Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
BRATSBERG AMT I
5, 3. Midgaardsdelet. Udt. mi garsdeile. — Underbrug 1665.
1723; se under Gaards-No.
Sidste Led Deile n., Grænseskjel mellem Gaarde eller Bygder.
6. Sjautveit. Udt. sjau tveit. — Siøtuedt 1593. Siøtued JN.
367. Siøttued 1665. Siøtvedt 1723.
lste Led skulde ntcrmest være Talordet sjau, syv, som i Sjauset og
Sjustølen (se Drangedal GN. 60); men dette Ord vilde være paafaldende i
Sammensætning med þ v e i t (Indl. S. 83). Da Gaarden ligger ved Tinnsjø, synes
Forklaringen * S j ó v a r j ve i t, af sjór, Sø, at ligge nær, og denne
Forstaaelse af Navnet forudsættes af de ældre Skriftformer. Ved Sjausæter i
Hammer har O. R. anseet Forklaring af sjór for mulig, om han end fandt
Overgang af Sjóvar- til Sjau- «paafaldende» (Bd. XI S. 345). Ved det her
omhandlede Navn synes denne Overgang sikkert at kunne antages. O.
Skulerud har nemlig velvillig meddelt mig, at et Sted under Li i Gransherred
(GN. 30), som ikke findes optaget i Matrikelen, heder Mjaugeto, hvori lste
Led er en Sideform af Adj. mjaa, smal, oldn. mjár; dette udtales nu i
Telemarken «mjaag», men «mjang-» svarer snarest til den oldn. Sideform
m j ó r (Stamme m j ó v-).
6. 10. Tøminerfogedgaardeu. Udt. timmerfiitgaten.
Timberfut er d. s. s Timbermerkjar, en som opkjøber Tømmer og sætter
Eierens Mærke derpaa (Aasen).
7. Gjellejorden. Udt. jcélljolen. — Gieldiordt St. 207.
Gieldes-iordt 1593. Gielldegiordt 1612. Giellegiord 1665. Gielleiord 1723.
Iste Led er mulig Adj. g e 1 d r, gold (om Dyr), hvilket Ord vel kan have
været brugt ogsaa om ufrugtbar Jord; jfr. Gjeldkvist, tør Kvist, Gjeldmigje,
tør liden Gren, begge Ord anførte af Ross fia Telemarken. Forøvrigt kunde
der vel tænkes andre Forklaringer. Jfr. Vinje GN. 13. 2det Led synes her
ikke at være det saa ofte forekommende g e r ð i n., som nu i
Sammensætninger alm. er blevet til -jorde(t), men j o r ð f., Jord, i Betydningen:
Jordeiendom, Jordstykke. Formen maa isaafald vel være Dat. i best. Form.
8. Brynjufsrud. Udt. brø nnjuffsm (bry mt-).
I Matrikelen af 1905 skr. Brynjulfsrud.
9. Lislerud. Udt." li’sslerú. — Lillerud 1665. Lislerud 1723.
«Den lille Rydning». Om et Lislerud af anden Oprindelse se Bd. I
S. 146.
10. Maurud. Udt. mau rú. — Mougerud 1665. Mougerud
1723 (da Underbrug til GN. 57).
Maurud forekommer ogsaa i Nes Hdm. Ligesom ved flere andre med
Mau- begyndende Navne er Forklaringen usikker, da intet af disse Navne
kjendes i middelaldersk Form. Efter Udtalen kan man her tænke paa
Oprindelse af m a u r r m., Myre. Brugs-No 2 under denne Gaard heder Moen
og Moaasen; men Mau- kan vel neppe være opstaaet af Mo- eller
Móa-(jfr. under GN. 6).
11. Sandviken. Udt. sannviken. — Sandwig 1723.
Formen maa vel være best. Dat.
13. Hvammen. Udt. gvdmmen. — Huammen 1665.
Hvam-men 1723.
Se Indl. S. 57 under h v a m m r.
13. 1. Moen. Udt. mén.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
