Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
BRATSBERG AMT I
*Benediktsruð, af Mandenavnet Benedikt. De 6—6 hermed
Bias. Gaardnavne skrive sig vist alle fra den senere Del af MA. Af disse
findes ikke mindre end 3 (ogsaa sms. med r u ð) i Jarlsberg og Larviks Amt,
alle med Form fra MA. bevaret. Se PnSt. S. 33 f.
47. Gjestrud. Udt. jœ’sstrú. — i Gestrudi RB. 5. i Gestrudh
DN. IX 356, 1481. i Gesterud DN. I 792,1535. [i Gesst[r]wdh DN.
XIII 800, 15561. Gesterødt NRJ. IV 44. [Gesterud NRJ. IV 255],
Gestrudt, Gesterrudt St. 44. 45. Giesterød 1585. 1593. Giest Rud,
Giesterud 1602. Va. Giesterud 1665. Giestrud 1723.
* ß e s t s r u S, vistnok af Mandsnavnet G e s t r (endnu meget brugt). I
Skien fandtes en Bygaard Gestgarðr. Se PnSt. S. 89. Lind tror (Sp. 330),
at disse to Gaardes Navne snarere ere dannede af det i Norge ikke usædvanlige
Tilnavn g e s t r, da dette her i Landet er ældre end Personnavnet. For
Gjestruds Vedkommende er dette dog neppe sandsynligt, da der i det
ovenanførte Brev fra 1481 nævnes en Helgi Gestsson, som da kom i
Besiddelse af en Del af denne Gaard; om han da eiede Gaarden forøvrigt og
altsaa har hørt hjemme her, vides ikke, men man ser dog altsaa, at G e s t r
har været et i Hitterdal brugt Navn, og om denne Gaard er saa meget ældre
end c. 1360, da Gestr begynder at paatræifes som Mandsnavn, vide vi
jo ikke.
48-50. Ramberg nordre, Midgaard og søndre. Udt.
ramm-hér. — i Rafnaberghum RB. 5. i Rafnabærghum RB. 6. 41. i
Rafnaberghum (sønste Gaard) DN. IX 251, 1435. Ramfneberg DN.
XI 192, 1466. Ragnebierrig NRJ. IV 44 (NG. Mscr. har -bierg).
[Ragneberge NRJ. IV 255], Rafneberrig St. 44. Raffneberg 1585.
1593. 1602.Vi,Vi,Vä- [Raffnebergh, Raunberg ASt. 161]. Ramberg
nordre, mellem og søndre 1665. Ramberg nordre med Tungen, R.
Midgaarden og R. søndre 1723.
Rafnabergar, Ravnebergene; jfr. Eidanger GN. 34.
48,1. Tungen. Udt. tö’nga. — Underbrug 1723; se under
Gaards-No.
Jfr. under «Forsvundne Navne» ved Herredets Slutning.
51. Tveitan. Udt. tvei’teénn. — Thweden NRJ. IV 43.
[Thue-der NRJ. IV 255], Tueden 1585. Tuet 1593. Thueden 1602.7i.
Tuetten næst Juxeboe 1665. Twetten søndre 1723.
Jfr. GN. 63.
52. Simones. Udt. sø’månes, så’månes. — i Symianæse RB.
16. Symones NRJ. IV 42. [Symoness NRJ. IV 255], Simennes St.
48. Simenes 1585. 1593. Semoneß 1602.7i. Simmones 1665.
Simenes 1723.
Efter RB. Symjanes. Uvis Forklaring. Man tør mulig antage, at
Symja- staar i Forbindelse med oldn symja, svømme, men her brugt
transitivt: lade svømme, altsaa i samme Betydning som det nuv. Folkesprogs
synda (sunda): lade svømme, drive Kvæg ud at svømme. Verbet symja
findes rigtignok i den gamle Literatur kun brugt i intransitiv Betydning
(svømme selv); men da Aasen anfører fra Bergens Stift symja ogsaa som
transitivt Verbum: faa til at svømme, kan det være muligt, at Ordet har
havt denne Betydning allerede i oldnorsk Sprog, selv om der ikke findes
Exempler derpaa i den bevarede Literatur. Er denne Forklaring rigtig, maa
Sy mia- vistnok være at forstaa som *Symju-, Gen. af et ellers ukjendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
