Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
BRATSBERG AMT I
hós, Skare, Flok, gotisk hansa, og til det bekjendte tydske Hans?, Selskab,
Kjøbmands- og Haand værkerlaug (se nærmere herom Bd. VI S. 117 t’). At
begge Led skulde være Ord, som betegne de paa et Stevne mødende, er dog
vistnok mindre sandsynligt; snarest \il man i 2dtt Led vente en Beiegnelse
for det Sted, hvor de mødende holdt til. Faa Grund af de ældste svenske Former
af Bynavnet Lödöse (L ö d h o s 1285, Löþosa i 14de Aarh. osv. i latinsk
Form L ö d o s i a 1283 osv.) antager den svenske fStedsnavnekomité, at Bynavnet
Lödöse i Vestergötland ikke er opstaaet af et til oldn. Lj óðhús(ar)
svarende gammelsvensk Navn, men at 1ste Led er et gammelt svensk, ellers
ukjendt Ord * 1 ö d h (af ældre * 1 a u d h), beslægtet med oldn. 1 a u ð r, Skum,
særlig Bølgeskum, og at 2det Led er o s (oldn. ó s s), Elvemunding (se
nærmere herom Ortnamnen i Älvsborgs län. II S. Cif.). Navnet L ö d h o s,
Skummunding, skal da sigte til Byens Beliggenhed ved Gårdaåens Udløb i
Götaelven. Dette svenske Navn er, antager Komitéen, ved en Misforstaaelse
af dets Oprindelse af Nordmænd og Islændinger gjengivet i Oldn ved Lj ó
ð-hús(ar), som om det var sms. med hås (jfr. GN. 24,2 ovfr). Komitéen
holder det ogsaa for sandsynligt, at det norske Gaarduavn Løs, Lyhus (som
i MA. oftere fremviser Lød(h)-i lste og én Gang -(h)os i 2den Stavelse),
har samme Oprindelse som Lödöse. Dette er dog en Umulighed allerede af
den Grund, at hverken Løs i Borre eller Lyhus i Brunlanes ligger ved
Elvemunding, ikke engang ved Elv. Kun Løs i Nesodden ligger ved en Bæk, som
falder ud i et Tjern i Nærheden; men de hydrografiske Forhold her ere
ganske vist ikke af den Betydning, at de skulde have givet Anledning til et
saadant Navn. — Det her omhandlede Sted har ifølge DN. XIV 625 ligget
lige ved Præstegaarden.
Vidhusir (Akk.) RB. 10. i Vidhusum RB. 11. i Widhus DN.
XIII 110, 1481 (efter Afskrift fra 1597). 133, 1497 (efter Afskrift fra
1596). [Widhus DN XIII 609, 1529 (efter Afskrift fra 1596)]. — «Er
Vftis paa Lifjeld. Axlen, som nævnes i de to først anførte Breve
fra DN. XIII (skr. Axlen, Oxlen), er Stølen å’hksla ved dette Vihus»
(NG. Mscr.).
Viðhúsir. Af viðr m., Skov, og h ú s i r f., Flt. til h ú s n. I
Formerne Vehus, Vihus havea dette Navn nu i Nore, i Seljord (GN. 122, 3),
i Vinje (GN. 41. 42), i Gjerstad, i Aamli, i Øvrebø ; i Vraadal S. i Kviteseid
er under GN. 9 anført et Weehuus, i Oddernes blandt nu forsvundne Navne
et Vedhuuß. Maaske kan maa dog tildels tænke paa det af Ross anførte Ord
Véahus, Véhus: Vedskur. Jfr. Bd. IX S. 33.
i Glymæimum RB. 10.
lste Led er formodentlig af samme Stamme som Verbet glym ja, der
brugtes om stærk Lyd eller Larm, og udgaar vistnok fra et af denne Stamme
dannet Elve- eller Fossenavn. Samme Navn er Glemminge i Glemminge
Herred og Glømmi i Nittedalen; der anføres ogsaa en Gaard af dette Navn i RB.
352 i Bohuslen (i Bäfve S. ved Uddevalla; skrives nu Glemmingen eller
Glimmingen). Se Bd. I S. 305. II S. 288.
i Kusgrawm RB. 11.
Sidste Led -grawm er vistnok Dat Flt. af g r q f f., Grav, gravet
Fordybning. Hvorledes lste Led er at forstaa, er aldeles uvist. Man kan tænke
paa det af Aasen fra det Nordenfjeldske anførte Kus m., Pukkel, som maaske
er det k ú s s, som et Par Gange findes brugt som Mandstilnavn (K. Rygh
S. 40). Mulig kunde det være Folkesprogets Kuse m., Bussemand, eller
k u s s i m., Kalv, som ogsaa findes brugt som Mandstilnavn (K. Rygh S. 40).
Det skal tilføies, at g r q f aldrig kan sees at være brugt i Stedsnavne i
Betydningen: Grav for døde Mennesker (Indl. S. 62).
i enasta Rødedhe, i Troddom, i Bakkanom a Watnom i
Flat-huussum, [i Flathussum] DN. III 581, 1449.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
