Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12. SAUDE.
223
en mindre Foss (se Aasen), jfr. Elvenavnet Hcjggvandi. Hjukseaaen
bestaar (ifølge Meddelelse fra Sognepræst J. Jervell) af flere mindre Fosse med
tildels trange Løb. Især skal dette være Tilfældet med den i nordlig
Retning løbende Arm af Elven, i Øst for Hjuksegaardene. — Efter den sproglige
Form knnde man vistnok tænke paa, at H j u k s n var afledet af oldn. h e g g r,
Hæggetræ. Men der voxer nu ikke Hæg ved Hjukseaaen, og det vides ikke,
at Hæg tidligere har voxet der» (NE S. 321). Efter en Del af Elvens Leie
kunde man tænke paa Afledning af hqgg i Betydningen «Indhug i Fjeld,
Fjeldkløft»; men Hogg skal ikke i Egnens Dialekt findes brugt i denne
Betydning. — Om Brugen af boer til Dannelse af Grændenavne jfr. Drangedal
GN. 59.
38. Hogsrud. hø’kkstrü. — [Hogsrødt NRJ. IV 44. Higfred (1)
NRJ. IV 256], Hogsrød 1585. 1593. Hugsrødt 1602.V».
Hougse-rud 1612. Hougsrud 1668. 1723.
Vistnok *Hauksruð, af Mandsnavnet Han kr. Se PnSt. S. 118.
Om det i Udtalen indskudte t jfr. GN. 36,2.
39. Haukedalen. Udt. haukedceten. — Hagedall NRJ. IV 44.
[256], 1585. Hogedall 1593. Hagedall 1602. Vs. Houcked allen 1665.
Houchedahlen 1723.
*Haukadalr, sms. med Gen. Flt. af Fuglenavnet h a u k r. Kan ikke
være *Haukudalr, af Elvenavnet Hauka, da her ingen Elv er. Jfr.
Solum GN. 38.
39, 6. Bolaakeren. —- Bolaaeker 1665. Boelaager, før under
Haukedalen 1723.
Forklaring uvis. Bol- er maaske b o r ð n., Rand, Kant; jfr. GN. 66.
40. Uleberg. Udt. ulebärja. — Wlleberg 1585. 1612. 1665.
Ulleberg 1723.
*Urða(r)bergar. Iste Led Gen. Ent eller Flt. af u r ð f., Ur,
Stenur (Indl. S. 83); 2det Led (ifølge Nutidens Udtale) Flt af be r g n. (Indl.
S. 43). Samme Navn i Sandsvær og i Opdal (Bd. V S. 373). Se PnSt.
S. 269.
41 — 43. Hæm lille, nordre og søndre. Udt .hæm. — a Hæm
DN. II 190, 1337. a Hæme RB. 7. i Hæme [i Loftzgardenom sem
Mid-garden er] 9 s. i Hæmæ RB. 38. Hem NRJ. IV 44. [256], St. 42.
1585. 1593. Hemb 1602.V«,Vi,Vi. Hemb lille, nordre, søndre 1665.
Hem lille, nordre, søndre 1723.
Hæmr, vistnok sammendraget af ældre *Háeimr, en Sammensætning
af heim r enten med Adj. hár (hór), høi, eller med Subst há f.,
Efter-væxt af Græs, snarest med det første. Samme Navn, skr. Hem, i Hof Jb., i
Vaale Jb., i Sandeherred, i Tjølling, i Hedrum og i Lardal. Usammendraget
haves Háeimr, Hóeimr nu i Formerne Haaeim, Haaem, Hoem, Houm,
Høiem og Høium. I Formen Hveim er Sammendragning først indtraadt efter
Middelalderens Slutning, medens der ved Formen Kvem (0. Toten) findes Spor
til, at den er begyndt tidligere. S. B. antager, at Sammendragning af
Háeimr til Hæmr forudsætter i-Omlyd af á til æ. Denne Omlyd er efter
hans Mening først opstaaet i Dat. derved, at Diftongen i sidste Led -(h)eimr
i denne Kasus gik over til kort i paa Grund af Dativens Bitone, hvorefter
*Hæ-ime blev sammendraget til Hæme. Fra Dat. har saa
Sammendrag-niügen udbredt sig til de øvrige Kasus. Overgangen til Enstavelsesformen
Hæm- maa vistnok være indtraadt allerede længe før den kristne
Middelalders Sprogform. Jfr. Bd. VI S. 51 f. — Om Partsnavnet Loptsgarðr se
under GN. 27 og Gjerpen GN. 73. 76.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
