Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298
BRATSBERG AMT
oftere (jfr. under Gransherred GN. 34) et gammelt usammensat Navn paa
Elven. NE. S. 103 antages efter de fleste af de gamle Kilders Former, at
dette hører til en Stamme Hjarð-, som vel maa have Sammenhæng med
h j Q r ð f., Hjord (jfr. GN. 14). Særlig Vægt synes i NE. at være lagt paa
Formen Hierdherdal fra 1457. Da imidlertid den ældste Form (fra c. 1370)
har Hi ært-, som stemmer med den nuv. Udtale, og da der efter
Afslutningen af den Samling Materiale, hvorpaa NE. bygger, er fremkommet nok en
gammel Form med -t (Hiert- fra 1388), tør det vel v „ere sandsynligst, at
Stammen er H j art-. En Overgang af H j a r ð d a 1 r til Hj a r t d a 1 r
sammenlignes i NE. med Forholdet mellem Elvenavnet Holda (Hølda) og
Bygdenavnet i H o 1 d t d a 1 e DN. II 226, 1345 (nu Holtdalen, i Skriftsprogsform
Holtaalen), hvor S. B. har antaget Overgang fra -dd til -td (NE. S. 105).
Men det er dog ikke saa ganske sikkert, at -d er det oprindelige i
Elve-navnet Holda (se K. Ryghs Bemærkning Bd. XIV S. 220). Hvis Hjartdølas
gamle Navn har været H j a r t a, er vel dette en Afledning af h j o r t r, Hjort.
Et saadant Elvenavn synes ogsaa at ligge til Grund for endel Stedsnavne, som
nu begynde med Hjort-, Hjorte-, t. Ex. Hjorteland og Hjortaas i Kvinnherred,
som begge ligge ved samme Bæk, det første skr. i Hiortulande DN. XII
35, 1308. Om dette Elvenavn ogsaa findes i det gamle Stedsnavn Hj arteimr
(i Spydeberg og i Bohuslen), er derimod meget uvist (se Bd. I S 63). Et andet
af hjqrtr afledet Elvenavn er Hi r ta, hvorom se Sande GN. 88,15. —
Biskop Jens Nilssøn siger, at Kirken staar paa en Odde, «som er danit oc
skicket lige som it hierte, saa ligger oc gieldet lige som i hierte vd met
fielden, och haffuer der aff sit naffn, och kallis Hiertdall» (JN. 394 f.). —
Jfr. GN. 57 ndfr.
HJARTDAL SOGN.
Findes kaldet efter Kirkestedet (GN. 12): Holme s. DN. XIII 79,
1434. Holm sokn DN. III 670, 1477. Jfr. Holms k. DN. I
496, 1424. Holms k. JN. 395.
Gaardenes Navne: 1. Ambjørndalen. Udt. ammbjønndalen.
— Anndbiønndal 1585. Anbiorndall 1602.74. Ambiørndall 1665.
Ambiørdal 1723.
* Arnbj arnardalr, af Mandsnavnet Arnbjqrn. I dette er - r n
assimileret til -nn, som foran -b er blevet til -mm (jfr. Indl. S. 22), men
bevaret foran -d.
1,2. Vellufsin. Udt. vælluffsinn.
Vell- er vel at forstaa som Vall-, af Voll m., Græsslette (v q 11 r, se Indl.
S. 87). Det er neppe det Ord Vell n., som betyder: Væld, Kilde, da dette
ifølge Aasen og Ross kun skal forekomme paa Lister. 2det Led er Flt. i
best. Form af Ufs f, Klippevæg, lodret eller meget steil Side af en Klippe
(u p s, se Indl. S. 83). Ifølge Aasen bruges Ordet sedvanlig kun om mindre
Klipper, f. Ex. af Høide som et Hus. Har ogsaa været skr. Valufsen og
(paa Amtskartet) Veulfsen (!).
2. 3. To øvre og nedre. Udt. to. — Thw St. 188. Tho
1585. Touff 1585. 1593. Øffre og Nedre Thouff 1602.7i,7i. Øvre
og Nedre Thoe 1665. Toe med Baalaas og Toe nedre 1723.
*Tó f., Græsplet, liden Grønning mellem Klipper; se Indl. S. 81.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
