Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10. LUNDE
191
slidt for "Hangðartó, vilde Navnet betyde: græsklædt Afsats i en bråt
Fjeldside (se Indl. under tó). Imod denne Forklaring kan dog den
Omstændighed tale, at denne Sammensætning synes at være brugt som Gaardnavn
paa to Steder (her og i Holt), medens et til * h q n g ð svarende Fællesord er
aldeles ukjendt.
35. Dorholt. Udt. do’lórr. — [Darald(l) NRJ. IV 41].
[Der-ald (!) NRJ. IV 254]. Dorolt 1585. 1593. 1602.Vi. [Doroldt ASt.
81]. Dorolt med Haugland 1665. Dorholt med Sætrene Womstul og
Medheien 1723.
At Navnets 2det Led er holt n. (Indl. S. 57), tør efter de ældre
Former ansees sikkert, trods Udtalen. Dorholt er i NE. S. 33 opført under
Elvenavnet Dura, som antages at staa i Forbindelse med d y r r, f. Flt.,
Gen. dura, en Dør, hvilket Ord kan bruges om Mundingen af en Elv.
I8aafald maatte Dura her være den under GN. 37. 38 omtalte Elv
(Skoeelven). Jeg formoder, at Navnets gamle Form har været *Doðruholt, og
at lste Led er et fra Oldn. ukjendt Plantenavn *doðra, som nu findes i
Formen Daadre, neslia paniculata. Lindotter, camelina foetida, jfr. svensk
dodra, dansk Dodder eller Dudder (se Jenssen-Tusch, Nordiske Plantenavne).
I Stedsnavne menes vel helst ved *doðra camelina, som er en Nytteplante,
ikke Ukrudsplanten neslia paniculata. For Forholdet mellem lste og 2det
Led i et saadant Navn kan sammenlignes Hollen GN. 63. Af dette
Plantenavn har S. B. (Bd. XIV S. 188) forklaret Dørum i Vang Hdm. (Dodhreym
DN. V 632,1472), Dørrum i Opdal (af Dodreime AB. 48) og Dorraas paa
Namdalneidet (i Døderasom AB. 87). Om Døreim i Fjelberg hører hid,
er tvivlsomt (Bd. XI S. 94); men derimod kan Daarø i Spind have denne
Oprindelse (Bd. IX S. 215). Naar Dorholt afvigende fra disse Navne nu har
lukt o i lste Stavelse, kan denne Vokal skyldes Indflydelse fra u i *Doðru-;
de andre Navne, i hvilke intet u fulgte, maatte bevare aaben Vokal. Mulig
kunne disse Navne, ialfald tildels, indeholde et af Plantenavnet afledet
Elvenavn (NE. S. 29). I den nuv. Udtale ere Konsonanterne i Slutningen af
Stavelserne blevne ombyttede, som i Burul i 0. Toten, udt. bu lúrr. —
«Womstul» er vel den Sæter, som paa Amtskartet skrives Hvam-Sæter; hvis den
sidste Skrivemaade er rigtig, af h v amm r m., kort Dal (Indl S. 57).
«Medheien», d. e. * M i ð h e i ð r, Midtheien. Ogsaa Navn paa den store Hei mellem
Sandsvær og Hitterdal (med Gaarden Meheien i Sandsvær).
36. Haugland. Udt. hauglann. — Hougland 1723.
Jfr. Drangedal GN. 22.
37. 38. Tyri vestre og østre. Udt. tý’rí. týWé. — Tyrre
1585. Tyrie 1593. Thyri 1602Mi,1/*. Thyrj’ vestre og østre 1665.
Tyri vestre og østre 1723.
Anført under Tyr- i NE. S. 280 med Bemærkningen: «Ved et Vand i
et længere Vasdrag, som gaar nordover til Lundeelven» (Skoeelven). Det er
det samme Vasdrag, som NE. S. 33 tillægges Navnet Dura. Antagelig er
vel heller ikke dette Gaardnavn et opr. Elvenavn; det har snarere tilhørt
det Vand, ved hvilket Gaarden ligger (jfr GN. 1. 2 ovfr.). Isaafald er det
samme Navn som det gamle Navn paa Tyrifjorden paa Ringerike, Tyri, af
ældre Tyrvi, hvorom se under Sognenavnet Tørdal, S. 11 foran.
39. 40. Grini nordre og søndre. Udt. gri nt, qriné. —
Greniæ NRJ. JV 41. Grenye NRJ. IV 255. Grinie 1585. Grinne
1593. Grinnie 1602.V«Mi. Grinnj nordre, Grinj søndre 1665. Grini
nordre med Buverud, Grini søndre 1723.
•Grønin, Grenin; se Gjerpen GN. 57.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
