Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14. TINN
271
gaard, R. nedre, før under Berge, R. nordre og R. Præstegaard med
Bolle 1665. Røllaug søndre, R. Midgaard, R. nedre og R. nordre
1728.
Rollag. Ligger ved Udløbet af en Bæk i Vestfjorden (en Arm af
Tinn-sjøen). Samme Navn findes som Herreds- og Sognenavn (ndt. rullag) i
Buskeruds Amt (a R o 11 a g e DN. I 278, 1358. Rollags sokn DN. IX 288,
1447 o. m. fl. St.), antagelig ogsaa der opr. Gaardnavn. Hj. Falk har
formodet (Bd. V S. 428), at lste Led i begge Navne er Elvenavnet Rolla, som
nu findes i Brug i Øier og i Værdalen (paa sidste Sted med Enstavelsestone),
og at 2det Led er lag n. i Betydningen: Fiskested, Sted, hvor Garn
udlægges. Ordet lag findes vistnok i denne Betydning i Stedsnavnet
Bække-laget (i 0. Aker ved Kristiania): men det vides ikke ellers at være paavist. i
Sammensætning med noget virkeligt Elvenavn, og det synes mig da
betænkeligt at antage, at det skulde forekomme to Gange sms. med Elvenavnet Rolla.
Det er vel rimeligere, at der i lste Led stikker et Fællesord, om det end
ikke for Tiden kan paavises hvilket. — Om Udtalen med -dd jfr. GN. 90,3.
103,1. Bøie. — Underbrug 1665; se under Gaards-No.
Se Indl. S. 46 under bæl i.
[104. Rollag ovre].
105. Klonteig. Udt. Monnteig.
Ligger ved en Bæk, som falder i Vestljorden, og Navnet er med tre
andre anført i NE. S. 129 rinder en formodet Elvenavnstamme K 1 u n g r-,
men med den Tilføielse, at Forklaring af klungr m., Nypetorn, vel ogsaa
er mulig. Den sidste Forklaring er vistnok den rigtige; jfr. Seljord GN. 39.
106. Einung. Udt. einbng. — Euangh (1) 1593. Einungh
1612. Einang 1665. Einong 1723.
Nutidsformen synes nærmest at henvise til en gammel Form *Einungr
eller *Einungar (Flt.), et Navn, som maatte være afledet af Trænavnet
e i n i r m., Ener, og vilde kunne sidestilles med Grannngar, nu Grong,
af g r Q n, Gran (Bd. XV S. 296). Denne Oprindelse antager ogsaa H eliquist
for Stedsnavnet Eninge i Skaane (Om de svenska ortnamnen på -inge, -unge
ock -unga. Göteb. 1904. S. 239). Da to af de ovfr. anførte ældre Former
imidlertid have Vokalen a i 2den Stavelse, er det rimeligst, at vi her have
det samme Navn, som forekommer paa adskillige Steder i Formen Einang(en),
t. Ex. i V. Slidre, skr. i E i n a n g r e, DN. II 455, 1408. Oldn. ei n angr
m. haves kun i den overførte Betydning: Knibe, Nød; som Stedsnavn maa
Ordet have den fra det nuv. Folkesprog kjendte oprindeligere Betydning:
snevert Sted, om dybe Tverdale, Pas, som dannes af Bjergvæg og Vandløb
(Aasen, Ross), egentlig: trangt Sted, hvor kun en kan passere ad Gangen.
For denne Forklaring taler ogsaa Navnet Einungbrekke (GN. 68,1) ovfr., da
dette maa indeholde et Fællesord, eftersom der ingen Gaard Einung findes i
Atraa Sogn. I 2det Led maa da -ung være traadt i Stedet for ældre -ang;
jfr. Norang i Hjørundfjord (Noranger 1603), som udtales naróng.
107. Ørnes. Udt. ørnes.
Vel opr. * 0 r n e s, Sideform til det ellers forekommende Ornes,
udstikkende Nes (sms. med Præpositionen ór, ud af). Jfr. Bd. III S. 341.
IV, 2 S. 183.
107,5. Bjørnlien. Udt. bjø’nnüç.
108. Møli. Udt. møly (med Hovedtone paa 2den Stavelse). —
Mælonghar (Folk derfra) DN. IX 294, c. 1430. a Mæli DN. IX 376,
1490. Mulle, Mell 1585. [Meel JN. 370], Møllie søndre, nedre og
nordre 1665. Mølie (2 Gaarde nordre og 1 Gaard søndre) 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
