Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268
BRATSBERG AMT I
O. R. opfører i Norges land og folk. VIII, 2 S. 441 som opr. Form
*Berunos (jfr. NE. S. 10). Man kunde efter Naboskabet med GN. 84 vel
tænke, at Bernaas var et opr. *Bergn<js, hvilket Ord i Oldn. og i det nuv.
Folkesprog betyder: fremstikkende Kant, Spids af et Fjeld, en Klippe. Men
denne Forklaring finder ingen Støtte i de ældre Former, og Rigtigheden af O. R.’s
Forklaring støttes af JN. 368 f., hvor det heder, at en Aa «Beraa» falder i
Gjøist lige foran Præstegaarden; den kommer fra et Vand, som heder
«Bærebu-vand». «Beraa» er vistnok det Elvenavn, som nu forekommer paa fl. St. i
Formerne Bera, Beru, Buru, i gammel Form B e r a (se Gjerpen GN. 123).
«Bærebu» er da * B e r u b ú ð, Boden ved Bera; Vandet skrives nu paa
Amts-kartet feilagtig «Bjergbu-Kjern». Elven kaldes paa Kartet Husevoldelven
eller Bernaaselven. Om 2det Led i *B e r u n o s se Indl. S. 69 under nos.—
«Sckiee» er GN. 92.
87. 88. Husevold søndre og nordre. Udt. hú’sevall. —
Huß-uoldt 1585. 1593. [Husvaldt ASt. 82], Hußeuold søndre og
Huß-uold (GN. 88, da Underbrug til GN. 85) 1665. Huusevold (GN. 87),
Huswold (GN. 88, da Underbrug til GN. 85) 1723.
* H ú s a v () 11 r, af Gen. Flt. af h ú s (Indl. S. 67) og v <j 11 r m.,
græs-bevoxet Slette (Indl. S. 87).
89. Hvaale. Udt. gvålé. — Huallenn 1585. Hualle 1665.
Hvalen 1723.
* H v á 1 i, Dat. af h v á 11 m., isoleret, helst rundagtig Høide (Indl. S.
66 under h ó 11).
90. Nørstegaard. Udt. nøsstegal. — Nøstegaard, før under
Ulleren 1665. Nøstegaard 1723.
* N ø r z t i g a r ð r ; jfr. GN. 66, 2.
90,3. Ullaren. Udt. udaren (med Hovedtone paa 2den
Stavelse). [Efter Skulerud (S. 16) udä’r’n]. — Vlleren DN. 1 744, 1511.
Vllervff DN. VIII 505, 1522. Vldrenn St. 207. Vllderø, Vlldrienn
1585. [Udlar ASt. 82], Vider 1593. Vlleren 1665. Ulleren 1723.
Antages Bd. II S. 99 at være et opr. * U11 a r i n, et Navn, som i
Nu-tidsformen Ulleren (udt. u’llærn) findes i Aker (i Ullarini RB. 300), i
Ullensaker, i Hole (Ulla ry n DN. II 28, 1291) og paa Eker (Ullaryn DN.
V 526, 1446). Det maa antages at være en Sammensætning af v i n med Gen.
af Gudenavnet Ull r (jfr. Magnus Olsen Bd. XI S. 454), skjønt O. R. ikke
har anseet denne Forklaring for aldeles sikker (jfr. Hollen GN. 39,4). I
Norges land og folk. VIII, 2 S. 441 har O. R. derimod gjettet paa en opr. Form
"Ullerni, hvad der efter Betoningen maaske er vel saa sandsynligt.
Navnet Bolæren (en Øgruppe langt nede i Kristianiafjorden), som ganske vist er
et opr. *Borðerni (Bd. VI S. 247), udtales nemlig ogsaa med Hovedtonen
paa 2den Stavelse, og dette Navns ældste kjendte Form Bolleren (JN. 43)
svarer til det ovfr. anførte Vlleren fra 1511. Ogsaa Staværn (Stafuerni DN.
XI 61, 1391) har Hovedtonen paa anden Stavelse. Et Gaardnavn Ull er ni
kjendes virkelig ogsaa i S. Odalen (GN. 78. 79), nu Ulleren, og dette har i
Udtaleformen ligesom her a i 2den Stavelse, udt. u’llarn (Bd. III S. 188).
Men om Ull er ni har noget med Guden Ull r at gjøre, er ganske uvist
O. R. har antaget for givet, at saa ikke er Tilfælde. Ved Ulleren i S.
Odalen gjetter han paa Afledning af et Elvenavn Ull; men hvis Ullaren i Tinn
er samme Navn, er denne Forklaring omtrent utænkelig. De fleste af de
øvrige med - e r n i dannede Stedsnavne komme af Ord, som sigte til
Naturforhold paa Stedet: Borðerni (i Kristianiafjorden) af b o r ð n., Rand,
Kant, især «høi Kant», ligesaa Borðerni (Borðernar), Herreds- og
Sønavn i Bohuslen (nu Bul laren), — Tinderni i Fet, nu Tien, af tindr m.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
