Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13. HITTERDAL
247
6ç. Holland. Udt. hø’llann.
Neppe samme Navn som Holland i Finnaas, der synes at være * H q 11
u-1 q n d, sms. med Adj. h a 11 r, heldende, skraanende (Bd. XI S. 1321, da det
sidste Navn har Tostavelsestone. Formodentlig, som antaget ved Holland i
Konnerud S. i Skoger, Opkaldelse af Landsnavnet Holland (Bd. VI S. 9).
67. 68. Rui søndre og nordre. Udt. ró’é. — Aslauguruds
(Gen.) DN. II 272, 1356. i Aslaugurudi RB. 5 (Aslauguruð = GN.
67. 68, jfr. Glükstad, Hiterdals Beskr. S. 50). Rødt 1585. Ruj
søndre, Ruj hos Huristtuedt 1665. Ruui søndre og nordre 1723.
Aslaug a rruð, af Kvindenavnet Aslaug, som brugtes temmelig
alm. i Norge fra c. 1300 af, især i Telemarken. Gen. A sl aug u forekommer
et Par Gange i DN. Se PnSt. S. 18. Det nuv. Navn er det usammensatte
r u ð i best. Form; jfr. GN. 8.
68,2. Moen. Udt. mo’n.
69. 70. Huristveit søndre og nordre. Udt. husstveit. — a
Hurdestweit, [a Hurdistveit] DN. III 613, 1458. Hullestued NRJ. IV
43. i Hurestued DN. XIII 160, 1522. Hwrdestwetth DN. XI 768,
1547. Hurdistuet DN. XI 809, 1564. Hußthuedt St. 43 b.
Huris-thued 1585. 1593. Hurestuedt 1602.1/2,1/2. Hurristuedt søndre,
Hurristued nordre 1665. Huristvedt søndre med Holte, Huristved
nordre med Eenersrud 1723 (Ennerßrud særskilt Gaard 1665).
Efter Formen fra 1468: H u r ð i s þ v e i t (saa Norges land og folk.
VIII, 2 S. 416), som dog ikke kan være det oprindelige. Man tør maaske
gjette paa, at Hurdes-, Hu r dis- er en Svækkelse af "Hurðáss- (jfr.
lignende svækkede Former under Herredsnavnet Gransherred). Der findes i
Oldn. et Ord h u r ð A a s, «om betyder : en af de Aase eller Bjelker i Husets
Røst over Døren, paa eller mellem hvilke man pleiede opbevare forskjellige
Fødevarer eller andre Husets Fornødenheder. Dette Ord passer dog vistnok
lidet til Sammensætning med ]) v e i t. Men mulig kunde lste Led være et
Navn * H u r ð á s s, sms. med h u r ð f., Dør, hvormed Døraabningen lukkes,
om en Aas, der stængte for et Dalføre. Dette er dog en meget usikker
Gjetning. Gaarden ligger ved en Bæk; men der er dog neppe Grund til at
antage, at vi her have at gjøre med et Elvenavn H u r ð. Til dette er under
Tvivl i NE. S. 111 henført et Hurderaasen, der skal ligge «søndenfor Fjulsrud
i Lier* (ment er vel Fjulsrud sydligst i Hole). Jeg ved ikke, hvor denne Aas
ligger, eller om Navneformen er rigtig opgiven; men mulig turde dette Navn
ikke indeholde Elvenavnet * H u r ð, men være et *Hurðarássi samme
Betydning som ovfr. antaget. Hvis H u r ð i s- er en Svækkelse af *Hurðáss-,
kan ogsaa denne Aas have havt Navnet *Hurðaráss, da dette i ny
Sammensætning med J) v e i t kunde forkortes til * H u r ð á s s- (jfr. under
«Forsvundne Navne» i Hollen ved i Þiodhstadarudi). Jfr. Tinn GN. 35. —
«Eenersrud* er * E i n a r s r u ð, af Mandsnavnet E i n a r r.
71. Glitteiiberg. Udt. gli’ttenMr. — Glettenberg, før under
Huristuedt 1665. Glettenberg 1723.
Betoningen og Endelsen -en i lste Led viser, at Navnet i den nuv.
Form maa være opfiffet. Det fortydskede Glitten- skriver sig mulig fra tydske
Bergmænd; der blev nemlig i sin Tid (allerede før Midten af 17de Aarh.)
drevet Bergværksdrift paa Stedet (se Glükstad S. 57). Maaske har den gamle
Form været *Glitberg, af glit n., noget glinsende, Glitter; det var en
sølv- og guldholdig Kobbergang, som forsøgtes drevet her. Efter AK.
findes der et Fjeld «Glitbjerg» i Bykle, hvoraf Elvenavnet Glibjøra (Bd. VIII
S. 214), og ved Røros et Glitterbergskogen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
