Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254
BRATSBERG AMT I
nemlig her 360 Smaavande (Areal 9.2 Km.1), altsaa 2’/s Smaavande paa hver
Km.’ Ferskvand. Hvis man af tjqrn (tjarn) tænker sig dannet et Navn
af Hunkjøn paa samme Maade som øyr r (eyrr) f„ Grusør, af aur r m.,
Grus, røyör f., Røi (Fiskenavn), af r a u ð r, rød, vilde man faa en Nom.
* T i r n (for * T i r n r, med regel ret Bortfald af Nominativsmærket -r), og * T i r n
kunde ved Assimilation af -rn (Indl. S. 22) blive til Tinn, ligesom horn
til honn. Naar man c. 1600 linder Gen. paa -s (Tinsgeld DN. XII 237,
1497), kunde dette bero paa, at man her som i saa mange andre Tilfælde paa
denne Tid havde glemt Navnets Kjøn. Der er dog en Omstændighed, som
bliver paafaldende ved denne Forklaring, den, at Navnet ikke en eneste Gang
findes skrevet * T i r n, uagtet det, som ovfr. anført, forekommer mange Gange
i Tiden fra 1358 til c. 1500. Desuden skulde man vente en anden Afledning
af tjqrn, nemlig *Tirni (Tinni) n., med Betydning: Samling af Tjern,
Egn, hvor mange Tjern findes; men med en saadan Form stemmer ikke
Nu-tidsformen Tinn. — Da Herredet for en stor Del er et Fjeldlandskab med
mange isolerede Fjelde og Toppe, kunde det ogsaa ligge nær at tænke paa
Sammenhæng mellem dette Bygdenavn og Subst, tindr m , Fjeldtind. Det
første kunde være dannet af en Stamme *tin|>-, som stod i Vexelforhold
til Fællesordets Stamme tind-. Isaafald maatte vel Navnets Nominativform
have været * T i n n r f. Men ogsaa, om man antager denne Oprindelse, skulde
man snarest vente en Afledning paa -i: *Tinni n., med Betydningen
«Samling af Tinder». Jeg holder derfor en anden Forklaring for sandsynligere.
Det synes, som om Elvenavnet Tinn a (Tinne), Navn paa den fra Tinnsj øens
Sydende til Hitterdalsvandets Nordende gaaende Elv, i NE. S. 269 antages
at være en Afledning af Bygdenavnet Tinn. Dette kan dog neppe være saa,
da den sydlige Del af Tinnsjøen ikke ligger i Tinn; Tinne løber kun
gjennem Gransherred og Lilleherred og synes ikke at kunne have faaet Navn efter
et Landskab, som ligger længere i Nord. Men isaafald maa saavel
Bygdenavnet som Elvenavnet være udgaaet fra Navnet paa en Lokalitet, hvormed
baade Bygd og Elv have Forbindelse, og dette kan kun være Tinnsjøen.
Da der fifcdes flere Exempler paa, at et Elvenavn er afledet af Navnet
paa en Sø, som Elven løber ud af (t. Ex. Gjera af Garin, Sivilla af Savalen,
Yrja af A u r r), kan Navnet Tinn a skrive sig fra et ældre, usammensat
Navn paa Tinnsjøen, * T i n n r. Og paa den anden Side kan Søens Navn
være overført paa Bygden, hvorefter det vilde gaa af Brug som Navn paa den
første. Der er ialfald mange Exempler paa, at Fjordnavne ere gaaede over
til at blive Landskabs- eller Bygdenavne, medens Fjorden selv har faaet et
sms. Navn. Sogn t. Ex. har været Fjordnavn, før det blev Landskabsnavn;
Fjorden bærer nu det nyere Navn Sognetjorden. Ligesaa have viHarðangr —
Hardangerfjorden, Vefsnir — Vefsenfjorden m. fl. Det samme kan have
været Tilfælde med gamle Sønavne; Søer betragtes jo ofte som Fjorde
(Randsfjorden osv.). Sikre Exempler derpaa kunne maaske ikke paavises;
men O. R. har vist Ret, naar han har gjettet paa, at Landskabsnavnet Vinger
(V i n g r) oprindelig har tilhørt Vingersjøen (Bd. III S. 205). I Oldn. kan
-nn være opstaaet af forskjellige ældre Konsonantforbindelser, deriblandt af
-u (z betegner «blødt» s). Er dette Tilfælde ved Søoavnet * Tin nr, synes
dette at være beslægtet med et svensk Sønavn, og vi kunne mulig derigjennem
komme til en rimelig Forklaring af Navnet. Da det «bløde» s i meget
gammel Tid kunde vexle med det almindelige s, kan der nemlig ved Siden af
* T i z n - have existeret en Stamme * T i s n-, og en saadan forekommer i det
svenske Tisnaren, Navn paa en stor Sø paa Grænsen mellem Östergötland og
Södermanland. Til nysvensk Tisnaren vilde svare en gammelsvensk Form
*Tisnir, hvilket Navn Hellquist har forklaret af en Rod tis-, lyse
(Hell-quist S. 621). Et Sønavn * T i n n r vilde efter dette, hvad Betydningen
angaar, kunne sammenlignes med det under Lunde GN. 1 omtalte Sønavn
*Byrt(r). Jeg vil dog udtrykkelig bemærke, at Forklaring af *Tinnr
som «den lysende» kun er at betragte som en usikker Gjetning; til dennes
Fordel taler dog, at den frembyder en rimelig Tydning af Navnet, og at den
aabner Mulighed for at finde ialfald ét beslægtet Sønavn (Tisnaren).
Derimod forekommer det mig, at der er stor Sandsynlighed for, at det nuv.
Bygdenavn opr. har været Tinnsjøens Navn. — Det ovfr. anførte Navn Tinn»-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
