Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
BRATSBERG AMT I
1593. Skiellagh 1602. Vi. Schielloch 1612. Sckillaugh 1665.
Schiel-loug 1723.
Skjaldarla g? (O. R. i Norges land og folk. VIII, 2 S. 369);
Skialda-i RB kan være afslidt for Skjald ar-, lste Led isaafald Gen Ent. af
skjçldr. Om Brugen af dette Ord i Stedsnavne jfr. Gjerpen GN. 126.
Hvortil det her kan sigte, kau jeg ikke oplyse. Om 2det Led, lag n, se
Indl. S. 63. Hvorledes Ordet her skal være at. opfatte, har jeg ingen Mening
om ; det kan ikke betyde «Fiskested», da Gaarden ikke ligger ved Elven.
31, 3. Aasen. Udt. a sen.
32. Bjerven. Udt. bjä’rva. — Bierffuen DN. XIII 156, 1520.
Berffwen NRJ. IV 41. [Berffuenn NRJ. IV 254], Bierffue 1585.
Bierffuenn 1593. 1602. Vi. 1612. Bierffuen 1665. Bierfven 1723.
*Bjargvin; se Hollen GN. 68.
32, 16. Moen. Udt. mon.
33. Skeien. Udt. sWé. — [Skodin NRJ. IV 41], Skudynn
NRJ. IV 254. Skodinn St. 42. Skodum 1585. [Schoin ASt. 81],
Skoddenn 1593. Skodenn 1602.Vi. Schoddim 1612. Schøyen 1665.
Schøien 1723.
* S k Q ð v i n; se Bø GN. 34.
33,9. Fiskodden. Udt. fi’sskødden.
33, 10. Brukaasa. Udt. brukåsa.
33, 13. Stafsholt. Udt. stdfshølt. — Staffsholtt St. 46.
Stafs- har her maaske samme Betydning som formodet ved Skaatø
GN. 4,2.
33, 17. Aase og Haugene. Udt. ase. haugdénne (-gænn?
0. R.).
34. Hanto. Udt. lnanntö. — i Handatonne RB. 13 s
Hand-thoe St. 46. Handtoff 1593. Hannethaa 1602.Vi. Hannetoe 1665.
1723.
H a n d a t ó. Navnet Hanto findes ogsaa i Holt (udt. hantö)’, i Eide Ned.
haves Haneto (udt. hanetó). Ved det første af disse Navne er Hanntho den
ældste bevarede Form (fra 1693); det sidste (Navn paa et Brugs-No)
forekommer overhovedet ikke i ældre Tid. Haneto kan være et nydannet Navn,
af Fuglennvnet Hane, medens Hanto vel har namme Oprindelse som samme
Navn her i Lunde. Han dató (eller mulig ældre *Handartó) synes at
væie sms. med Gen. Flt. (eller Gen. Ent.) af h <j n d f., Haand; men
hvorledes dette Ord er at forstaa i denne Forbindelse, er aldeles uvist. A. B.
Larsen har bl. a. gjettet paa, at Navnet kunde betyde: en Græsplet, der kun
giver en Haandfnld (af Hø), men tilføier, at intel Exempel kjendes paa, at
hond i Oldn. bruges om en Haandfuld (Bd. VIII S. 40. 141). Da Formen
Handatonne kun findes i en af Tilføjelserne i RB. (fra 16de Aarh.),
kunde der nok være en Mulighed for, at Handa- er det samme Ord, der
haves som eget Gaardnavn i V Slidre (GN. 48. 49), nu Hande. Dette er skr.
a Hongdum DN I 131, 1316 VI 89, 1316, af Hangdum RB 277, men
i Hond dom DN. VII 342, 1403, Hande r, i Hondhom DN. III 466,
1419 Den opr. Form synes at have været Hangðir, vel Flt. af et ellers
ukjendt *h(jngð f., af hanga, hékk, at hænge (intransitivt), med
Betydning: bråt affaldende Berg (se Bd. IV, 2 S. 28-5). Hvis Han dato er af-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
