under Ion f.
4, 6. lfegna. Udt. hæ’ngna.
4, 12. Nordskog. Udt. nó’lskóg.
5. Suvdal. Udt. süvvdæl. — i Sofdale RB. 12 s. Subbedall
St. 46. Sopdal 1585. Subdal 1612. Supdall 1665. Supdal 1723.
Se Drangedal GN. 62. En Bæk udspringer i Nærheden.
5.3. Dalen. Udt. dæ’len.
5.4. Orekaasa. Udt. ö’rekåsa.
5, 6. Kaasene. Udt. ka sinne.
6. Ytterbø. Udt. ytterbø. — Yttrabø (Akk.) DN. III 670, 1477.
Ytterbo 1585. Ytterbøe 1665. 1723.
Y t r i b oe r, den ytre Gaard.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
