Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
BRATSBERG AMT I
Efter Nutidsformen synes Navnet at kunne være et opr. * K a 1 d
a-g e r ð i eller * K a 1 d a j q r ð, af adj. k a 1 d r, kold, som kunde sigte til kold
Fugtighed i Jordbunden, og g e r ð i n., indgjerdet Jordstykke (Indl. S. 61),
eller j q r ð f. i Betydningen Jordbund. Dette skal dog ikke passe, da
Gaarden skal have god Jord. Maaske * K a r 1 a g e r ð i, af Mandsnavnet K a r 1 i.
Oprindelse af*Kalfagerði, afkalfr, Kalv, er vel ikke udelukket.
35. Gaathaug. Udt. gåtaug. — a Gautaughom RB. 6. a
Gauthaughom RB. 7. i Gawtaughum (sønste Gaard) i Hiuxwbø RB.
28. Gattw NRJ. IV 44. Gattoffue DN. XI 809, 1564. Gottou 1585.
Gutto 1593. Gutho, Guttou 1602.Vi. Gutta 1612. 1665. Guthoe
med Guthoe Sæter 1723.
Gauthaugar. Iste Led er vistnok afkortet af Gauta-, Gen. af
Mandsnavnet G au ti. Det kan ikke være det Ord *gaut f.,
Oversvømmelse, som synes at danne lste Led i en Del Stedsnavne (se Drangedal GN.
44), da en saadan Sammensætning ikke kan antages efter Stedsforholdene.
Har tildels feilagtig været skr. Guto.
35. 5. Skogen. Udt. sko’gen.
[35, 8. Hyni. Udt. hy nné. — Se Skulerud S. 33],
Oldn. hyrni n., nu Hynne og Hynn, Hjørne. Se nærmere hos
Skulerud anf. St.
36. Angaard. Udt. anngal. —Adengaard 1585. Andengaard
1593. 1602.’/i- Adnnegaard 1612. Andengaard med Breßett 1665.
Andengaard 1723.
Angaard ligger lige ved Hjukse (GN. 37), og disse to Gaarde have
ganske vist i sin Tid udgjort én. Ved Delingen har saa Hjukse vedblevet
at være Hovedgaarden, medens den fraskilte Part tør have været betegnet
som den «anden Gaard». Hermed kan sammenlignes t. Ex. «Foss anden»
ved Gjerpen GN. 53.
Det er vel mindre rimeligt, at Angaard viser tilbage til et ældre
*And-garðr, «den ligeoverfor (Hjukse) liggende Gaard», sms. med and-, som
betegner, at noget er modvendt, stillet ligeover for noget andet (om Stedsnavne
sms. med and - se Magnus Olsen, Stedsnavnestudier. Kra. 1912 S. 77 ff). —
«Breßett» er en Sæter, paa Kartet Breiset, *Breiðasætr, af sætr n.,
Sæter, hvorom se Indl. S. 74 under s e t r.
36,2. Ingulsrud. Udt. inngusstrú.
*Ingulfsruð; at’ det gamle Mandsnavn I n g u 1 f r, som var alm. i
MA., men nu kun er i Brug i Østerdalen. Se PnSt S. 145.
36,4. Lien. Udt. li’a.
37. Hjukse. Udt. jukkse. — i Hiuxw RB. 6. 35. Jfr.
Grænde-navnet Hiuxwbør under GN. 31. 32. 33 ovfr. (endnu brugt, udt.
jukksebø). Joxæ DN. IX 787, 1537. Øxæ DN. XI 804, 1560.
Juxe DN. XI 809, 1564. Hiuxe St. 44. Juxse 1585. Juxe 1593.
1602.Vi. Juxße 1665. Juxe 1723.
H j u k s a. Vistnok egentlig gammelt Navn paa Hjukseaaen, som falder
i Hitterdalsvandet paa Østsiden (NE. S. 105). Om dette Navn siger S. B.:
«Elvenavnet *Hjuksu (Dativ [og Genitiv] er kanske opstaaet af en ældre
Form "Høggsu. For Vokalovergangen jfr. Ljoxa = Læxa NG. XIV
8. 48. Den urnordiske Form har maaske været "Haggwisö. Navnet er
da afledet af oldn. hqgg n., i Betydning af det telemarkske Fosshogg, d. e.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
