Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
BRATSBERG AMT I
21. 22. Stiveu nordre og søndre. Udt. sti vi. — Steffwin
NRJ. IV 43. [Støffin NRJ. IV 255], Stiffuen 1585. 1593. 1602.»/i.
[Stiuen ASt. 161], Stiffuen nordre og søndre 1665. Stiven nordre
og søndre 1723.
Efter O. R. (Bd. IV, 1 S. 38) et opr. *Styfin, Sammensætning af
stúfr m., Stubbe, med vin. Efter Formen Steffwin og den nuv. Udtale
antager Skulerud, at den gamle Form har været *Stefin, Sammensætning af
s t a f r m., Stav, Stok, med v i n. Udtalen Stivi bliver da at sammenstille
med t. Ex. Grini i Lunde (GN. 39 40), af * G r e n i n, Grivi smst. (GN. 47),
af *Grefin, medens vin-Navne med y i lste Stavelse i Hitterdal udtales
med y (se GN. 31-33, 63—64). Se Skulerud S. 9. Formen i NRJ. IV
(1-528) taler for-Rigtigheden af Skuleruds Forklaring; men det maa dog
bemærkes, at Sammensætning af s ta f r og vin, hvor den ellers forekommer,
enten ikke har omlydt Vokal, S i a f v i n (Stave i Aal), eller u-Omlyd, S t q
f-vin (Stovi i Bærum), og at i af og til findes for y, som i Divik af Dj ú
p-v i k gjennem Dyvik. Den nærmere Betydning af s t a f r i denne
Sammensætning kjendes ikke. Skuleruds Gjetning, at Ordet skulde sigte til en lideö
Elv, synes ikke rimelig, da kun det sms. Elvenavn Stavaaen findes, men ikke
noget afledet * S t a f a, og stafr alene ikke vides brugt som Elvenavn.
21,7. Yiperud. Udt. vtprü.
lste Led maa vel være Fuglenavnet vipa. Vibe (jfr. Hollen GN. 20 —
22). I Trøgstad findes et Brugsnavn Vipa og i Hemsedal et Vipe. Det første
har O. R. ladet uforklaret (Bd. I S. 2), medens Hj. Falk formoder, at begge
disse Navne ere Fuglenavnet (Bd. V S 124). Det sidste synes ikke meget
rimeligt; men noget andet enslydende Ord kjendes jo ikke.
22,3. Kolbjørnsrud. Udt. kftlbjønnstrii.
23. Enggrav. Udt. a’ngråv. — Engegraff NRJ. IV 43. 255.
Enggraff DN. XI 820, 1568. Éngraff 1593 1602.Va. 1665. Engraf
1723.
»EngigrQf? Se Lunde GN. 15.
24. Tofsrud. Udt. to’fsrü. — Toußrød 1593. Thoffsrud
i602.V»- Toffsrud 1665. Tofsrud 1723.
Vel * Þ ó 1 f s r u ð, af Mandsnavnet Þólfr (vistnok egentlig
sammendragen Form af Þórolfr), almindeligt i Norge fra 14de Aarh. af. Endnu
brugt i Formerne Tolv og Tov, den sidste med det hyppige Bortfald af 1
foran v, — allerede i 1367 (DN. V 195) findés Dat. Þofue red Siden af
Nom. Þolfuer. Se PnSt. S. 254
25. Løken. Udt. løJga. — i Løykenæ DN. III 670, 1477.
[Løckenn NRJ. IV 43]. Løkenn 1585. 1593. Løgen 1602.Vi. Løcken
1665. Løken 1723.
Vistnok opr. L øyk in, sms. af lei kr m., Leg, og vin. Nærmere om
dette Navn i Indl. S. 64 f. Da øv undertiden bruges for ø alene (jfr. under
Gjerpen GN. 57), har Skulerud ogsaa pegt paa Muligheden af, at lste Led
er 1 æ k r m., dyb Bæk med svag Strøm, hvorfor ogsaa de naturlige Forhold her
kunne tale; den Del af Stiviå eller Løkjaå, der grænser til Gaarden Løken,
kaldes nemlig Stiviløkjinn. Opr. Form af Gaardnavnet isaafald * L ee k i n.
Se Skulerud S. 8. Trods dette er vel Løykin det rette. De Gaardnavne,
som nu have Matrikelformen Løken, findes, nemlig i MA. skr. Løykin saa
ofte, at man selv der, hvor en Sideform L ø k i n forekommer, ikke tør lægge
denne til Grund for Forklaringen, især da den altid viser sig at være yngre end
Løykin. Derimod kunde dette Navn overalt forklares som en
Sammensætning af 1 a u k r m., Løg, om vildtvoxende Løgplanter (jfr. R øyk in af
* Ra uk v in); men dette er dog usandsynligt, bl. a. fordi au i lste Led
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
