Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14. TINN
267
76,3. Roen. Udt. ró’e.
Ró f, Vraa; se Indl. 8. 69 under rå f.
77. Gjøisdal søndre. Udt. jøistä. — a Gæysdali (øvre Gaard)
DN. I 480, 1420. i Gæsdal (øvre Gaard) DN. III 504, 1429.
Giøst-dall St. 207. Giußdal 1585. [Giøsdal ASt. 82], Giøßdall 1593.
Giøßdall søndre 1665. Giøsdal nedre 1723.
•Gøystdalr. Ligger ved Elven Gjøist (Jøist), Tilløb til Tinnsjøen,
og lste Led er denne Elvs Navn, Gøyst. Dette antages NE. S. 88 at være
en Participform af g øy s a, sætte i voldsom Bevægelse; jfr. g ø y s a s t, fare
voldsomt frem, og Folkesprogets gøysa, sprudle, vælde, strømme frem (jfr.
Bd. II S. 248. III S. 62). Elven har i sit øvre Løb flere høie, lodrette Fosser
og paa de sidste 10 Km. et Fald paa 385 M. jevnt fordelt; den har ogsaa
voldsomme Flomme. Gøyst er nær beslægtet med Elvenavnet Gau st
(dannet direkte af gjósa, strømme frem med Voldsomhed), hvoraf
Bygdenavnet Gausdal (ældste Form i Gausdale DN. V 85, 1333); se nærmere
herom Bd. VI S. 51. Som 2det Led kan dalr forkortes til -da; efter -s
(eller anden haard Konsonant) kan derhos d forhærdes til t, saa at dermed
sms. Navne i Udtalen komme til at ende med -sta og derved i Skriftform
have været udsatte for Forvexling med Navne paa -stad (jfr. Indl. S. 78);
det sidste sees dog ikke at have været Tilfælde ved dette Navn.
78. Gjøisdal nordre. — Giøßdall nordre 1665. Giøsdal mellem
1723.
78,9. Brekke. Udt. brcékke.
79. 80. Åsland søndre og nordre. Udt. asslann. — i
Atlæ-lande DN. I 744, 1511. Aaseland 1593. Aaßeland søndre, Aßleland
nordre 1665. Aaseland søndre med Særbræche, Aaseland 1723.
A 11 a 1 a n d ; af Mandsnavnet A11 i. 2den Stavelse i A 11 a - er
bortfaldet, da 2det Led begyndte med -la. Jfr. ogsaa GN. 68. Se PnSt S. 20.
81. Hvaminen. Udt. qva’mmen. — Huammen 1665.
Hvam-men 1723 (da Underbrug til GN. 72).
Se Indl. S. 67 under h v a m m r.
82. Sæbrekke. Udt. sæbrække. — Seerbrecke, før under
Asleland 1665. Særbræche 1723 (da Underbrug til GN. 79).
Stedet ligger ikke ved et Vand, og Navnet kan derfor ikke have noget
med sær, Sø, at gjøre. Paa Grund af Mangelen paa tilstrækkelig gamle
Former kan neppe noget sikkert siges om dets Betydning. Den alm.
Skrivemaade »Særbrekke» kunde tyde paa, at der engang har været et -r i lste Led;
men Navnet bliver ikke klarere ved denne Antagelse.
83. Gjøisdal øvre. Øfste Giøßdall søndre øg nordre 1665.
Giøsdal øvre og Giøsdal med Eegerud 1723.
Se GN. 77. 78.
84. Berge. Udt. btérje. — Berge 1665. Berge med Mordahl
og Stensbøele 1723.
* B e r g i, Dat. af b e r g n. — Om Underbrugene se under GN. 62.
85. 86. Bernaas nedre og øvre. Udt. bærnçs. — Bernaas
1593. Bernnaas 1612. Bernaas nedre med Hußuold og Sckiee,
Bernaas øvre 1665. Bernaas med Huswold og Schree, Bernaas 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
