Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13. HITTERDAL
239
1593. [Sillegiord ASt. 82], Silliegiordt 1602}/i. Silegior 1612.
Sillegiord 1665. Sillieiord 1723.
Seljugeröi; se under Herredsnavnet Seljord.
13. 14. Rekaa nedre og ovre. Udt. rø"hå. — Rekæ DN. III
670, 1477. [Reckoo NRJ. IV 43], Rekouff St. 43. Recke 1585.
Recku 1593. 1602.Va,Va. Rechaa 1612. Reckaa nordre og søndre
1665. Rechaae nedre og øvre 1723.
Reka. Ligger ved en Elv, som fra Reksjøen løber sydover til Heddøla,
og som kaldes Recku JN. 399; Navnet tilhører altsaa opr. Elven. Dette
Elvenavn er endnu i Brug i Formen Ruku, et Tilløb til Orkla. O. R. har
forklaret det som: den drivende, eller: den, der fører meget med sig,
hvormed meget driver (til Verbet reka, at drive). Ogsaa i Løiten er dette Navn
blevet til Gaardnavn (Roko, GN. 240), ligesom der findes Spor af det i endel
sms. Gaardnavne. Formen Rekaa svarer til den gamle Nominativform. Se
Thj. VSS. 1891 S. 222. NE. S. 189. Skulerud S. 19.
15. Holte. Udt. hfrlte. — Holt St. 190. Holte 1585. 1593.
[Holdte ASt. 82], Holtte 1602.l/a. Holte 1665. Holten 1723.
* Hol ti, Dat. af holt n.; jfr. t. Ex. Drangedal GN 33.
16. Haaberg. Udt. ha bar. — Hobierig NRJ. IV 43 (NG.
Mscr. har -bierg). Haaberrigh St. 43. Haaberg 1585. 1602.Va. 1612.
[Haaberrig ASt. 82], Houffberg 1593. Haaberg 1665. 1723.
*Há(va)berg, det høie Berg, den højtliggende Berggrund; sms. med
Adj. hår, høi.
17. Gangvik. Udt. ga’ngvik. — i Ganduik RB. 5. i Ganduiik
RB. 4 s. Ganduig, Ganuig St. 43. Gangwig 1665. Gangevig 1723.
G a n d v i k. Stammen Gand- findes i flere andre sms. Stedsnavne,
Ganerød i ld (Gand ær nd DN. IV 228, 1344), Ganderud i Flaa Hall.,
Gannestad i Borre (i Gandastadum RB. 69), ogaf Gandzstadom
(AB. 46), et nu forsvundet Navn i Melhus; usammensat haves den i Gan i
Fet (Gand, i Gande DN. IX 277, 1446), Gand (G o n d), Bygdenavn
söndenfor Stavanger, og i det afledede Søuavn Gjende (* G e n d i r). I de fleste
af disse Navne synes Gand- at være Fjordnavn, Sønavn eller Elvenavn.
Stammens Betydning i Stedsnavne er uvis; mulig er den beslægtet med
g a n d r m., Folkesprogets Gand rn., Pind, tynd Kjæp (ved Elv vel sigtende
til ret Løb). Hvorledes Gand- er at forstaa i dette Navn, har jeg ingen
Mening om, da jeg ikke kjender Stedets Beliggenhed nøiere. Gand vik
var som bekjendt det gamle norske Navn paa Hvidehavet; vi have dog her
neppe at gjøre med et Opkaldelsesnavn efter dette, da Stedet ikke ligger ved
nogen Sø. Med Hensyn til Overgang af -nd til -ng, kan sammenlignes med
Gjerpen GN. 131. Se Bd. I S. 212. II S. 236. VI S. 111. NE. S. 63.
18. Nyhus. Udt. ny us. — i Nya husum RB. 5. Nyhuß St.
43. 1585. 1602.’/i. 1665. Nyehuus 1723.
N ý j a h ú s a r, f. Flt. Jfr. Saude GN. 7-5.
19. Aakre. Udt. ahré. — Ackerenn 1585. Aackre 1665.
Aachre 1723.
*Akr rn., i Dativform. Jfr. Dranged&l GN. 6.
20. Brekke. Udt. brdé’hhe. — i Brekko DN. II 272, 1356.
Brecke NRJ. IV 44. 255. DN. XI 820, 1568. 1585. [ASt. 82], 1593.
1602. Va. Bræcke 1665. Bræche 1723.
Brekka f.; se Indl. S. 45.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
